Post by Rebekah Lillium on Dec 12, 2016 20:00:29 GMT
Lim så frem for sig og stirrede ned mod det sted, hvor rødderne søgte ly ved kløftens dyb. Hun skuttede sig kort og kunne ikke lade være med at blive lidt bekymret. Kløften virkede meget uhyggelig, og det endeløse mørke gjorde det bestemt ikke bedre. Hun vidste dog, at hun måtte være stærk og forsøge at ignorere de ængstelige tanker. Eventyrlysten, var noget som hun altid havde været, men historierne slog hen for tiden og hun havde en vane med at lytte til ting, som hun ikke burde lytte til. Dette var nok også en af de ting, som hun skulle have ladt være med. Det var skumring, og hun burde ligge hjemme i sin seng og sove ud. Alligevel var nattevandringer blevet en del af hendes ting. Hun elskede at søge ud på eventyr, og denne gang var hun kommet langt væk. Hendes bare fødder fik hende placeret tæt ved kløften, inden hun mærkede et par kolde øjne hvile på sig og drejede hovedet for at se de gule øjne. At dømme ud fra blikket, dyret sendte hende, havde den også fornemmet hendes fascination, samt ængstelse. Hun trak sig et skridt tilbage, og katten sprang ned. Hun så ellers sjældent katte i skoven. Langsomt gled hun ned på hug, og dyret nærmede sig foruroligende roligt. Den var van til væsner. Langsomt rakte hun hånden frem.
"Du er da vidst langt hjemmefra min ven," hendes stemme var mild, som hun strøg dyret over dens silkebløde pels. En spinden fangede hendes ører. Eller var det hende, som var langt væk hjemmefra?
Hendes tanker blev brat afbrudt, da katten sprang bort. Hun flyttede øjeblikkeligt opmærksomheden over på den, og fulgte den med blikket, som den sprang bort som vinden. Burde hun gå hjem? Ja, men hun nød naturens stille tale, og snart stod hun op igen, og trådte frem. En sælsom lugt ramte hendes næser. Hvad var det for noget? Nysgerrigheden trak hende til at fortsætte lidt væk fra træet. Kløften måtte hun undersøge lidt efter, først skulle hun følge sin næses interesse.