Post by Nathaniel Oathhorn on Jul 3, 2016 21:10:05 GMT
Vrede, had, skuffelse, men mest af alt afsky. Hvordan kunne Aron gøre det? Macarias skrig havde været overdøvende i lejren, og når man så lagde det oven i de rygter Nathaniel havde hørt fra enkelte soldater han havde talt med, så var det ganske klart hvad Aron havde gjort. Hvad ville Aron sige i sit forsvar? Der var intet, Aron kunne sige, som Nathaniel ville godtage, alt omkring det var forkert.
Nathaniel var et stort spørgsmålstegn, det helt store var hvorfor? Selvom det kun var rygter, så havde rygter det med, at være grundet i en eller anden form for sandhed. Om det var lige så slemt om Nathaniel havde hørt, var han ikke sikker på, men hvis bare lidt var sandt, skulle Aron bøde.
Nathaniel vidste ikke hvad han ville gøre ved Aron, men en ting var han sikker på. Det ville ikke være behageligt for Aron.
Aftenen havde endelig sænket sig over lejren, og Nathaniel var gået ud fra sit telt, med retningen mod Arons telt. Han var iført sit eneste sæt tøj, som ikke mindede ham om Pandemonium, det eneste sæt tøj han selv havde haft med hjemme fra. Den sorte doublet med de sorte bukser og sorte kappe. Hans våben havde Eriz stadig, og der var nok ikke udsyn til dem før om lang tid.
Da Nathaniel kom til Aron telt stoppede han kort "Euphonia give mig styrke", ikke at han troede at Vavilons gudinde ville så meget som skænke ham en tanke, Nathaniel så sig lidt om efterladt af samtlige guder. Nathaniel rystede kort på hovedet før han trådte ind i teltet. "Lord Zipora? Har du tid til at tale med den kommende Konge af Vavilon?" Sagde Nathaniel neutralt, alt omkring hans kropssprog var neutralt, det skulle komme som et chok for Aron, hvorfor Nathaniel stod der.