Post by Arona Forsyth on Dec 11, 2019 9:43:53 GMT
Hm, bare landevejsrøvere. Med et sværd ved sin side...Men det var ligegyldigt. Hun kunne ikke placere navnene der blev nævnt. Hendes mor havde gjort det samme. Nævnt navne på adelige, som om Arona havde været her hele tiden og vidste hvem der var hvem. Et eller andet sted følte hun sig lidt ligeglad, var det ikke fordi den slags kunne få stor betydning for hendes egen fremtid. Bane lød bekendt, men igen uden hun helt kunne placere det. Hun kunne godt bruge en lektion i adelige navne igen, som dengang hun var barn, men hun mistænkte sin mor for at have for travlt til den slags trivialiteter. Arona måtte blot lytte efter. Før eller siden ville hun vel have navnene rigtigt.
Hun så lidt på Blake, da hun spurgte hvor meget hun vidste. Ærligt? Ikke meget. Hvorfor betød det også noget?
"Jeg er lige kommet hjem og er mere eller mindre en nobody for de fleste. Tror du virkelig jeg får særlig meget at vide?" bemærkede hun, med et sigende løft af sine overraskende fine øjenbryn. En hånd gled igennem det uglede hår og trak det dermed væk fra ansigtet. Hendes hænder blev fanget i de første knuder, som hun måtte kæmpe med at rede ud senere. Hun trak på skuldrene.
"Ærligt? Ikke en skid. Mor nævnte du var her, at du er en Djinn og en del af Dylans selskab. Jeg har hørt navnet De Claire før, men jeg ville ikke have andet at lave, hvis jeg skulle holde styr på hver eneste fucking adelsfamilie"
Måske var det den afslappede stemning imellem dem, der fik ordene til at løbe deres egen vej,en smule modsat af de pænere ord hun havde brugt tidligere. Hun rettede sig op med en næsten voldsom bevægelse, som hun vendte sig om mod Blake med hænderne i siden.
"Hvad rager det også mig hvad andre siger om dig? Jeg foretrækker at møde folk selv. Og jeg kan godt lide det jeg ser"
Hun mindede meget lidt om en fin prinsesse, som hun stod der foran Blake, med bandeord der rullede af tungen og et svagt smil der trak i den ene mundvige.
"Jeg håbede bare vi kunne komme ud af det med hinanden. Jeg har ikke brug for fjender så tæt på hjem. Alt det drama...Det er sgu ikke for mig. Nej, jo før jeg kommer til Sethos, jo bedre. Hvis min lillebror lader mig" En grimasse gled over hendes ansigt, ved tanken om at fucking Dylan skulle godkende hende - hende, hans storesøster, hybriden der intet kunne arve af kongeriget - til at styre et skide akademi. Af alle ting. Nej, hun havde intet her. Og før eller siden ville nogen tro hun var her for at lave skumle planer. Hvad skulle en nyttesløs hybrid som hende selv ellers gøre? Jo før hun kom væk, jo bedre. Så hvis Blake troede hun stod her og pønsede på noget, kunne hun godt tro om. Hun ville heller ikke bruges i nogle af deres manipulerende planer, som de fleste adelige gik og legede med.
Arona trak vejret dybt og rømmede sig svagt, før hun slog lidt ud med armene, som for at vise hun ingen onde følelser bar imod Blake.
"Måske bør vi gå tilbage. Jeg taler over mig"
Hun så lidt på Blake, da hun spurgte hvor meget hun vidste. Ærligt? Ikke meget. Hvorfor betød det også noget?
"Jeg er lige kommet hjem og er mere eller mindre en nobody for de fleste. Tror du virkelig jeg får særlig meget at vide?" bemærkede hun, med et sigende løft af sine overraskende fine øjenbryn. En hånd gled igennem det uglede hår og trak det dermed væk fra ansigtet. Hendes hænder blev fanget i de første knuder, som hun måtte kæmpe med at rede ud senere. Hun trak på skuldrene.
"Ærligt? Ikke en skid. Mor nævnte du var her, at du er en Djinn og en del af Dylans selskab. Jeg har hørt navnet De Claire før, men jeg ville ikke have andet at lave, hvis jeg skulle holde styr på hver eneste fucking adelsfamilie"
Måske var det den afslappede stemning imellem dem, der fik ordene til at løbe deres egen vej,en smule modsat af de pænere ord hun havde brugt tidligere. Hun rettede sig op med en næsten voldsom bevægelse, som hun vendte sig om mod Blake med hænderne i siden.
"Hvad rager det også mig hvad andre siger om dig? Jeg foretrækker at møde folk selv. Og jeg kan godt lide det jeg ser"
Hun mindede meget lidt om en fin prinsesse, som hun stod der foran Blake, med bandeord der rullede af tungen og et svagt smil der trak i den ene mundvige.
"Jeg håbede bare vi kunne komme ud af det med hinanden. Jeg har ikke brug for fjender så tæt på hjem. Alt det drama...Det er sgu ikke for mig. Nej, jo før jeg kommer til Sethos, jo bedre. Hvis min lillebror lader mig" En grimasse gled over hendes ansigt, ved tanken om at fucking Dylan skulle godkende hende - hende, hans storesøster, hybriden der intet kunne arve af kongeriget - til at styre et skide akademi. Af alle ting. Nej, hun havde intet her. Og før eller siden ville nogen tro hun var her for at lave skumle planer. Hvad skulle en nyttesløs hybrid som hende selv ellers gøre? Jo før hun kom væk, jo bedre. Så hvis Blake troede hun stod her og pønsede på noget, kunne hun godt tro om. Hun ville heller ikke bruges i nogle af deres manipulerende planer, som de fleste adelige gik og legede med.
Arona trak vejret dybt og rømmede sig svagt, før hun slog lidt ud med armene, som for at vise hun ingen onde følelser bar imod Blake.
"Måske bør vi gå tilbage. Jeg taler over mig"