Post by Helena Rosenthel on Nov 6, 2016 18:16:44 GMT
Eian Winters
Villa Rosenthel
Villa Rosenthel
Solen var forlængst forsvundet bag horisonten, da Rådskvinde Rosenthel ankom til hendes hjem, hvor hun tilbragte langt de fleste af hendes nætter. Kun når det var krævet af hende, eller solen stod op før hun kunne komme hjem, blev hun i sine kamre i rådsbygningen. Villaen var gjort ud af rødemursten og stak ud blandt de mange hvidmalede nabohuse. Den strakte sig fire etager op, havde røde ler-teglsten på taget og hvidmalede vinduerammer. Istedet for en forhave, var der en veranda, hvor der stod to vagter, der stod og småsnakkede, indtil Helena nåede indenfor hørevide, så rettede de sig straks op. Hun passerede dem uden så meget som et nik. Så snart hun åbnede døren, kunne hun høre den spinkle, melodiøse lyd af Salanders violin. Døren gled i bag hende, med et blødt klik. Musikken standsede.
Månen stod højt på himlen, så fuld og rund som en kvindes bryst, da Helena tog plads bag ved hendes skrivebord, i hendes hjemme kontor. Smagen af blod var frisk i hendes mund. Aske-smagende, fordærvet, forbandet blod. Hendes underlæbe var hævet, men allerede ved at heale sig selv. Mandelformede, brune øjne hvilede på papirer spredt ud over bordet - rapporter, raceoptællinger, forskellige vidnebeskrivelser - alt der kunne give hende en ide om hvor hun kunne finde en mentalist eller en djinn som var magtfuld nok til at kunne hjælpe Rådet med deres lille... hertuge problem. Det så sort ud. En times tid ringede fordørs klokken, som vagterne trak i, når der var besøg. Vampyren rejste sig langsomt med en grimasse, samlede de relevante papirer fra hendes bord og satte kurs mod trappen til foyeen. Hun samlede det silke sjal hun bar om sine skuldre ved hendes bryst, inden hun åbnede døren - og så snart den var åben, nikkede hun mod rummet ved siden af foyeen og begyndte at gå derhen. Ingen af de sædvanlige høfligheds fraser, som rådskvinden ellers altid brugte når de var i rådsbygningen. Hun satte sig øjeblikkeligt på en chaise longue og spredte hendes papirer ud på et sofa bord foran den. "Det ser ikke godt ud. Djinn populationen er lille i bedste tilfælde, næsten ikke eksisterende i værste." Hun prikkede en finger let på en raceoptællings liste.
Månen stod højt på himlen, så fuld og rund som en kvindes bryst, da Helena tog plads bag ved hendes skrivebord, i hendes hjemme kontor. Smagen af blod var frisk i hendes mund. Aske-smagende, fordærvet, forbandet blod. Hendes underlæbe var hævet, men allerede ved at heale sig selv. Mandelformede, brune øjne hvilede på papirer spredt ud over bordet - rapporter, raceoptællinger, forskellige vidnebeskrivelser - alt der kunne give hende en ide om hvor hun kunne finde en mentalist eller en djinn som var magtfuld nok til at kunne hjælpe Rådet med deres lille... hertuge problem. Det så sort ud. En times tid ringede fordørs klokken, som vagterne trak i, når der var besøg. Vampyren rejste sig langsomt med en grimasse, samlede de relevante papirer fra hendes bord og satte kurs mod trappen til foyeen. Hun samlede det silke sjal hun bar om sine skuldre ved hendes bryst, inden hun åbnede døren - og så snart den var åben, nikkede hun mod rummet ved siden af foyeen og begyndte at gå derhen. Ingen af de sædvanlige høfligheds fraser, som rådskvinden ellers altid brugte når de var i rådsbygningen. Hun satte sig øjeblikkeligt på en chaise longue og spredte hendes papirer ud på et sofa bord foran den. "Det ser ikke godt ud. Djinn populationen er lille i bedste tilfælde, næsten ikke eksisterende i værste." Hun prikkede en finger let på en raceoptællings liste.