Defeated, not broken.

[Franz von Richler]

Khala Riviera


Ude i slotshaven havde den nyfaldne sne lagt sig i et tykt lag og beklædte alt i et rent lag der endnu var uberørt af fodspor. Vinteren havde været typisk Vavilonsk hård, men landet havde nydt af de seneste års fremskridt, og slotshaven nød ligesom resten af landet en fred der havde holdt længe ved.

Franz von Richler gik nu her i slotshaven og holdte mange af sine møder her på vegne af Macaria og som hendes rådgiver og højre hånd var det hans pligt at sørge for at alle administrative opgave blev udført og at enhver overvejelse som Dronning Macaria ikke havde tid eller overskud til blev taget af Franz personligt. Hans temperament holdte dårligt til den typiske Vavilonske adelsmands problem og ofte havde han skældt dem ud over deres mangler, hvilket havde givet ham et dystert ry som en ulmen storm. Det kombineret med at det i sin tid var ham der startede, hvad blev kendt som ‘Den Store Brand’, nedbrændingen af Ulveskoven havde været hans mesterværk udført af ham, men godkendt af Macaria. Lige siden de dage, hvor skoven brændt havde Franz slagtet enhver ulv i den skov, ordren havde været at ingen nåde og ingen fanger. Og varulvene var nådesløst blevet drevet ud af Vavilon, de få der havde overlevet var flygtet til Pandemonium.

Franz var blevet hyldet som en helt af nogen, af andre som nådesløs morder. Alt sammen behaget ham, han klædte sig ofte i en lang sort kåbe med en kant af dyrt pels der ofte slæbte bagefter ham. Han stod nu i haven ved et springvand der var frosset til og betragtede det, med et lille smil i mundvigen, mens han ventede på Khala, en kvinde han vidste en dag kunne være til stor gavn.

[Khala Riviera]

Der var sne op til Khala Rivieras knæhaser, som hun gik ind i slotshaven, hvor hun skulle til et møde mellem lederne ledt af Franz, som det egentlig kun var de to der ville være til stede. Dylan var ihvertfald ikke at se nogen steder, og menneskenes leder manglede også, men han manglede efterhånden så meget i aktion at de fleste anså Franz som taler på vegne af menneske alligevel. "Såeh," sagde hun, som hun traskende trampede frem i det tykke lag sne, så der dannede sig dybe fuger i sneen efter hende. "Din besked var en smule kryptisk, Richler," Hun standsede et par meter fra ham i sneen, armene lagt over kors. Pigen der stod i sneen kunne maks være tidligt i tyverne, med skulder-kort krøllet hår, et rundt ansigt, grøn-brune øjne og hun ville allerhøjest komme op til hans hage i højde, hvis hun strakte sig på sine tæer. Men hvad der virkelig stak i øjnene, var at istedet for en kappe eller frakke til at værne mod kulden, havde hun en gylden-orange pels, der dækkede hendes ellers nøgne arme og løb hele vejen ind over hendes kraveben og en smule op ad hendes hals. Ellers var hun blot klædt i en grøn top, der havde knapper løbende hele vejen op ad fronten og sorte, skinnende skindbukser."Hvorfor er det vi mødes?"

[Franz von Richler]

Franz vendte sig imod hende og bukkede høfligt, men kort for Khala. Han rettede sig op igen så på det slukkede springvand. “Der noget der bekymre mig, det vejer tungt på mit hjerte.” Franz slog sin kåbe til side og lagde sine hænder om på ryggen under kåben og gik med stilfærdige skridt imod Khala. “Ser du Khala ligesom dette springvand der venter på at komme til sin ret igen, venter der ligeledes en flok bæster på deres tur til at vende tilbage til Vavilon...” Franz holder en kunstnerisk pause og ser fra Khala til springvandet. “Forstår du hvad og hvem jeg tænker på, Fru Riviera?” Hans tone blev pludseligt mere hadsk som om noget han skal skulle til at fortælle hende gjorde ham rasende.

[Khala Riviera]

Det ene af hendes mørke bryn løftedes let da han bukkede for hende, men hendes ene mundvig vippede opefter alligevel. Hun lyttede, som han kom nærmere og lagde langsomt sine arme over kors, hendes vægt hvilende på hendes højre fod med hoften skudt let til samme side. "Skovpisserne." svarede hun. "Si'r sig selv at de vil forsøge at komme tilbage før eller siden," en hånd kom op og kradsede langs strækket af hendes hals. Det var en velsignelse at have dem borte. Uden dem kunne skifterne igen bevæge sig frit i den vavilonske natur, uden frygt for at blive ædt. "Hva' mangler du fra mig? Spionage? Mit ord på at formskifterne vil slås for kronen, skulle det lykkes dem at kravle over grænsen igen? - For det har du." Hvide tænder dukkede frem som hendes læber trak op i et bredt smil. "Fik jeg nævnt at jeg er kæmpe fan af hele skovbrænding-ulveslagter tingen? For det er nemt på min top tre af ynglings ting der er sket nogensinde."

[Franz von Richler]

Franz smiler hånligt og bøjer let hovedet. “Kald det et glimt af Ineis inspiration.” Kort retter han sig op og går hen til springvandet og begynder at tegne med en finger i sneen. “Din loyalitet og din støtte er der ingen der stille spørgsmål ved, det er faktisk grunden til jeg kommer til dig, Macaria stoler på dig, derfor gør jeg. Jeg forventer de kommer tilbage, jeg regner med det. Jeg har hæren, jeg har midlerne til at slå dem. Jeg mangler resourcefulde individere, med et bredt netværk af informatører.” Mens han taler kommer et grov tegning af grænseområdet mellem Vavilon og Pandemonium i sneen, små pletter udgøre byer, fæstninger og andre strategisk vigtige punkter. “Pandemonium… Jeg siger ikke Dronning Macaria ønsker, dem som en fjende, men før eller siden, vil de opportuniske djævle lave deres træk imod os, eller gør klar til at hjælpe disse… Skovpissere.” Mens han fortæller peger han på punkter, hvor deres forsvare er svage og styrker kan trænge igennem, mens han ryster på sit hoved. “Dronning Macaria forventer alt godt af alle i verden, derfor er det min pligt at forventet alt skidt af alle. At par pålidelige øjne og øre de rette steder i Pandemonium, og det er her jeg har brug for dig og dine. For jeg kan slå, hvad end skovpisserne kommer med, men jeg skal vide hvor de er.”

Franz peger mod den plet i Pandemonium der skal forestille Agares, og tegner en cirkel rundt om den inden har ser Khala i øjne. “Jeg tør væde med at Eriz har en finger med i spillet, hvad angår varulvene. Enten påvirker hun dem eller også opliderne hun den, og hvis jeg tager fejl laver jeg sneengel i mit dyreste tøj hverdag foran Dronning Macarias vindue indtil vinter til forår.” Med et skævt smil og en ligeså skæv latter ser Khala i øjne, stadig med den anden hånd bag ryggen.

[Khala Riviera]

Formskifternes leder rynkede en smule på næsen som han kaldte det Ineis inspiration, men han havde heldigvis allerede vendt sig for at gå over til springvandet og bøjede sig frem over det. Hun trak sin fuge i sneen længere, som hun fulgte ham derover, for at se hvad han lavede. Hun havde ikke rigtig nogen reaktion på det kongelige stempel af anerkendt loyalitet, som mange af de andre adelsfolk i byen nok ville have takket ærbørdigt for. Istedet tørrede hun en hånd under en efterhånden rød næse i kulden og lænede sig længere ind over den tegning han var ved at lave i sneen. "Hvor mange taler vi om, og hvem vil du specifikt have overvåget?" Skarpe, grønbrune øjne vendte sig i hans retning, stadig foroverbøjet over tegningen. "Eriz er udelukket. Jeg skal ikke have formskifter i nærheden af en mentalist. De ville blive afsløret øjeblikkeligt, og jeg sender ikke nogen til Pandemonium for at dø," Hun rettede sig op igen, armene stadig lagt over kors, men mere for at holde kulden af sig end i nogen form for skeptik. "Min bedste mand er på en anden opgave lige nu. Men jeg kan sætte ham på alphaen, hvis det er, så vi ved det hvis de beslutter sig for at rykke mod Vavilon igen." Det ville tage Roman nogen tid at nå tilbage fra hvad hun havde sat ham på though. "Der vil gå to ugers tid inden han er tilbage fra hvad jeg har ham på. Indtil kan jeg sende flere til grænsen for at patruljere."
Han så hende i øjnene og hendes ansigt flækkede i ét stort grin, som han fremsagde sit væddemål. "Ha! Det ville jeg betale for at se, Hånd, og jeg tror som sådan at du har ret. Men jeg sætter ikke formskifter på hende. Ville være en dødsdom og en øjeblikkelig krigserklæring."

[Franz von Richler]

Franz nikker anerkendende af Khalas ord, og peger på hvert andet fort langs grænse til Pandemonium. “En af dine til at holde øje med, hver anden af fortene. Det vil give os en advarsel, hvis de lægger planer om noget størrer. ”At have en inde på hoffet i Agares ville være værd 1.000, hvis det skulle komme til kamp. Jeg forventer ikke nogen af dine kan komme så tæt direkte, men jeg har stadig tillid til jeres evner, I gør som I finder det bedst.” Franz rettet sig op, stadig med øjne rettet mod hans tegning i sneen. Han udgav et lille suk og tog eftertænksomt en hånd igennem sit trimmet skæg, mens han rynkede øjenbrynet. “Få din bedste mand på alphaen når han er færdig med sin opgave, jeg forventer ikke nogen overraskelse, vi ikke kan håndtere mens der stadig ligger sne.” Franz lukkede et øjeblik sine øjne og udspillede planen for, mens planen udviklede sig for hans indre øje fægtede han med sin finger foran sig, stadig med sin hånd i skægget. Ind imellem rystede han utilfreds på hovedet.

“Jeg ønsker ikke at dine skal ofre deres liv på en krig som de bæster alligevel vil provokere, men jeg har svoret at beskytte Vavilon, og jeg er fordømt hvis jeg ikke gør det med alle de midler jeg har til rådighed!” Han tone bliver mere og mere fast og hans tale hurtigere i takt med han bliver grebet af sin egen iver.

[Khala Riviera]

"Done." Lød svaret. De ville kunne sætte flere end en enkelt på hvert af fortene. Pandemonium havde ikke meget dyreliv, men de var trodsalt ikke helt foruden det. Rotter kunne bevæge sig overalt dernede uden at blive lagt særligt mærke til og spionage var deres specialitet. "Jeg sender den første omgang afsted ved ugens slutning." Hans udmelding om sneen var hun mere skeptisk om, og skeptikken formede sig som et drag om hendes mund. "Måske mens de er i menneskeformene, men i varulve formen bevæger de sig hurtigere i sneen end mænd i rustninger," svarede hun langsomt. "Men I kan ligge nogle fælder. Langs de steder hvor budskadet er tykkest, det er nok der de vil prøve at brase igennem. Bjørne fælder af sølv burde kunne gøre det." Hun trak let på skuldrene. Og så begyndte hendes bryn at hæve sig, som dronningens højre hånd blev grebet af entusiasme og hun rakte let ud og lagde en hånd på hans skulder. "Er vild med entusiasmen, ærligt talt. Vi skal nok holde de loppestakke ude af Euphonias busk, hm?" Hun klappede let på den skulder hun havde taget fat i. "Now, ved du hvor længe der går før Dylan er færdig med at..." Hun ledte efter et ord til at beskrive hvad hun havde set sidst hun var på slottet. "Forsøge at myrde folk, og er fri til at tale? Jeg har stadig et dødsengle problem jeg skal tale med ham om."

[Franz von Richler]

Med lille snerren ser Franz på Khalas hånd da den bliver lagt på hans skuldre, den venlige gestus var stadig grænseoverskridende for ham, ligesom mange af Vavilons skikke. “Jeg… er glad for at du tager dette problem så seriøst som du gør. For du har ret, jeg og mine har lidt til ingen erfaring med forfølge bæsterne, vores ekspertise ligger primært i at… Tja, dræbe dem. ” Franz får ordene til at lyde mere dramatiske end der var hans hensigt. Han folder hænderne ovenpå sit bælt og ser på Khala, med et selvtilfreds smil, inden hun nævner kronprins Dylan. Den mangle protokol og respekt overfor Kronprins Dylan position og rang, fik Franz til at presse øjne sammen og dreje hovedet væk inden han igen så på Khala. ”Kronpris Dylan, har været under et voldsomt pres her på det sidst, det er sandt. Indtil han har åbnet mere op for problemets kerne, tør jeg ikke udtale mig om, hvornår Kronprinsen er færdig med at… Myrde folk” Ordene bliver sagt med et sammenbidt smil, der afslører at Franz er lige så frustreret over problemet som Khala er.

[Khala Riviera]

Enten ignorerede hun bevidst hans snerren, eller også havde hun ikke set den. Der var ihvertfald ingen reaktion at spore på formskifternes leders ansigt. "Ey, jeg er bare glad for nogen gider at gå direkte på offensiv mod dem. Formskifterne er mere for defensiv." Hun havde ændret den mentalitet en del mens hun havde siddet som leder for dem, men der var stadig en stor del af dem, der så sagen mere fra hendes ægtemands perspektiv. Basel ønskede at formskifterne skulle holdes ude af al konfrontation, han ønskede kun at yde hjælp til kongeriget, hvis der stod en heftig belønning i vente. Han ville heller ikke bryde sig om at hun havde tilbudt spioner.
Hans utilfredshed med hendes tiltale af tronarvingen fangede hun dog, specielt fordi han virkede til at gøre en pointe ud af at tiltale Dylan med kronprinsen, og den blev besvaret af et bredt, perlehvidt smil. Og hun kunne ikke dy sig. "Well, sig til ham, at når han engang er færdig, er jeg klar på at bytte et blowjob for et dødsengle-frit Maranos, hm?" Hun blinkede med det ene øje ad ham, inden hun vendte sig og gik mod slottet igen. "Hyg' dig, Richler!" blev råbt over hendes skulder i farvel, som hun gik.

[Franz von Richler]

Et øjeblik ændrede alt Franzs mimik sig fra være meget statslig og i alt ordentlighed til at være et stort spørgsmålstegn, berøvet fra al autoritet. Enhver fiber i hans krop bød ham at gøre noget, men de rette ord lod ikke til at kunne forme sig for ham. “Det… Dylans… Penis… hva’?” Hvert ord blev nærmest sagt med en krampetrækning. Halvt i panik, og i ansigt for ikke at tabe ansigt, klemte han hårdere om sit greb om sine hænder og så så roligt det kunne lade sig gøre i Khalas retning. “Jeg vil overbringe disse information til Kronprinsen, snarest muligt.”
Et øjeblik stod han alene for sig selv og hviske med en høj stemme til sig selv "Hvad fanden...?!"