Post by Blake De Clare on Apr 11, 2019 16:29:45 GMT
Who are you here?
With Aleszia Chaelóriz
With Aleszia Chaelóriz
Aftenen før kunne have været noget der var hevet ud fra en historiebog, og søvnen havde taget hende hurtigt da hun først var nået hjem i sit barndomshjem og faldet omkuld i sin seng. Det store værelse havde lignet sig selv, med undtagelse af nogle ting her og der.
Denne morgen havde hun sunket sig ned i det fyldte badekar og ladet sig omslutte med varmt vand, før hun lod tankerne drive afsted og forsøgte at gribe om verdenen som den var. Hvad var der sket? Hvad var der ikke sket? Hvem levede, hvem levede ikke? Hvem var venner, hvem var konkurrenter, hvem udstod ikke hinanden? Det var umuligt at gribe om ene mand og hun ville ønske at hun havde en ved sin side. Hvilken som helst der var fra hendes tid. Måske med undtagelse af én enkelt derfra. Med et dybt suk løftede hun sig fra badet, hendes fingerspidser rynkede efter at være nedsunket i så lang tid, og vandet kun lunkent. Hun havde nær passeret spejlet uden at skænke det et blik, for hun vidste at hendes krop var fyldt med blå og gule plamager efter kampen i kælderen blot nogle dage før. Alligevel var der noget der fik hende til at stivne i sin forbipasseren.
Blake drejede langsomt ansigtet mod det gulv-til-loft store spejl og lod de lyseblå øjne slentre sin vej fra hendes ansigt, nedover hendes bryst og til hendes talje hvor et lavt overrasket gisp undslap hende. En gylden tynd linje havde tatoveret sig hele vejen rundt langs hendes talje, om mave og ryg, som et bånd der holdt om hendes liv. Hendes fingre gled prøvende henover huden og den gyldne linje. “En djinntatovering.” Ordene gled konstanterene og diskret over hendes læber. Det var næsten symbolsk. En lænke om livet. En kæde der bandt hende til en anden langt borte. Mærkede hun efter kunne hun endda mærke ham i dette øjeblik.
Hun kom hurtigt i tøjet, bandt lokkerne op og søgte hjem mod det palæ Saltz ejede. Det tog hende ikke lang tid deri. Hun fandt hurtigt hvad der måtte være en ægteskabsring og byttede den ud med Damians om hendes finger. Hans ring puttede hun på en lang kæde som hun hang over halsen og lod gemme i kavalergangen under kjolen. Kort efter sad hun i en vogn på vej mod hvor end Zia boede nu med en kusk der vidste bedre end hun selv.