Post by Dylan Forsyth on Jan 5, 2018 21:41:13 GMT
Planen var allerede sat, og beslutningen var taget, så der var ikke noget der rigtigt kunne stoppe ham længere – med mindre hans mor selvfølgelig fandt ud af det, men han havde været dygtig til at tænke på noget andet, når hun var i nærheden, og havde ikke snakket med nogen som helst om det. Hvem var der også at tale med om det? Kun den ene person han nu var på vej hen til, efter at have efterladt sin forlovet sovende i sengen.
Det var sent. Rigtig sent. Så sent at alle var gået i seng, hvilket sådan set var næsten det eneste tidspunkt hvor Flint ikke gik i Eriz’s hæle som en skygge alle nu lagde mærke til, efter hvad der var sket til fødselsdagen. Han vidste ikke, om det var på grund af hans hele sjæl, at han pludselig tog alle de beslutninger, han normalt kun havde haft i hovedet, men aldrig gjort brug af. Måske havde han manglet den sidste del af sin sjæl til at gøre hvad han ville? Den sidste kyniske, viljestærke del? Stykket med hans far.
De nøgne fødder bragte ham hen til døren ved siden af hans, hvor Flints gemakker var. Djinnen sov sikkert nu, men det bekymrede ikke Damian. Det eneste som bekymrede ham var at Flint ville sladre eller være uenig i beslutningen, hvilket for alvor ville slå en kile i deres venskab, for så var han da for alvorlig tabt til de voksnes kedelige, reglstramme verden, hvor man var fanget med halsbånd, tremmer og håndjern. Ved flammerne…
Kun iført sorte bomuldsbukser og en løs trøje han tit sov i, bankede han stille på døren, før at han snoede sig indenfor i de lidt mindre gemakker, hvor djinnen havde sit hjem. Lydløst lukkede han døren i bag sig igen.
”Flint?” kaldte han ud i mørket, og bevægede sig forsigtigt mod det sted, han vidste sengen befandt sig. Den ene fod foran den anden fod. Forhåbentligt var det her ikke én af de gange hans mor og Flint sov i hinandens sind, som en creey form for… flettet sjæle…. Halløj. Nostamus’ røv han glemte aldrig, da han var yngre og Flint pludselig havde snakket med hans mors stemme. Shit. ”Pst! Flint?!”