Post by Dylan Forsyth on May 19, 2017 10:34:14 GMT
Damian fnøs ved hendes lykønskning. Der var ikke så meget at sige tillykke til, andet end han fik en djinn, hvilket var det eneste gode ved aftalen – og at han ikke behøvede, blive præsenteret for den ene tøs efter den anden. Han ville få fred, og hans mor ville være glad. Win-win.
Han slog øjnene op, som han fornemmede Khala bevæge sig, og kiggede direkte op på hende, da hun satte sig over ham. Spørgende hævede han et øjenbryn. Hvad i alverden forgik der nu?! For der forgik noget! Så meget var han klar over, for hun plejede ikke at bruge den stemme, eller pludselig sætte sådan her på ham med mindre det var for, at stikke ham en knytnæve eller noget.
Han nåede end ikke at reagere, før han mærkede hendes læber presset ned mod hans. Overrasket spærrede han øjnene op. Whaaaat theeee….
Øjnene flakkede eftertænksomt fra side til side med panden rynkede, som han prøvede at finde hoved og hale i Khalas handling, men lige meget hvor meget han spekulerede, kunne han ikke finde ud af det. Var det noget han havde sagt? Gjort?
Til sidst skubbede han det fra sig. Who cared anyway? Han trak sin arm fri fra under sit hoved, så han kunne lægge begge arme omkring hende, og trække hende ned og ligge over sig. Hånden mod hendes ryg vandrede opad til nakken, så den kunne forsvinde under alle hendes vilde krøller, der stadigvæk var en smule fugtige efter kampen. Hårdere trykkede han hende mere ned mod sig. Følelsen af hendes krop mod hans fik ham til at give sig en smule, men han gjorde ikke kysset dybere, før hun havde givet ham tilladelse til ham. Han rørte hellere ikke mere ved hende. Når først man var blevet slået over snuden nok gange, lærte man ligesom at holde fingrene for sig selv, indtil man fik tilladelse til andet.
Han slog øjnene op, som han fornemmede Khala bevæge sig, og kiggede direkte op på hende, da hun satte sig over ham. Spørgende hævede han et øjenbryn. Hvad i alverden forgik der nu?! For der forgik noget! Så meget var han klar over, for hun plejede ikke at bruge den stemme, eller pludselig sætte sådan her på ham med mindre det var for, at stikke ham en knytnæve eller noget.
Han nåede end ikke at reagere, før han mærkede hendes læber presset ned mod hans. Overrasket spærrede han øjnene op. Whaaaat theeee….
Øjnene flakkede eftertænksomt fra side til side med panden rynkede, som han prøvede at finde hoved og hale i Khalas handling, men lige meget hvor meget han spekulerede, kunne han ikke finde ud af det. Var det noget han havde sagt? Gjort?
Til sidst skubbede han det fra sig. Who cared anyway? Han trak sin arm fri fra under sit hoved, så han kunne lægge begge arme omkring hende, og trække hende ned og ligge over sig. Hånden mod hendes ryg vandrede opad til nakken, så den kunne forsvinde under alle hendes vilde krøller, der stadigvæk var en smule fugtige efter kampen. Hårdere trykkede han hende mere ned mod sig. Følelsen af hendes krop mod hans fik ham til at give sig en smule, men han gjorde ikke kysset dybere, før hun havde givet ham tilladelse til ham. Han rørte hellere ikke mere ved hende. Når først man var blevet slået over snuden nok gange, lærte man ligesom at holde fingrene for sig selv, indtil man fik tilladelse til andet.