Post by Harris on Jul 30, 2017 20:21:36 GMT
Arona Forsyth ~ Harris
Macarias støttende arm havde uden tvivl været nødvendig for at Harris overhovedet skulle kunne komme frem til militærakademiet i ét stykke. Bjerglandskabet var stadig meget ukendt under hans fødder, og Macaria havde ved flere anledninger været nødt til at advare ham om en sprække i jorden foran ham eller en sten han måtte træde over. Specielt med alle dødsenglene omkring sig, var der mange lyde som distraherede ham fra hvor han faktisk satte fødderne. Lyden af vinger i luften over ham eller snak fra markedet de passerede på vej til akademiet. I takt med at de kom nærmere begyndte han i det mindste at kunne høre andre lyde. Lyden af stål der mødte stål. Der måtte være rekrutter der trænede i kamp på én af arenaerne - eller flere af dem, for den sags skyld. Så vidt han vidste havde akademiet flere, og dødsenglene var krigslystne nok.
Hans fødder var ømme da de kunne træde indenfor i akademiets hovedbygning. Han havde allerede tilbragt flere timer med at vandre rundt på palæet før Macaria havde fundet ham, og turen til akademiet havde ikke hjulpet. Ikke desto mindre... samtalen med Macaria havde givet ham meget at tænke på, som han håbede Arona kunne hjælpe ham med. Desuden savnede han hendes selskab.
Macaria havde forladt ham her i hovedbygningen da hun var sikker på at han ville klare sig, før hun var taget afsted til markedet. Det efterlod Harris vandrede ned af korridoren, mens en dødsengel - lokket til hjælpsomhed af Macaria - var taget afsted for at finde Arona for ham.