Post by Loup Garou on Dec 29, 2015 0:15:03 GMT
Loup måtte bide sig i tungen for ikke at besvare Eras fornærmelser med en egen snerren. Med det sagt, vidste han at hun havde ret. Det var én ting at forsvare sit territorium, men ingen varulv med respekt for sig selv ville lade sådan en vanskabning leve videre. Specielt ikke efter at hun selv havde fortalt at hun døde af sit Bid. Hvis man ikke levede igennem dét, fortjente man ikke at leve videre – specielt ikke som et sygt eksperiment en eller anden alkymist havde sat sammen. Han skar grimasse. Alkymister blev da ved med at skabe problemer.
Han måtte se sig over skulderen efter Era og hendes slæng, som han sendte en mørk grimasse. Den forbandede tæve blev ved med at være en torn i siden på ham! Fuldmånen kunne ikke komme hurtigt nok. Han glædede sig til at sætte hende på plads, og én gang for alle sikre sig sin position som flokkens alfa. For ikke at tale om det væddemål han og Era havde indgået privat.
”En helvedeshund.” gentog han, da han igen vendte sin opmærksomhed mod vanskabningen. Det var måske det mest dækkende begreb at give hende. Ikke var hun menneske, og ikke var hun varulv. Det ville ikke være svært at forestille sig sådan en halvskabning i helvedes hedeste flammer. Han brød sig ikke meget om at indrømme det, men han var faktisk ikke sikker på hvad han skulle stille op i den her situation. På den ene side kunne det være en fordel for flokken – og for ham, personligt – at have en helvedeshund bag sig. Bare se hvordan Eras slæng havde reageret da de så hende! En helvedeshund kunne skabe frygt i deres fjender.
Men samtidig ville flokken aldrig gå med på det. De ville sætte sig endnu mere mod ham end de allerede gjorde. Han gned sin pande mens han betragtede Red med et granskende blik. ”Du hørte hvad min flok sagde. Du døde af dit Bid, og burde slet ikke være i live. Hvis ret skulle være ret, burde jeg slå dig ihjel lige nu.” Hans blik flakkede ikke engang mens han sagde ordene. Loup havde slået så mange ihjel i årenes løb. Om det var på slagmarken eller om det var over simple småting – varulve var ikke ligefrem kendte for at være tålmodige væsner. Alligevel gjorde han intet endnu, andet end at betragte hende opmærksomt. ”Så jeg foreslår du giver mig en rigtig god grund til at jeg skal lade dig leve. Jeg ville gøre dig en tjeneste ved at gøre ende på din elendighed.”
Han måtte se sig over skulderen efter Era og hendes slæng, som han sendte en mørk grimasse. Den forbandede tæve blev ved med at være en torn i siden på ham! Fuldmånen kunne ikke komme hurtigt nok. Han glædede sig til at sætte hende på plads, og én gang for alle sikre sig sin position som flokkens alfa. For ikke at tale om det væddemål han og Era havde indgået privat.
”En helvedeshund.” gentog han, da han igen vendte sin opmærksomhed mod vanskabningen. Det var måske det mest dækkende begreb at give hende. Ikke var hun menneske, og ikke var hun varulv. Det ville ikke være svært at forestille sig sådan en halvskabning i helvedes hedeste flammer. Han brød sig ikke meget om at indrømme det, men han var faktisk ikke sikker på hvad han skulle stille op i den her situation. På den ene side kunne det være en fordel for flokken – og for ham, personligt – at have en helvedeshund bag sig. Bare se hvordan Eras slæng havde reageret da de så hende! En helvedeshund kunne skabe frygt i deres fjender.
Men samtidig ville flokken aldrig gå med på det. De ville sætte sig endnu mere mod ham end de allerede gjorde. Han gned sin pande mens han betragtede Red med et granskende blik. ”Du hørte hvad min flok sagde. Du døde af dit Bid, og burde slet ikke være i live. Hvis ret skulle være ret, burde jeg slå dig ihjel lige nu.” Hans blik flakkede ikke engang mens han sagde ordene. Loup havde slået så mange ihjel i årenes løb. Om det var på slagmarken eller om det var over simple småting – varulve var ikke ligefrem kendte for at være tålmodige væsner. Alligevel gjorde han intet endnu, andet end at betragte hende opmærksomt. ”Så jeg foreslår du giver mig en rigtig god grund til at jeg skal lade dig leve. Jeg ville gøre dig en tjeneste ved at gøre ende på din elendighed.”