Post by Flint Pharr on Nov 30, 2016 18:22:16 GMT
Shaiin McGivens
Hylende vind flåede i teltdugene og fik dem til at flakse som flagermusevinger, mens pergamenter dansede igennem luften, revet fra desperat gribende hænder, og en enkelt træspand trillede forbi ham, skubbet af vindens usynlige hænder og skarpt forfulgt af en tjeneste pige, hvis skjørt truede med at flyve op om livet på hende hvert øjeblik det skulle være. Alle der kunne blive indenfor teltdugene, blev der. Flint spredte sine arme, åbnede sine hænder og lagde nakken tilbage. Vinden prikkede små iskolde nålestik over alt hvor hans hud var nøgen, flagrede igennem hans trøje og bukser, og purrede op i hans jordfarvede hår. Hans Mistress havde intet behov af ham idag. Hun havde engang ønsket sig noget endnu - og det var to dage siden han havde sagt ordene og hun havde bundet ham til sig. Langt de fleste af hans mestre badede sig i rigdomme og kvinder - eller mænd - på anden dagen. Han lod sine arme falde ned langs hans sider igen og åbnede øjnene. Vildt op spærrede mod himlen. Så trak han let på skuldrene og så sig om. Hans blik faldt på afdelingen med gæstetelte. Og før han rigtigt vidste af det, var hans fødder igang med at bære ham derhen. Stormen havde forhindret alle gæster i at forlade lejren de sidste par døgn, vejene i Pandemonium var simpelthen ikke sikre på denne tid af året når det stormede. Mudderskred fra de høje bjergsider, rullende sten, faldende træer og spontane lynnedslag - og det var hvis man ikke blev overfaldet af de desperate landsby beboere, som snart ikke kunne klare mere borgerkrig. Heldigvis ville dét også snart være slut.
Flint skubbede teltdugen til tyvemesterens telt åben uden at tøve og trådte indenfor. "Du ved, de fleste ville tage slemt på vej når man siger 'jeg elsker dig' til nogen, og de ikke siger det tilbage," der var en legende tone til hans stemme, mens han lænede sig op af den nærmeste teltpæl og lagde sine arme over kors. Han tog sig ikke af om der var andre i teltet end Shaiin, hans grønne øjne hvilede kun på dæmonen.
Flint skubbede teltdugen til tyvemesterens telt åben uden at tøve og trådte indenfor. "Du ved, de fleste ville tage slemt på vej når man siger 'jeg elsker dig' til nogen, og de ikke siger det tilbage," der var en legende tone til hans stemme, mens han lænede sig op af den nærmeste teltpæl og lagde sine arme over kors. Han tog sig ikke af om der var andre i teltet end Shaiin, hans grønne øjne hvilede kun på dæmonen.