Post by Adrian Storm on Aug 17, 2016 20:34:10 GMT
Sollys dansede over mælkhvide fjer der næsten synes at skinne i sig selv, vinden rev i hans hår og fik hans skjorte til at blafre om hans overkrop. Strækket af hans vinger var dets helhed mere end to lange længere end han selv var høj i sin fulde højde, så han gjorde et imponerende syn som han fløj over himlen. Vinden var med ham. Det var kun nødvendigt for ham at slå med de enorme vinger hvert syvende hjerteslag, for at holde hans drift, ellers holdt vinden ham så blødt som en elskers arme. Det var blot nogle timer siden han havde forladt Portus. Rejsen mellem landene tog ikke længe, båret af stærke, erfarne vinger. Da han havde været en yngre mand, havde han elsket lange ture som denne. Han ville have svunget sig ned over langskabet, rørt vandoverfladen de søer i Vavilon han havde passeret, leet inden han skød op til de højere luftlag. Men idag var ingen fornøjelses tur, og han ville være der snart.
Med et vindslag, bragte Hertugen sig ned under det lag af skyer han havde fløjet over, og ganske rigtigt; der var Eriz lejr. Han rørte sine vinger, så de ikke længere ville fange den vind der holdt ham oppe og foldede dem helt ud, så de kun ville bremse hans fald. Bueskytter rettede deres buer mod ham, som han dalede langsomt ned i midten af lejren. Han havde anmeldt hans intentioner om at besøge lejren, men havde ikke givet besked om hvornår, så deres mistro var berettiget, om end unødvendigt. Han foldede sine vinger langs hans ryg, rettede på hans skjorte og fangede øjnene af en tjener med en karaffel i hænderne. "Meddel Miss Black om Hertug Storms ankomst." Staklen skævlede og holdt usikkert på karaflen mens hans øjne gled fra Adrian til bueskytterne, der stadig ikke havde sænket deres våben. Adrian sukkede tungt. "Nu. Tak."
"Øhh--Javel..." Tjeneren så stadig noget tvivlsom ud og anede ikke hvordan han skulle tiltale den fremmede hertug. "..Herre?" spørgsmålet i slutningen af ordet var så tydeligt, og selvom det var forkert, viftede Adrian ham bort, og tjeneren spurtede afsted med den røde væske skvulpende i karaflen. Blod eller vin, garanteret.