Post by Macaria Forsyth on Jul 25, 2020 17:14:23 GMT
Generøst hældte Macaria mere vin op i Khalas glas, selvom det var svært at ramme, når hun grinede så meget over de billeder af Adrians kurtisering Khala gav hende.
“Åh hvis han synger, kommer alle til at vide det. Alle! Men hvis han gør, så siger jeg helt klart ja, bare fordi det ville være lang tid siden, nogen sidst har fået mig til at grine så meget,” svarede hun med et glimt i øjet, mens hun også fyldte sig eget glas op. Endnu en slurk blev taget. Stadigvæk blev hun mindet om sit første kys med Marcellus for hver tår - måske derfor hun drak det så hurtigt, eller også var det samtaleemnet. Minderne om Zean skulle presses helt væk. Maddoxs ord. Han havde været så led. Stukket hende direkte i hjertet, på trods at hun faktisk havde troet, well… at han kunne lide hende. Jokes on her.
“Ehhhh… har jeg ikke tænkt over. De skal stadigvæk have min tilladelse, for at gifte sig med Arona, og det kommer fandme ikke til at ske. Arona vil også komme med et blank nej. Hun er ikke lige så forpligtende, og hun vil nok hellere skære sine vinger af, end at blive gift med en engel. Derudover er Adrian alt, alt for gammel til hende. Og kedelig. Og tør. Nope. Det vil ikke ske,” slog hun hurtigt fast, og kunne allerede se sin datters forvrænget ansigtsudtryk af foragt, hvis bare det blev nævnt for hende. Og så var der Lilith.
De midnatsblå øjne skævede til formskifteren, da hun nævnte det.
“Altså… teknisk set kunne de forsøge, men det ville betyde en ødelagt aftale mellem Pandemonium og Vavilon. Mellem mig og Marcellus. Hele vores drøm har været, at slå vores to kongeriger sammen, og det vil vi endelig kunne gøre med vores børn. Vi har snakket om det lige siden jeg var gravid med Dylan. Jeg kan ikke forestille mig, han ville bryde den aftale med mig, da det ville være direkte respektløs overfor hele Vavilon. Jeg mener… det ville være uhøfligt! Vi ville ikke have andet valg end at komme med et modsvar.” Glasset blev endnu engang hævet til læberne, så hun kunne smage Marcellus’ mund samtidig med hun tænkte scenariet igennem. “Igen det der med at være en gulvmåtte. Euphonia, hvis det sker, så vil jeg vise dem alle sammen at Forsyth stadigvæk er et navn man burde frygte.” Et udtryk vrængede kort over hendes ansigt, som kunne minde om en snerren. Et levn fra en fortid, hvor hun havde været iklædt rustning med et bloddryppende sværd i hånden. Det forsvandt dog hurtigt igen, og hun smågrinede.
“Hvis Lilith ikke skal giftes med Dylan, har jeg ingen anelser om, hvem pokker jeg skal give ham til. Jeg tror dog ikke han vil have noget imod, hvis forlovelsen blev afbrudt. Han virkede ikke synderligt interesseret i Lilith, og ærlig talt vil jeg være en smule lettet. Jeg er ikke sikker på, hun ville være en god indflydelse hos ham."
“Åh hvis han synger, kommer alle til at vide det. Alle! Men hvis han gør, så siger jeg helt klart ja, bare fordi det ville være lang tid siden, nogen sidst har fået mig til at grine så meget,” svarede hun med et glimt i øjet, mens hun også fyldte sig eget glas op. Endnu en slurk blev taget. Stadigvæk blev hun mindet om sit første kys med Marcellus for hver tår - måske derfor hun drak det så hurtigt, eller også var det samtaleemnet. Minderne om Zean skulle presses helt væk. Maddoxs ord. Han havde været så led. Stukket hende direkte i hjertet, på trods at hun faktisk havde troet, well… at han kunne lide hende. Jokes on her.
“Ehhhh… har jeg ikke tænkt over. De skal stadigvæk have min tilladelse, for at gifte sig med Arona, og det kommer fandme ikke til at ske. Arona vil også komme med et blank nej. Hun er ikke lige så forpligtende, og hun vil nok hellere skære sine vinger af, end at blive gift med en engel. Derudover er Adrian alt, alt for gammel til hende. Og kedelig. Og tør. Nope. Det vil ikke ske,” slog hun hurtigt fast, og kunne allerede se sin datters forvrænget ansigtsudtryk af foragt, hvis bare det blev nævnt for hende. Og så var der Lilith.
De midnatsblå øjne skævede til formskifteren, da hun nævnte det.
“Altså… teknisk set kunne de forsøge, men det ville betyde en ødelagt aftale mellem Pandemonium og Vavilon. Mellem mig og Marcellus. Hele vores drøm har været, at slå vores to kongeriger sammen, og det vil vi endelig kunne gøre med vores børn. Vi har snakket om det lige siden jeg var gravid med Dylan. Jeg kan ikke forestille mig, han ville bryde den aftale med mig, da det ville være direkte respektløs overfor hele Vavilon. Jeg mener… det ville være uhøfligt! Vi ville ikke have andet valg end at komme med et modsvar.” Glasset blev endnu engang hævet til læberne, så hun kunne smage Marcellus’ mund samtidig med hun tænkte scenariet igennem. “Igen det der med at være en gulvmåtte. Euphonia, hvis det sker, så vil jeg vise dem alle sammen at Forsyth stadigvæk er et navn man burde frygte.” Et udtryk vrængede kort over hendes ansigt, som kunne minde om en snerren. Et levn fra en fortid, hvor hun havde været iklædt rustning med et bloddryppende sværd i hånden. Det forsvandt dog hurtigt igen, og hun smågrinede.
“Hvis Lilith ikke skal giftes med Dylan, har jeg ingen anelser om, hvem pokker jeg skal give ham til. Jeg tror dog ikke han vil have noget imod, hvis forlovelsen blev afbrudt. Han virkede ikke synderligt interesseret i Lilith, og ærlig talt vil jeg være en smule lettet. Jeg er ikke sikker på, hun ville være en god indflydelse hos ham."