Hips don't lie

[Khala Riviera]

Roman Hawkins  

Vinteren havde lukket en frostfyldt næve om Oberion, fyldt gaderne med sne og luften tyk med store, tykke snegfnug, der føg rundt med den hylende vind. Men en smule frost var ikke nok til at stoppe Vavilonerne fra at feste, selvom vinden rev i kroens skoder og indimellem fik hele bygningen til at ryste, som gøs den mod den kolde vind, blev det hele overdøvet af det lokale band der spillede ihærdigt. Ikke ligefrem hofmusikkere i kvalitet, og det faktum at halvdelen af dem havde mere end en lille fjer på hjalp ikke, larmede de sig igennem hvad Khala gættede på var en version af Vampyrens kys. "-- kysser som en drøm, begærer tanker der bli’r forløst, kysser liv i alt fra mine læber!" råbte sangeren om kap med samtalen i kroen. Og hver gang han sang ordet 'kys', tog det lille bord med formskiftere hvor Khala sad, et lille glas fra den bakke de havde på deres bord, kyssede bagsiden af deres næver og sank hele indholdet af glasset, inden de blev knaldet ned i bordet igen, så hele bordpladen rystede. 
"- Og hendes hofter, Jeremy," Ronnie havde næsten tåre i øjnene og rødmossede kinder, som han bragte sine hænder op og formede en overdreven timeglas form med sine hænder. "Så runde.." 
Rash nikkede enigt. "Euphonia prise de hofter," tilføjede han. 
"Euphonia prise Dronningens hofter!" ekkoede Khala, og så greb de alle sammen shots fra bakken igen, og rejste dem i skål. Flere af de andre borde i nærheden løftede også deres glas i skålen. 

[Roman Hawkins]

Vingerne havde været ømme, da Roman landede på kroværelsets vindueskarm, og han var sikker på at han stadig havde en stank af røg og aske hængende i fjerene. Så da han kunne tage sin menneskelige form igen og iføre sig normalt tøj fra skabet, var det næsten lige så godt som at tage et timelangt karbad – hvilket han under andre omstændigheder måske ville have gjort, havde det ikke været for lyden af den højlydte sang og latter fra krostuen under ham. Over lyden af latteren var han sikker på at han kunne genkende melodien fra Vampyrens kys, og han trak forventningsfuldt på smilebåndet – når den sang blev spillet i en krostue, kunne man altid forvente at nogen gjorde en drikkeleg ud af det, og specielt når skifterne var med.
Det var derfor ikke noget chok da Roman begav sig ned af trapperne fra kroens overetage at han så et helt bord befolket med kendte ansigter, der efter alt at dømme allerede havde fået mere end et par glas indenbords. Rash var den første til at løfte blikket da han dukkede op, og med et bredt smil løftede han glasset.
”Rooooooom!” grinede han, hvilket flygtigt havde fået en kropige til at vende sig om mod baren. Roman sendte sine kammerater et friskt smil mens han tog en tom stol med sig over til deres bord, og fik sikret sig plads mellem Khala og en af hendes brødre.
”Undskyld hvis jeg afbryder jeres lovprisning af dronningens hofter, gutter – og nogen må lige stikke mig et glas så jeg også kan hæve en skål for dem!” grinede han, og modtog et godmodigt klap på skulderen fra Ronnie, mens et shotglas blev sendt over til ham, som han hurtigt greb, løftede til munden, og lænede hovedet bagover, før glasset blev knaldet ned i bordet med et veltilpas støn.

[Khala Riviera]

Flere af de andre formskiftere stemte i hilsnen, da Rash løftede glasset mod den nyankomne formskifter og Khala lyste op i et bredt grin, da hun fik øje på ham, inden hun vendte blikket mod Ronnie. "Ha! Jeg sagde det jo, tilbage inden vinterfesten var ovre," Hun rakte en hånd frem mod hendes ældre bror, der muggende rakte ned i hans pengepose, producerede tre sølvstykker fra den og smed dem på bordet foran Khala, der skrabede dem sammen og smed dem i hendes egen pung.
Det øjeblik Romans glas knaldede ned i bordpladen, stod der tre nye, fyldte små glas foran ham, skubbet over af Rash. "Du er bagud, Rom, drik op!" Han skubbede sig op i sit sædde og vendte sig mod baren. "Hey! Mere kydre rom!" råbte han og krofatter løftede en hånd i respons, med en mellemfinger rejst. Men det betød almindeligvis 'kommer om lidt' på den her kro.
Khala samlede et af hans glas op, drak det og knaldede glasset i bordet. "Du skylder mig vidst også en tur under bordet, Hawkins, så ned med det," tilføjede hun, et bredt smil strukket over hendes læber.
"Uuuuuh--" Ronnie havde begge hænder flettet ind i hinanden, lagt ved siden af hans kind og hovedet lagt på skrå, som han kurrede. En fod ramte hans skinneben. Hårdt. "AV!"

[Roman Hawkins]

Væddemålet som åbenbart var opstået mellem Khala og Ronnie kom ikke bag på ham, men han havde ikke lyst til at nævne at det var kommet på bekostning af at have fløjet næsten i døgndrift, for at nå at komme hjem i tide. I stedet stemte han i med et bredt grin og satte sig ordentligt til rette, klar til at gå i krig med de tre shotglas som var sat op foran ham.
”Det er da klart, jeg kan ikke lade jer om at feste mens jeg er væk, kan jeg?” påpegede han, inden han greb ud efter det næste glas, og lod det følge den samme vej som det første. Det varmede godt i svælget. Med et par flere glas kunne det endda være at musikeren ville lyde fantastisk!
Blikket faldt på Khala, som havde snuppet ét af hans glas og tømt det foran ham, og stukket ham sin udfordring, som blot fik ham til at trække yderligere på smilebåndet. Tilsyneladende uden at reagere på Ronnies udbrud fra den anden side af bordet tog Roman derfor det sidste af shotglassene i hånden.
”Du må da være på vej under bordet allerede, så jeg må lige få lov til at indhente dig.” påpegede han med et drilagtigt glimt i øjet, som fik én af de andre skiftere ved bordet til at sprutte ned i sin drik.
”Ka’ vi så få den rom herover? Vi får os en drink-off!” blev der grinet, mens Roman tømte det sidste shotglas og satte det mod bordpladen uden at tage øjenkontakten fra Khala.

[Khala Riviera]

"Kommer!" råbte krofatter oppe fra baren, efterfulgt af en blanding af farverige bandeord.
Khala holdt øjenkontakten, satte en albue på bordpladen og lænede sit hoved i sin hånd. "Loverboy, om så jeg havde drukket den her bar tør inden du kom, ku' jeg stadig drikke dig under bordet," svarede hun selvsikkert. Der var en druk-rødmen i hendes vinter-blege hud, spredt over hendes kinder, henover hendes næse og i hendes ørespidser, der sammen med den måde hendes ord slingrede en smule, fortalte at formskifterne havde gjort deres bedste for at tømme baren. Grønbrune øjne holdt mørke blå, mens samtalen mellem hendes brødre fortsatte i baggrunden. Og så satte en tjener endnu en omgang krydre rom shots ned på bordet, sammen med en hel flaske ekstra.
"Bund eller portusianer!" Khala skubbede sig halvt op at stå i hendes sæde, greb et glas, slyngede det næste shot ned og hun havde knapt sunket væsken, inden hun greb efter det næste. Hun kunne næsten ikke engang smage det længere, det var bare varme på hendes tunge og ned gennem hendes svælg. Det næste fulgte trop, som hendes brødre også greb til for at nå at få noget at drikke, inden hun og Roman gjorde kål på hele fadet alene.

[Roman Hawkins]

Udfordrende gled Romans øjenbryn op i panden på ham, mens han efterlignede Khalas stilling med albuen hvilende mod bordpladen og hagen lagt i håndfladen – om end han stadig var ædru nok til at han manglede hendes blussende kinder og så ud til at have noget mere kontrol over sine fagter end hun var. Ærlig talt var det ikke ligefrem sådan han havde planlagt at fordrive tiden før han kunne give Khala sin rapport fra turen til Pandemonium, men det var på ingen måde fordi han havde tænkt sig at beklage sig en god undskyldning for at drikke sig i gulvet.
”Hit me with your best shot.” svarede han med et megetsigende glimt i øjet, idet fadet med glas og den ekstra flaske blev sat på bordet, og som Khala var den første til at række ud efter et glas, fulgte Roman omgående trop.
Mens Khalas brødre nærmest snublede ind over bordet for selv at nå at få nogle glas til sig, var der nogen som påtog sig ansvaret for at fylde de tømte glas op med mere af den krydrede rom, som hurtigt havde fået Romans hoved til at summe varmt og behageligt. Svælget brændte ikke længere efter det fjerde glas, men det kunne lige så meget komme af hvor hurtigt han og Khala drak, som det talte om drikkens potens. Samtidig kunne det lige så meget have noget at gøre med at Roman ikke ligefrem drak på fuld mave. Effekten var som et hammerslag. Han hang allerede en smule mere over bordet efter det femte glas, men alligevel rakte han standhaftigt ud efter det sjette.
”Der er en drikkeleg i Pandemonionium…” begyndte han muntert. ”… hvor de har et-et stearinlys tændt, og skal holde en hånd over flammen, mens de drikker med den anden… pointen er… at drikke til de ikke mærker flammen, og den førschte som giver op, taber.” Det sjette glas blev hævet som i en skål før han lænede hovedet bagover og bundede det. ”Der er så fucking mange derovre med brændte hænder!”

[Khala Riviera]

"You're playing with fire, Hawkins," skød hun tilbage med et bredt grin, inden hun endnu engang tømte et shot. Shot efter shot af den brændende, kydrede rom røg indenbords. De havde tiltrukket sig en smule opmærksomhed fra resten af kroen, som konkurrencen gik ind i det sjette glas for dem begge, hendes glas også hævet med hans i skål, som hun leende fik ned. "What?! Hvorfor?? Ka' de ikke bar' gøre som almindelige folk og drikke?" fnes hun ned i sin arm, som hun gled en smule ned over bordet. "Fucking sod-fjæser..." Hun rakte efter et glas mere af shotsene, missede glasset i første omgang og ramte det med siden af hendes hånd næste gang, så det vaklede en smule og spildte en del af væsken over hendes hånd, inden hun greb det med en hurtig bevægelse, der var mere held end evne i hendes stadie af fuldhed. "Ha! Hurtig som en kat," proklamerede hun, som hun hævede shotglasset i sejr, stadig halvt liggende på bordkanten. Hun fik løftet hovedet en smule for at tage hvad der var tilbage i glasset, inden hun jagtede dråber af den gyldne væske, der var spildt over hendes hånd med hendes mund. "Ell'rs noget nyt fra Pandemon-" Hun fangede en dråbe på siden af hendes hånd. "-ium?"

[Roman Hawkins]

Med et bekymringsløst smil trak Roman på skuldrene af hendes spørgsmål. Hvem kunne gøre sig kloge på, hvad der foregik i hovederne på én fra Pandemonium?
”Måske håber de på at drikke sammen med Nostamus hvis de bliver til aske? Who the fuck knows!” Latteren flød lige så frit som rommen, og flasken var hurtig ved at blive halvtømt, hjulpet på vej både af ham selv og Khala, for ikke at snakke om hendes brødre. Én af dem var allerede gået kold og lå halvvejs ind over bordet og snorkede ned i bordpladen.
Selv sad Roman allerede med begge albuerne i bordet, og hamrede det næste shotglas ned i pladen. Øjnene klemte sig en smule i og han rystede en smule på hovedet, men om det var i form for respons til alkoholen som efterhånden havde varmet ham godt nok op til at han følte at han snart kunne smelte hvor han sad, eller om det var som svar på hendes spørgsmål, var op til den enkelte at bedømme. Måske var det en blanding af begge.
I hvert fald lænede han sig en smule tættere på Khala, som lige så meget kunne have været for ikke at miste balancen i sin egen stol. ”Nhhh… Ikk’ så meget, som jeg havde håbet på.” tilstod han med en grimasse. Et vurderende blik faldt på de andre skiftere ved bordet, men ingen af dem virkede til at følge med i deres samtale. ”Smeden var på vej ud af landet da jeg kom… Alene. Hans mere attraktive halvdel blev værende, men hende ku’ jeg ikk’ følge uden at tage for mange chancer… For mange øjne på slottet.” mumlede han, inden han famlede ud efter flasken med rom for at fylde op i sit glas igen. En ustabil hånd holdt flasken frem, som et tilbud om også at fylde op i Khalas.

[Khala Riviera]

Khala rullede smilende med øjnene af ideen om at skulle komme nærmere på en gud ved at brænde sin hånd, inden hun kørte en finger om sin tinding. "Jeg tror de er bleven bløde i hovedet af al den sod de indånder," sagde hun, inden hun skyldede endnu en mundfuld af den krydrede væske ned, satte den fra sig på bordet og skubbede fraværende til hendes brors hoved, der var sollidt plantet på bordpladen. "'Er nogen der har nogen maling på sig?" Et mere ondskabsfuldt smil krøllede sig om hendes buttede læber, mens hun ruskede let i hendes brors hoved ved hans hår "Jer'my ville se sååå godt ud med' overskæg, sys I ik'?" Hun blev dog distraheret fra hendes plan, da Roman lænede sig ind mod hende, hans skammel vaklende en smule under ham, som hans vægt pludselig skiftede fremad og hun lagde en hånd på hans skulder for at holde ham fra at falde ned. Det tog hende et øjeblik rent faktisk at fokuserer på hans ansigt, mens han talte. "Hmmm. Smedeeeeen...." Havde hun sendt ham efter en smed??? Hendes øjne kneb sig sammen et øjeblik. "Ah. Fuck, ja, Vezer---vezzzer-" Euphonias busk det efternavn var svært. Brun-grønne øjne hvilede i blå. "Whatever, magisk teleporting hybrids' mand. Ja. Ude af Pandemonium. Hm." Og så gled den hånd hun havde på hans skulder op bag hans nakke, inden hendes læber ramte hans.

[Roman Hawkins]

Hånden på hans skulder havde hjulpet på hans balance, men stolen vippede stadig faretruende på to af sine ben. Et smørret grin var gledet over hans læber ved Khalas forsøg på udtalen af Veteranos navn, men han turde ikke selv prøve på at rette på hende, overbevist om at hans eget forsøg ikke ville være lige så godt som det første. En finger pegede understregende på hende.
”Ham, præci-” nåede han at bekræfte, før han blev afbrudt af hendes hånd som flyttede sig om hans nakke og holdt ham dér, mens hendes mund nåede hans. Der var et skud af deja vu, men hvor hun havde afbrudt kysset før han var taget til Pandemonium, nåede han rigtig at smage sødmen i hendes bløde læber, blandet med den krydrede eftersmag fra rommen. Det var ikke en smag, han kunne påstå at han hadede…
Langsomt faldt øjnene i, mens Roman lænede sig en smule mere ind i kysset, som i et forsøg på at trække den sidste af den sød-krydrede smag fra hendes læber. En hånd fandt ligeså frem på hendes lår, lige så meget for at opretholde hans balance så han ikke ville ende med at falde ind over hende, som det var for at røre hende.

[Khala Riviera]

Hans læber var bløde, føjelige og han lænede sig mere ind i kysset. Et smil hev en smule i hendes læber. Kroens støj rungede for hendes øre, blandet med lyden af en af hendes brødre der snorkende var faldet om i sin fordrukkenhed ved hendes side. En hånd lagde sig på hendes lår og hendes negle skrabbede mod huden ved hans nakke, som hun greb en smule hårdere. Inden hun gav slip og trak sig. Glasagtige af alkohol, grøn-brune øjne betragtede ham et kort sekund, som hun trak sin underlæbe ind mellem hendes tænder. Og slap den igen. "Følg med," Og med de ord rejste hun sig fra sin plads. Svajende en smule med alkoholen i hendes blod, fandt hun vej til trapperne og med et enkelt blik over hendes skulder, for at sikre sig han fulgte med, satte hun af op ad trapperne mod hendes værelse ovenpå.

[Roman Hawkins]

Roman kunne stadig smage hende på sine læber da kysset blev brudt, og da han åbnede sine øjne igen for at betragte hende, var det ikke uden et lille drag på smilebåndet.
Og så rejste hun sig, med sin invitation til at han skulle følge med. Alligevel blev han siddende yderligere et par sekunder, og fulgte hende med blikket, og som hun kiggede sig over skulderen efter ham, havde han allerede taget beslutningen. Han famlede ud efter et sidste glas som han sank, og lagde det tomme glas fra sig på bordet, før han fulgte efter hende. Ingen af brødrene så ud til at have indvendinger, og ærligt ville Roman nok have været lettere ligeglad, hvis de havde haft det. Med den behagelige summen i hele kroppen fulgte han efter Khala op af trappen, med en hånd trygt placeret på gelænderet for at komme op til hendes værelse i ét stykke. Da han nåede toppen af trappen var Khala allerede ved værelsesdøren, og han sluttede sig hurtigt til hende, og lukkede døren i bag sig. Lydene fra krostuen stilnede, og efterlod de to formskiftere alene.

[Khala Riviera]

Khala tog trappen to trin af gangen på vej op, uden nogen hånd på gelænderet på vej op, om hun rent faktisk var mere sikker på fødderne end hun havde set ud i krostuen, eller om det var blindt held, var ikke til at sige, men hun skød op af trapperne så adræt som en kat. Rundede hjørnet ved trappe afsatsen hårdt nok til at skride en smule i svinget og bankede så ind gennem døren til hendes værelse på kroen, halvt leende stadig og fire skridt inde i lokalet. Hun vendte sig da Roman lukkede døren bag dem og al lyd blev mere et mumlet baggrunds kor end den højlydte koncert de havde stået i nedenunder. Med sænkede låg så hun på ham et øjeblik. "Okay, loverboy, hvis vi gør det her, er der regler, savy?" Hendes ene mundvig var stadig vippet op i et smil og som hun talte, begyndte hun at træde ham nærmere ved døren. "Regel nummer 1; ingen blomster, ingen chokolade, og Euphonias busk, ingen digte, nik hvis du forstår," Hendes fingre greb om kanten af hendes trøje og i én bevægelse hev hun den over sit hoved og kastede den skødesløst bag sig. Der var køligt på kroværelset, etager borte fra krostuens varme ildsteder og massive folkemængder. "Regel nummer 2; hvis jeg høre ét ord fra nogen om at du har pralet af det her, så finder jeg måder at torture dig på, der ville få en dødsengle til at rødme," ordene var fulgt af et giftigt-sødt smil, mens hendes fingre greb i kanten af hans bælte. "Og sidst; jeg sover ikke i seng med nogen. Jeg ligger ikke i ske." Der kom en metalisk klingen, som hun åbnede hans bælte. "Forstået?" Et bryn blev løftet op mod ham.

[Roman Hawkins]

Roman virkede ikke det mindste overrasket, da Khala begyndte at stille betingelser, men måtte alligevel skærpe sit fokus en lille smule, for at følge med i hendes krav. Han kunne dog ikke holde smilet fra at glide over sine læber da hun, efter at have fremsagt sit første krav mens hun gik tættere på ham, havde fjernet sin trøje og smidt den fra sig. Ligeledes kunne han ikke lade være med at lade blikket vandre en smule ned af hende, men endnu sagde han intet for at afbryde hende. Først da hun begyndte at fumle med hans bælte fik han svært ved at holde fingrene for sig selv, og måtte til sidst lægge dem på Khalas hofte.
”Tjek, tjek, oooog tjek.” svarede han med et istemmende nik. ”Verden må klare sig uden min digtsamling dediceret til formskifterlederens velformede mås, men hvis det er prisen som må betales…” Han trak i et skævt grin, idet han, ligesom hun havde åbnet hans bælte, begyndte at hive i snørene i hendes bukser. ”Got it! Jeg er ude herfra før du ved ordet af det.” lovede han, inden han løftede blikket og smilet falmede, som det gik op for ham hvad det lød til at han havde sagt. ”Altså… ikke at… oh, fuck it, du ved hvad jeg mener.” grinede han sorgløst, og sænkede blikket mod hende. De grøn-brune øjne som mødte hans trak smilet frem på hans læber, og det var denne gang ham som lænede sig ned mod hende, for nok en gang at fange hendes læber med sine, og hive hende tættere til sig.
Det hele passede ham fint. Det her var ikke resultatet af ’årevis med længsel’ for nogen af dem, men nok snarere en effekt af den legende flirt de havde haft overfor hinanden, og nogle shots for meget i krostuen. Og hvorfor behøvede der være mere end dét? Roman smilede let mod Khalas læber som han skubbede ned i hendes bukser og lod sine hænder omfavne hendes balder.

[Roman Hawkins]

//efter blackout

Hendes kommentar trak selv et dæmpet, forpustet grin over Romans læber, mens han blev liggende i sengen og betragtede hende gennem halvt åbne øjne da hun rejste sig. Blikket gled værdsættende ned af hendes nøgne bagside, hvor synet af et håndaftryk på hendes balde hev en smule på hans smilebånd.
”Well, jeg tror selv Euphonia ville være misundelig på den rø-” Længere nåede han ikke før sengestellet gav efter under ham og halvdelen af madrassen sank i gulvet, med ham i den. Chokket lammede ham i et enkelt sekund, før han selv måtte lade et bredt grin lyde fra sig.
”Okay, jeg kan ærligt indrømme at dét her er første gang det er sket for mig! Jeg noterer det som en personlig sejr.” grinede han, mens han fiskede sig selv op fra hullet han var havnet i. Det lykkedes ham dog ikke at gøre det samtidig som at det så videre elegant ud. På benene igen strakte han sig selv et par gange, før hans blik igen faldt på Khala. Smilet hvilede legende på hans læber. ”Nu forstår jeg hvorfor du så godt kan lide tigerformen. Og ikke fortæl mig at andre end mig har lavet en ’tiger i sengen’-joke!”