Post by Khala Riviera on Sept 26, 2017 15:24:42 GMT
Dylan Forsyth
Solblegede, lysebrune krøller ramte puden og hendes ryg ramte madrassen. Hendes åndedræt kom stadig mere i gisp efter vejret end åndedrag, et fint lag af sved der skinnede i månelyset dækkede hendes nøgne krop og musklerne i hendes lår sitrede. Det tog hende et langt øjeblik at jævne sit åndedræt igen, blikket dvælende ved hævelsen af himmelsengs stoffet over dem. Værelset var ikke meget ulig det hun havde hjemme hos Basel. Det var større og tingene i det var sikkert dyrere end dem der stod derhjemme, men det havde hun ikke den mindste smule forstand på, så det var svært at vurdere. Blot et gæt på hvor meget af det der var linjet med guld. Det var første gang hun reelt var på Damians værelse, og nu da hendes opmærksomhed rent faktisk var på andet end ham, skubbede hun sig op på sine albuer og så sig omkring. Der var et skrivebord, dækket af papirer - selvom nogen af dem var blæst ned af det åbne vindue, som hun var kommet ind igennem for blot en halv times tid siden - flere store, tunge bogreoler med sine, små figurer skåret ud i træet og malet med gylden maling, nogle enorme dobbelt døre over for sengen, som Khala gik udfra var et skab af en art, og et stort, lukseriøst skakbræt i mørk, næsten sort, maghoni. Grønbrune øjne vandrede over lokalet, indtil hun kunne høre hans åndedræt jævne sig. Så vendte hun ansigtet mod ham. Strukket ud så lang han var. "Du har lært nogle nye tricks," kommenterede hun. Der lurede et smil om hendes læber. "Har du læst op på det?... Eller fundet nye piger at træne med?" Smalle, mandelformede øjne studerede ham nært for hans svar.