Post by Shaiin McGivens on Dec 3, 2016 13:57:18 GMT
Eriz LaPiera Black
Vejret var ikke blevet meget bedre. Vinden slog stadig hårdt ind mod teltvæggene, tjenestepigerne løb stadig efter flyvende, tomme spande og mænd efter pergamenter eller et stykke vildfaren tøj. Det havde regnet hårdt i nat, gjort jorden det mere våd og mudret. Shaiin slog hætten på sin kappe op, for at søge ly for det rædselsfulde vejr, der gjorde at han endnu ikke var rejst. Det var usikkert at rejse i dette værd, selv om han alligevel havde taget chancen og sendt nogle af hans mænd væk. Han glædede sig selv til at rejse. Han ville en tur fordi Portus, han havde nogle ting at ordne i forhold til sine fabrikker, der krævede han rejste dertil. Og hvem vidste? Måske en smuttur til Vavilon og sikre et lager af deres mjød og søde sager. Landet var kaos, om noget, endnu værre end Pandamonium. Man sagde at den fremtidige produktion af deres varer ville blive mindre og dyrere, så Shaiin havde planer om at sikre sig et lager han kunne sælge af. Sort, selvfølgelig.
Og de nu åbne grænser? De gjorde godt. Han havde allerede modtaget beskeder om at hans fabrikker havde fået lidt flere bestillinger. Alt var ikke godt endnu, men det blev bedre og det forsikrede Shaiin om at han havde valgt rigtigt, da han havde valgt at være loyal til Eriz. En udsigt til en bedre fremtid og en grund til at afholde the Black Feast.
Støvlerne gled lidt i mudderet og ham måtte træde forsigtigt for at undgå at ende i en dyb vandpyt. Vinden rev i hans sorte bukser, hans mørke trøje og den lige så mørke kappe. Mørkt, som den skygge han var. Hans hænder var allerede blevet til is, da han nåede op til det store telt, der udgjorde Erizs midlertidige slot.
"Shaiin Mcgivens" præsenterede han sig, før den samme mand - som han efterhånden havde set et par gange - vimsede ind for at spørge dronningen om hun ønskede selskab. Shaiins blik gled op mod himlen et øjeblik. Den var sort og truende, muligvis ville uvejret fortsætte et par dage, før de fik fred. Han stampede lidt i den bløde jord. Forbandet! Han ville af sted nu! Det var ikke just underholdende at gemme sig i det fine gæstetelt han var i. Koldt var det også. Måske skulle han bare rejse alligevel, selv om han næppe ville komme hurtigt frem?
Men i dag handlede ikke om rejsen. Måske var han ivrig efter at komme af sted, så han kunne komme hjem igen. Men det hele kom an på hvis han måtte få dette møde med Eriz. Han havde i forvejen sendt en lille note op, der bekendtgjorde han ønskede et ord, så det kunne ikke komme som en total overraskelse...Medmindre noten var blæst væk i vejret.
Vejret var ikke blevet meget bedre. Vinden slog stadig hårdt ind mod teltvæggene, tjenestepigerne løb stadig efter flyvende, tomme spande og mænd efter pergamenter eller et stykke vildfaren tøj. Det havde regnet hårdt i nat, gjort jorden det mere våd og mudret. Shaiin slog hætten på sin kappe op, for at søge ly for det rædselsfulde vejr, der gjorde at han endnu ikke var rejst. Det var usikkert at rejse i dette værd, selv om han alligevel havde taget chancen og sendt nogle af hans mænd væk. Han glædede sig selv til at rejse. Han ville en tur fordi Portus, han havde nogle ting at ordne i forhold til sine fabrikker, der krævede han rejste dertil. Og hvem vidste? Måske en smuttur til Vavilon og sikre et lager af deres mjød og søde sager. Landet var kaos, om noget, endnu værre end Pandamonium. Man sagde at den fremtidige produktion af deres varer ville blive mindre og dyrere, så Shaiin havde planer om at sikre sig et lager han kunne sælge af. Sort, selvfølgelig.
Og de nu åbne grænser? De gjorde godt. Han havde allerede modtaget beskeder om at hans fabrikker havde fået lidt flere bestillinger. Alt var ikke godt endnu, men det blev bedre og det forsikrede Shaiin om at han havde valgt rigtigt, da han havde valgt at være loyal til Eriz. En udsigt til en bedre fremtid og en grund til at afholde the Black Feast.
Støvlerne gled lidt i mudderet og ham måtte træde forsigtigt for at undgå at ende i en dyb vandpyt. Vinden rev i hans sorte bukser, hans mørke trøje og den lige så mørke kappe. Mørkt, som den skygge han var. Hans hænder var allerede blevet til is, da han nåede op til det store telt, der udgjorde Erizs midlertidige slot.
"Shaiin Mcgivens" præsenterede han sig, før den samme mand - som han efterhånden havde set et par gange - vimsede ind for at spørge dronningen om hun ønskede selskab. Shaiins blik gled op mod himlen et øjeblik. Den var sort og truende, muligvis ville uvejret fortsætte et par dage, før de fik fred. Han stampede lidt i den bløde jord. Forbandet! Han ville af sted nu! Det var ikke just underholdende at gemme sig i det fine gæstetelt han var i. Koldt var det også. Måske skulle han bare rejse alligevel, selv om han næppe ville komme hurtigt frem?
Men i dag handlede ikke om rejsen. Måske var han ivrig efter at komme af sted, så han kunne komme hjem igen. Men det hele kom an på hvis han måtte få dette møde med Eriz. Han havde i forvejen sendt en lille note op, der bekendtgjorde han ønskede et ord, så det kunne ikke komme som en total overraskelse...Medmindre noten var blæst væk i vejret.