Post by Macaria Forsyth on Dec 13, 2019 18:26:11 GMT
“Ja! Hvad fuck tror du, det er jeg siger?!” udbrød den tidligere vampyr, så hun næsten afbrød afslutningen af hans sidste sætning. “Tror du, at du er den eneste, som har set døden i øjnene? Jeg var vampyr for fuck sake! Jeg oplevede mit hjerte stoppe i flere minutter, før at jeg endelig vågnede op igen. Hvorfor er du så forbandet stædig om at være alene i alting? Hvorfor er du så…” Med en frustreret lyd lavede hun en gestus op og ned af ham i mangel på de rigtige ord. Krøllet lokker dansede omkring hendes ansigt, sådan som hun med store fagter udtrykte sine følelser.
“Du er min livvagt, Maddox. Ved du overhovedet, hvad det betyder? Det betyder vi følger hinanden igennem ild og vand. Chancen for vi dør ved siden af hinanden er ret stor. Chancen for du dør, før mig er også ret stor. Men chancen er der.” Hendes ansigtsudtryk mildnede sig, som hun så på ham med en brystkasse, der hævede og sænkede sig i store bevægelser, indtil hun langsomt fik fundet sit åndedræt igen efter alt råberiet. Bedrøvet kiggede hun på ham med sine store, mørkeblå, dådyrøjne.
“Hvis du har det bedre med, at jeg vil gøre det for min egen skyld, så er det fint, men… lad være med at bagatelliserer, at jeg vil være der for dig. Lad være med at gøre det til noget ondt og smertefuldt. Lad det i stedet være et tegn på kærlighed, vilje og håb. Hvordan skal jeg ellers, kunne lade dig dø for mig med det job, jeg har givet dig? Endda mere eller mindre tvunget dig til. Hvis den dag kommer, hvor du tager et angreb, som skulle have været rettet mod mig, hvordan skal jeg så trøste mig selv med dine ord i mine ører?”
Hun smilede varmt til ham, inden at hun rakte sin hånd frem, tøvende fordi hun ikke vidste, om han ville have det. Håndfladen lagde sig mod hans brystkasse, hvor hun kunne mærke hjertet slå bagved ribbene. Hendes hånd var lunere end ham.
“Du er ikke alene Master of Bones. Om du så vil det eller ej, så er du ikke alene. Du har én med dig, som vil vandre hele vejen til Ineis Kyster, give hende fuckfingeren, og lade det hele blive mørkt. Når jeg tænker på det, virker det hele nemlig ikke så hård og skræmmende længere, syntes du?”