Post by Eian Winters on Dec 16, 2016 23:35:26 GMT
Følelsen af hofterne mod hans fik Eian til kortvarigt at lukke øjnene saligt i. Et held hun endnu engang havde fanget hans læber, for ellers ville han have sukket tungt af fryd. Hele hans krop faldt næsten sammen. Hun føltes så dejlig. Så varm. Han prustede ud gennem næsen, mens hans hænder famlede over hende. De greb fat i hendes balder, og trak hende op mod ham, så hun kunne mærke bulen i hans bukser, der blev mere og mere insisterende. Læberne skilte sig ad, for at give hendes tunge adgang. Hjertet hamrede et sted oppe i hans hals.
Det var så lang tid siden… det var forbandet lang tid siden og…
Han hævede ansigtet op mod loftet, for at undslippe kysset.
”Sera…” bad han hjælpeløst, og slap taget i hendes balder, selvom hænderne ikke forlod hendes lænd. Øjnene lukkede sig pinefuldt i. ”Jeg beder dig… Vi vil fortryde det bagefter… Hvis… hvis nogen finder ud af det. Og hvis vi du bliver… bliver med barn…”
En klump af lyst sad i hans hals, og gjorde det næsten umuligt at snakke. Hun føltes bare så god. Automatisk gled hans hænder ned over hendes hofter. Tommelfingrene fandt vej ind under kanten af hendes kåbe, for at mærke den nøgne, bløde hud, der fik det til at sitre igennem hele hans krop. Hvorfor havde han dog ikke set det her komme, og gjort noget ved det? Bare lige taget sig af sit eget behov, før han var taget herhen, så han ikke var så lystfuld. Eller… eller…
Han strakte hals. Øjnene var halvlukket og var rettet mod loftet direkte over ham.
”Vi er nødt til at… at tænke. Vi vil… fortryde det… så meget.” Han sank endnu en klump.
Det var så lang tid siden… det var forbandet lang tid siden og…
Han hævede ansigtet op mod loftet, for at undslippe kysset.
”Sera…” bad han hjælpeløst, og slap taget i hendes balder, selvom hænderne ikke forlod hendes lænd. Øjnene lukkede sig pinefuldt i. ”Jeg beder dig… Vi vil fortryde det bagefter… Hvis… hvis nogen finder ud af det. Og hvis vi du bliver… bliver med barn…”
En klump af lyst sad i hans hals, og gjorde det næsten umuligt at snakke. Hun føltes bare så god. Automatisk gled hans hænder ned over hendes hofter. Tommelfingrene fandt vej ind under kanten af hendes kåbe, for at mærke den nøgne, bløde hud, der fik det til at sitre igennem hele hans krop. Hvorfor havde han dog ikke set det her komme, og gjort noget ved det? Bare lige taget sig af sit eget behov, før han var taget herhen, så han ikke var så lystfuld. Eller… eller…
Han strakte hals. Øjnene var halvlukket og var rettet mod loftet direkte over ham.
”Vi er nødt til at… at tænke. Vi vil… fortryde det… så meget.” Han sank endnu en klump.