Post by Shaiin McGivens on May 20, 2017 15:05:16 GMT
Dette var det sidste sted man forventede at se en adelig. Gaderne var smalle og beskidte, en let regn trak alverdens skidt og forurening med sig og efterlod alt sort omkring sig. Månens svage skær, der lige præcis nåede igennem forureningens skyer, gav vandet et grotesk udtryk.
Skikkelsen var klædt i en slidt og mørk kappe med en hætte, der gjorde personen lige så anonym som mange andre af de luskede typer hernede. Men modsat de hjemløse eller arbejdsløse, der trykkede sig op af murene, var denne skikkelse på vej et sted han. Han vidste lige hvor han skulle hen og havde ingen grund til at stoppe. En enkelt gang måtte han trykke sig ind mod væggen, som en lurvet skikkelse, da vagterne gik intetanende forbi. Hvem interesserede sig for det rak?
Tre, to, tre. Koden blev banket på døren og en lille skikkelse åbnede døren på klem, før døren åbnede sig lige nok til at skikkelsen kunne klemme sig igennem. Døren blev hurtigt lukket, ikke uden at et mistænksomt blik gled rundt på de våde omgivelser udenfor først. Men der var ingen. For havde der været det, ville de vide det.
Snart trådte skikkelsen ind i en gammel lagerhal. Gamle kasser stod stablet i hjørnerne og langs siderne. Regnen dryppede igennem loftet. Området var forladt, ingen brugte det længere og derfor var det midlertidigt deres. Men sandt var det at de ikke havde særlig mange steder de ofte kom. Visse steder, gerne under jorden, men ikke mange bygninger i byen. Det var for farligt. Hvis nogen opdagede det, bemærkede al den liv eller tegnene på at nogen levede der. De var alle skygger. De var der...Men ingen kunne gribe fat i dem. Ingen kunne omringe dem, lukke deres hånd om noget konkret.
Hætten blev slynget tilbage og afslørede en fysisk ganske tiltrækkende mand. Huden og håret var fint, afslørede at denne mand normalt levede på de finere gader i byen. Hans alvorlige øjne gled rundt mellem de forsamlede folk. Nogle ledende skikkelser inden for hans...Arbejde. Inden for hans egen klan af tyveknægte og spioner. En god leder uddelegerede og det gjorde han også, omend dem helt i Portus eller Vavilon af gode grunde ikke kunne dukke op.
Kvinder og mænd. Der var ingen forskel, der var brug for begge dele. Alle var klædt i noget neutralt tøj og ingen rigtige navne blev brugt. Men Shaiin vidste nogle af dem kom fra de finere lag, ligesom ham selv. Præcis som nogle af dem var hjemløse. Der var fra alle samfundslag.
"Hvad nyt?" Shaiin indledte mødet. De skulle helt ikke bruge for lang tid her. Hans blik gled rundt på hver enkelte.
"Er jeres mission afsluttet eller i gang?" Hver eneste af dem havde en opgave. Opgaven kunne sagtens bestå blot af at holde øjne og ører åbne. Andre havde vigtigere ting at se til.
En ung mand trådte frem, fiskede noget frem og kastede det igennem luften. Shaiin greb det uden problemer og studerede det i sin hånd.
"Glas. Hvor er den ægte sten?"
"På vej. Åbenbart er der mange falske sten i omløbet for tiden. Nogen prøver at tjene ekstra, specielt nu hvor Sethos ingen ædelstene har fundet i deres bjerge et stykke tid"
"Nu vi er ved Sethos..." Shaiin skiftede fokus. En kvinde viftede let med den ene hånd.
"Intet nyt. Rygter vil vide at Zean Forsyth nok snart opsøger Dronningen af Pandemonium"
"Må jeg spørge hvad vi skal gøre?" En ældre mand blandede sig. Shaiin sendte ham et smalt smil.
"For nu..." Han lod den falske sten glide ned i sin lomme og trak på skuldrene.
"...Blander vi os ikke i noget. Det er sjovere at se hvordan tingene udvikler sig. Hvorfor gøre opmærksom på os selv? MacTosh..." Han pegede på en ældre kvinde, der fnøs svagt.
"...Idioter. Af en adelig familie at være, formår de ikke at bruge deres midler særlig godt. De informationer de havde købt sig til er leveret og betalt for"
Shaiin nikkede svagt for sig selv. Som sædvanlig var det sted, hvor hans informationer var færrest, om tingenes tilstand i Portus. Det gik ham på.
"Der er..." Den ældre mand snakkede igen.
"...Nogen der spørger om de kan købe sig til mord?"
Shaiin sukkede svagt. Folk troede ofte de udførte alt slags arbejde. Men i sandheden foretrak Shaiin slet ikke vold. Han blandede sig altid udenom.
"Og som altid er svaret nej"
Mødet var blev hævet og Shaiin havde gjort sig klar til at gå igen, efter at have delt ord med nogle af de forsamlede. De skulle ikke alle gå på samme tid. For stor risiko for nogen opdagede det. Derfor forsvandt folk stille og roligt. Ud i byen, ud i landet. Der havde ikke været mange nye ordre at dele ud af og hans folk var dygtige.
En person, der ikke rigtig havde deltaget i selve mødet, trådte frem fra mørket og påkaldte sig automatisk Shaiins opmærksomhed. Hans arm smøgede sig om Shaiins ene arm og hans ansigt kom helt tæt på Shaiins med et lille smil.
"Uhm...Halloooo~" Fyrens stemme var næsten syngende. Shaiin smilte til ham og lod den ene arm glide rundt om fyren. Bukkede sig helt ned og placeret et let kys mod hans læber.
"Jeg har ventet på dig. Noget nyt?"
"Nope. De sædvanlige gæster...De sædvanlige stykker arbejde. Må jeg virkelig ikke gøre mig selv synlig? Han er lækker..."
"Nej. Du skal blive ved med at gøre som du gør. Er det...Er det sådan med dem begge?"
"Uhm...Hør...Hvordan kan to mænd, helt forskellige steder i byen, få din opmærksomhed på den måde? Når os andre blot må sukke efter et simpelt kys?"
"Gør nu bare dit arbejde. Og måske får du et kys mere"
Fyren sendte ham et smil. Lod blikket glide bedømmende ned over Shaiins ansigt, før han slap ham og trak sig væk igen.
"Med tunge!" drillede fyren, før han forsvandt. Efterlod en hovedrystende Shaiin.
Nu måtte han virkelig også hjem.
