Post by Theodor Davenport on Dec 5, 2016 21:49:14 GMT
Theodor Davenport - Era Garou - Loup Garou - Og hvem der ellers er i skoven.
Turen fra Oberion og til Ulveskoven havde følt uendelig lang, på grund af vejenes stand efter næsten 5 års borderkrig. Efter et kort stod i Maranos hvor, Theodor havde hentet flere mænd fra Oathhorn borg var det videre til Ulveskoven.
Theodor og hans styrker havde slået lejren omkring en kilometer fra skovkanten, der var blevet bygget løbegange til bueskytter, pæle var blevet stukket i jorden hvis varulvene ville angribe dem frontalt, og Theodor havde fået bygget katapulter og blider parat til at slynge sten og andre tunge ting i hovedet på dem, men hovedsagligt for at senge krukker med brændende olie ind i skoven som en slags forsikring på at de ikke ville gøre noge overildet.
Dumt var det helt klart, uden tvivl nok det dummeste Theo havde gjort nogen sinde. Man skulle jo have et dødsønske hvis man marcherede med 100 mand ind i ulveskoven på jagt efter varulvenes leder. Men på samme måde skulle man også være idiot for at overtage tronen med det naive håb om at man ville kunne samle hele Vavilon igen.
Theodor rystede på hoved imens han rettede på sin hat. Han red forrest i kolonnen, bag ham 100 af hans bedste mænd, 50 udstyret med lanser og spyd med sølv spidser og 50 udstyret med hus Davenports bedste armbrøster hvis pile havde sølvspidser også, hvis ulvene var fjendtligt stemt, så var de klar, men som udgangspunkt søgte Theodor ikke problemer. I hans venstre hånd var en fakkel nok var det kun ved at blive aften i Vavilon, men skoven var efterhånden blevet tættere og tættere jo længere ind de kom.
Theodor var godt klar over at ulvene helt klart var klar over at Theodor og hans mænd var i skoven, han havde på fornemmelsen af at de blev fulgt næsten siden de red ind i skoven.
Theodor havde udskiftet hele sin læderrustning med en lidt tungere pladerustning og en endnu kraftigere skulderplade på højre skulder med Davenports lilje på.
Theodor sukkede kort mens hans holdt øjnene åbne, på udkig efter om nogle skyggede dem.