Post by Blaze on Mar 14, 2015 19:48:59 GMT
Fulde navn: Jonathan Blaze (Født: Jonathan Barrage)
Alder: 32
Race: Warlock
Job: Blaze har (desværre) intet nobelt arbejde endnu, men arbejder dog i nattens mulm og mørke, hvor han handler med eksotiske dyr og planter. I dagens lyse timer sidder han ofte på en kro eller en bar, og snyder folk fra deres penge med simple spil eller væddemål.
Civilstatus: Alene.
Bopæl: En ydmyg og faldefærdig bygning i Pandemonium.
Våben: Mange warlocks benytter sig af manipulerende psyke-magi, men Blazes evner (og dermed hans våben) har langt fra noget med psyken at gøre. Hvor mange warlocks er kendte for at kunne manipulere med folk, plante tanker i deres hoveder eller på andre måder styre andre mennesker, så har Blaze en mere lavpraktisk evne. Hans evner dækker over simpel mørk magi; nemlig sort ild. Sort ild er på mange måder ligesom ild-elementet, bortset fra at det ikke medfører den livsgivende varme eller lys. Det er en kold, brændende og destruktiv magi. Han bærer derfor ikke nogle fysiske våben, da han føler at lidt ild hist og her sagtens kan klare ærterne hvis han skulle komme i en presset situation. Med det sagt, så er hans evne dog ikke "simpel" mørk magi, da han behersker "elementet" ganske fortræffeligt. Dog, grundet sit valg på blot at fokusere på sort ild, og sin manglende forståelse/evne indenfor manipulativ magi, anser mange andre magikere ham som værende en lidt ynkelig undskyldning for en warlock.
Udseende: Blazes ansigt bærer præg af, at han sjældent får nok søvn. Han ser ganske forhutlet ud, med sit uklippede sorte hår og utrimmede skæg. Trods han bruger megen tid indendørs, så er han ligeledes ofte til at finde udendørs; dette har skaffet ham en gylden hud og (for det meste) ganske støvet tøj. Han er en høj mand, med brede skuldre og stærke arme; hans far nævnte altid, at Blaze var bygget til at være soldat, ikke møller. Dette var egentlig rigtigt nok, eftersom Blaze står næsten et helt hovede højere end en gennemsnitlig voksen mand (195 cm). Han træner dog ikke sin krop, og trods hans brede skuldre og store arme, så kan han næppe løfte sin egen vægt. Han har store brune øjne; hvilket ofte får ham til at fremstå ganske uskyldig og barnlig.
Baggrundshistorie: Blaze voksede op i en mindre by udenfor Pandemonium, som den yngste i en børneflok på 4. Hans mor var en warlock, og hans far et simpelt menneske. Moderen var velkendt, da hendes evner var ganske imponerende. Dog havde hun lagt det vilde liv på hylden og slået sig ned for at værne om sin familie og skabe en sikker tilværelse. Blaze voksede op med to brødre og en søster. Hans søskende viste ganske tidligt talent indenfor de manipulative magier, og deres mor brugte derfor hver dag på at lære de tre ældste at bruge deres evner, så de ikke skulle skade sig selv og hinanden. Alt imens hans søskende lærte at kontrollere tanker og følelser, så måtte Blaze - der ikke havde vist nogle tegn på magisk besiddelse - arbejde med sin far. Faren var møller, så Blaze måtte hjælpe ham med at male mel dag ud og dag ind. Som de blev ældre, blev hans søskende optaget på skoler og blev højt uddannede; deres intellekt og magiske evner åbnede mange døre for dem. Den hårdt-arbejdende Blaze blev derimod på sin fars mølle, hvor han arbejdede til han blev 15.
Da hans søskende flyttede ind til Pandemonium for at studere og arbejde, valgte Blaze at tage med dem i håbet om et nemmere liv. Desværre blev den unge mand hurtigt hvirvlet ind i byens mørke side, hvor folk stjal, svindlede og overfaldt hinanden for at overleve. Hvor hans søskende kunne leve et liv i middel-over-klassen grundet deres uddannelse og lovende fremtid, måtte Blaze kæmpe for at få mad på bordet hver aften. Trods hans søster tilbød at hjælpe ham rent økonomisk, valgte han at takke nej - han ville klare sig selv. Han ville ikke have deres medynk! Med tiden undgik Blaze sin familie mere og mere - han lærte byens beskidte barer at kendte, lærte ansigterne på de mange besøgende, samt studerede dem og deres vaner. Snart brugte han sin intelligens og viden til at manipulere de mange fordrukne mænd og kvinder, der søgte ind i barer og kroer om aftenen. Han lærte hurtigt at være ligeglad - en svinder kunne ikke have en samvittighed. Hvis man var dum nok til at lade sig snyde, så fortjente man det! Det var Blazes holdning.
Efter at have boet i Pandemoniums nederste underklasse i fire-fem år, mærkede den unge mand dog en ændring i sin krop. Noget nyt. Noget farligt. En trykken for sit bryst, som hvis noget forsøgte at bryde fri af hans krop. Han valgte at ignorere denne nye følelse; folk døde af sygdomme omkring ham hver dag, så han antog blot at dette var det første symptom på den sygdom, der ville tage livet af ham. Livet måtte gå videre - han havde ikke råd til lægehjælp alligevel. Han fortsatte med at svindle, snyde og handle uintelligente og forsømte sjæle, og trods hans indtægt var sparsom, så var det et mere spændende liv, end dét hans forældre kunne tilbyde. En skæbnesvanger nat blev han angrebet i det skur han havde bosat sig i - nogle mennekser han havde snydt, var ikke tilfredse med deres behandling. Blaze husker ikke meget fra den aften; han husker dog tydeligt, at han i et forsøg på at forsvare sig, havde antændt sit hjem i sorte flammer. Hans overfaldsmænd, der var lige så overraskede over dette som ham selv, flygtede i månens blege lys. Efterfølgende bemærkede Blaze, at den trykken for brystet, der havde plaget ham i mange måneder, var aftaget en smule. Han lagde hurtigt to og to sammen; efter at have mødt en række magikere og warlocks, kunne han konkludere at han, ligesom sine søskende, var af magisk herkomst. Hans liv har ikke ændret sig sønderligt efter opdagelsen af sin evne; han er stadig en svindler, dog kan han forsvare sig mere end før nu.

Personlighed: Lange arbejdsdage og -nætter har medført, at Blaze generelt er en bitter person. Han er helt igennem pessimist når det kommer til andre mennesker, og han tror ikke på at der "findes noget godt i alle", trods begge hans forældre gjorde sig meget umage for at lære ham det igennem hans opvækst. Blaze er derfor for det meste utilfreds i andres samvær, men han er ganske dygtig til at skjule det. Han har lært at sætte en smilende og leende facade op - det er behøvet, hvis man skal have folk til at spilde penge på stupide kortspil og have dem til at tro på de løgne man kunne finde på at fortælle dem! Blaze er en fabelagtig løgner, og dette gør han flittigt brug af til daglig. Han har ingen skrupler når han lyver, snyder og bedrager gud-og-hver-mand. På den anden side, er han en loyal ven overfor de få, der har formået at vinde hans tillid. På sin vis er Blaze indbegrebet af en warlock rent personlighedsmæssigt: han er svær at stole på, men hvis man kommer langt nok ind på livet af ham, så kan han ende med at blive en vigtig allieret og en god ven.
Styrker:
- Intelligent: Blaze er yderst intelligent og har ganske stor forståelse for omverdenen, dens racer og deres magi. Han anses som værende både snu og snedig, hvilket han bruger til sin fordel når han arbejder.
- Vedholden: Mange ville nok kalde Blaze stædig og irriterende, men han insisterer selv på, at han blot er udholden og har gå-på-mod.
Svagheder:
- Pessimist: Tyv tror hver mand stjæler - disse ord beskriver Blaze ganske godt. Trods han ikke (altid) er en tyv, så tror han ofte det værste om andre mennesker. Han forventer for det meste, at dem han taler med forsøger at snørre og svindle ham. Samtidig forventer han altid at det værste vil ske i en hvilken som helst situation. Som han ser det, så er det lettere at forvente det værste og blive positivt overrasket, fremfor at blive skuffet gang på gang.
- Ensom: Da Blaze er kendt for at have et stort temperament og ligeledes sin bitterhed, så er han ikke just typen folk vil have som bekendskab. Han har derfor ganske få venner og er ikke en person, der er god til at skabe nye positive relationer. Dette medfører at han til tider er ganske ensom; heldigvis har han sin familiar, Nym, som holder ham med selskab.
- Temperament: Blaze har en tendens til at lade sit temperament få frit løb. Trods han er udholden (stædig) så kan han til sidst få nok af selv den mindste modgang. Hvis dette sker, får hans flammer ofte frit løb og alskens eder og tilråb vil flyde frit over hans læber.
Andet: Han har en familiar kaldet Nym, der ligner en tornskade. Efter mange forsøg lykkedes det endelig Blaze at skabe en familiar ud af et sjælefragment. Blaze havde forventet, at hans familiar ville tage form af en løve eller en bjørn, for at symbolisere styrke eller inddrive frygt. I stedet tog den form som en lille fugl. Dette var naturligvis en kæmpe skuffelse for Blaze, der i en lang periode nægtede at anerkende familiarens eksistens. Dog blev det langsomt klart for Blaze, at fuglen trods alt var en del af ham selv, og med tiden lærte han at acceptere sin bevingede partner. Han har sidenhen lært, at tornskaden symboliserer intelligens og planlægning.
Signatur: Ioan Gruffudd