Post by Lace on Feb 11, 2016 21:54:17 GMT
Aron Zipora
Grænselandet omkring Vavilons grænse til Pandemonium strakte sig langt, men ligegyldigt hvor man krydsede, var det som regel rimelig ubevogtet, og de vagter der nu måtte være bar præg af mange år på jobbet på samme måde som alle folk der var blevet sat på en meningsløs tjans hele deres liv altid gjorde. Fordi hun var så mobil som hun var, kendte Lace endda nogle stykker af dem ved navn efterhånden. Det hjalp at der lå en lille kro lige ved grænselandet, som rejsende brugte for at få en sidste nats søvn inden de bevægede sig ind i Pandemonium, og vagter der havde fri, brugte stedet til at drikke til de glemte de havde koner og skrigende spædbørn der ventede derhjemme. Hun fik øje på dem med det samme, da hun trådte ind i kroen. Deres kapper slængt over stoleryggene, tomme ølkrus på deres bord og fyldte foran dem. Hun gik så vidt som at løfte hånden i hilsen, og de gjorde lige så. Huh. Hun kunne tælle på en hånd hvor mange mennesker hun hilste på længere. Uden videre vendte hun sig mod krofatter der på klassisk vis var igang med at pudse et glas med en hvid, ren klud. "Jeg skal bruge et værelse for natten." Hun rodede rundt i hendes pung, og smed nogle mønter på bordet fra Zeans betaling for mordet på Eriz. "Og et måltid." Hun lagde en mønt mere på bordet og krofatter skrabede mønterne sammen, talte dem nøje med et øje på hende og nikkede tilsidst modvilligt inden han lagde mønterne bort og smed en værelses nøgle på bordet, som Lace ikke tøvede med at stoppe i en af hendes kappes inderlommer. Hun kastede kort et blik mod bordet med grænsevagter, skiftede sin vægt fra fod til fod, og trak så i stedet en stol ud fra et bord der lå tættere ved hoveddøren. Det kløede i hende for at få fat i sladder om hvad der foregik på Pandemonium siden af grænsen, men hun kunne ikke tillade sig at rejse mistanke - ikke med en kidnappet engel liggende i hendes hule i ulveskoven. Så hun satte sig ned, tog sin tunge, uldne kappe af og kradsede i bordfladen med en negl mens hun ventede utålmodigt på sin mad, og prøvede at overhøre sladder fra vagtbordet nogle meter fra hende.