Post by Saïx Veterano on Mar 13, 2015 13:59:49 GMT
Fulde navn: Saïx Zeno
Alder: 22 år
Race: Vampyr
Job: Tidligere våbensmed, nu spion for Macaria Forsyth. Dårlig økonomi
Civilstatus: Single
Bopæl: Oprindeligt fra Maranos i Vavilon, nu bosat i Oberion
Våben: Til trods for at Saïx er uddannet våbensmed, har han faktisk ikke den store erfaring når det kommer til brugen af disse våben. Med det sagt, har han som regel en daggert i bæltet til hurtig brug overfor uhåndterlige kunder.
Siden han blev bidt af Macaria, har han dog flere våben til sin disposition, i form af hans hugtænder og hans overmenneskelige styrke.
Udseende: Som et menneske er Saïx ganske ordinær. Han er omkring 1,75 høj med mørkt hår og markante ansigtstræk. Hans mange års arbejde i en smedje har givet ham en markeret kropsbygning, med muskuløse arme og overkrop. Eftersom han tilbringer meget af sin tid i sin smedje, er Saïx som regel beskidt, som resultat af de beskidte omgivelser han arbejder i, men han fremstår alligevel som præsentabel, og tager stolthed i at vise at han ikke er bange for at få jord under neglene. Han er klædt i simple klæder, bestående af uldtrøjer dubletter i jordfarver, både for ikke at skille sig så meget ud, men også fordi det er nemmere at skjule snavset i sådanne klæder – foruden det faktum at Saïx aldrig har brudt sig om at pynte sig op. Han har et ar over sin venstre kind, og flere ar fra en pisk over sin overkrop, som et resultat af en oplevelse i Forsyth-parrets fangekælder. Hans højre hånd er bundet ind efter at have fået fingrene knust af en hammer. Mest fremtrædende er et brændemærke på hans brystkasse, i form af Vavilons symbol.
Baggrundshistorie: Saïx blev født i en landsby af ganske ordinære mennesker, i et land omgivet af langt farligere og stærkere væsner. Som sådan var han tvunget til at begynde at arbejde i en ung alder for at hjælpe til med at forsørge familien, og i en alder af ni blev han taget ind som lærling i en smedje. Hans pligter gik i første omgang ud på at forberede bålet til hærdning af stål og jern, men hans mester lod ham i tide og utide forsøge at smede selv. Saïx begyndte i det simple: hestesko, nagler og en gang eller to fik han til opgave at lave en nøgle.
Hans sande test var da hans mester lod ham forsøge at smede sin egen dolk, da Saïx havde været hans lærling i fire år. Spændt på den nye udfordring gik Saïx omgående i gang med at starte bålet og varme det op, og hamrede stålet. Det tog ham flere timer, men da han var færdig og fremviste sit resultat til sin mester, var smeden tilfreds, og forudsagde at Saïx, med nok øvelse, ville kunne udføre arbejdet meget hurtigere i fremtiden.
Siden den dag blev Saïx hyppigere og hyppigere testet, og med kontinuerlig opmuntring fra sin mester blev Saïx gradvist en bedre og bedre smed. Hans evner udviklede sig, og han gik fra dolke til sværd, rustninger, skjolde og hjelme. Han fremstillede snart beskyttelse til stridsheste og kongelige vagter, og mærkede hvert af sine værker med sit eget mærke, sådan som hans mester havde lært ham. Da Saïx nåede en alder af sytten, havde hans mester ikke mere han kunne lære ham, og gav ham nok penge til at starte en egen smed i et naboland som sårt havde brug for en smed, eftersom han selv ikke var ung nok til at kunne rejse frem og tilbage mellem landene mere. Saïx tog opgaven til sig, og rejste straks til Vavilon og byggede sin egen smedje.
I en årrække drev Saïx sin smedje i Vavilon, og fik hurtig erfaring med at stå overfor mange variationer af kunder, på godt og ondt. Mange af kunderne blev han gode venner med, blandt andet de to Veterano-søskende, som han forsynede med våben og runer af diverse slag i deres kamp mod mørkevæsnerne. Særlig begyndte der at opstå et bånd mellem ham og den ældste af Veterano’erne, Isabel.
På grund af sit bekendtskab med Veterano’erne blev Saïx bragt til Forsyth-parrets fangehul, hvor han blev udspurgt om hvad han vidste om dem. Til trods for torturen de udsatte ham for, som resulterede i flere piskeslag over kroppen, et bidemærke over brystet og en knust hånd, fortalte han dem intet, og blev derfor placeret tilbage i smedjen som lokkemad. Da Veterano’erne igen ankom, dræbte de soldaterne som var blevet placeret for at fange dem, og fik Saïx med sig væk fra Vavilon og i sikkerhed. På vej til Portus blev båndet mellem ham og Isabel tættere og tættere, og da de endelig var fremme i Portus kunne de indrømme for hinanden at der var opstået følelser mellem dem. Det var dog ikke et forhold de nåede at opleve længe. Isabel kom en dag til Saïx og fortalte ham at det var en fejltagelse, og at hun elskede en anden. Macaria Forsyth var blevet kidnappet til Portus, hvor hun blev udsat for tortur for sine handlinger, og Isabel, af grunde ukendte for Saïx, reddede hende derfra, på bekostning af sit eget liv. Siden nyheden har Saïx vandret rundt uden nogen rigtig mål eller mening, og er stadig enormt påvirket af sit tab. Der gik dog ikke længe før Macaria fangede ham igen, og i deres fælles søgen efter hævn mod Marcellus, bed hun ham og gjorde ham til en vampyr, og bruger ham som sin spion i Pandemonium.
Personlighed: Da han arbejdede som smed, var Saïx mere end klar over at han var et udsat offer for de fleste af sine kunder, eftersom han var et menneske, og han gjorde godt for det ved at være et godt salgsmenneske. Han har indset at han må gøre sig nyttig i samfundet for at overleve, og tager stor stolthed i altid at udføre sit arbejde med stor indsats. Han bryder sig ikke om at blive snydt, og er ikke bange for at tale fra sig, så det er et hyppigt syn at se ham forhandle med dem der mener at han er urimelig. Han er vokset op med handel og salg, og ved hvordan han skal præsentere en vare for at få prisen op, men han er alligevel hæderlig, og vil ikke udnytte sine kunder.
Som person er Saïx en selskabelig mand, der ikke har det mindste imod folk, så længe de ikke er et forstyrrende element. Han er generelt et loyalt menneske uden noget særligt tilhørsforhold, hvis man ser bort fra det faktum at han efter sine oplevelser i Vavilon har fået et ondt øje til alle væsner han anser som ”mørkevæsner”, og i særdeleshed vampyrer og dødsengle.
Følelsesmæssigt er Saïx forkrøblet. Efter sin oplevelse med Isabel, og nyheden om hendes død, har han været en forandret mand. Han smiler sjældent længere, og opholder sig meget for sig selv.
Styrker:
- Han er et handelsmenneske
- Han er opfindsom
- Han er selvsikker
- Fysisk stærk efter mange års arbejde i smedjen, i tillæg til sin vampyriske styrke
Svagheder:
- Tendens til at tage beslutninger ud fra profit
- Kan være en arbejdsnarkoman
- Noget uerfaren når det kommer til social omgang udenfor forretning
- Følelsesmæssigt forkrøblet
- Moralske kvaler med hensyn til de liv han må tage for at overleve
Andet:
Signatur: Joe Dempsie
Alder: 22 år
Race: Vampyr
Job: Tidligere våbensmed, nu spion for Macaria Forsyth. Dårlig økonomi
Civilstatus: Single
Bopæl: Oprindeligt fra Maranos i Vavilon, nu bosat i Oberion
Våben: Til trods for at Saïx er uddannet våbensmed, har han faktisk ikke den store erfaring når det kommer til brugen af disse våben. Med det sagt, har han som regel en daggert i bæltet til hurtig brug overfor uhåndterlige kunder.
Siden han blev bidt af Macaria, har han dog flere våben til sin disposition, i form af hans hugtænder og hans overmenneskelige styrke.
Udseende: Som et menneske er Saïx ganske ordinær. Han er omkring 1,75 høj med mørkt hår og markante ansigtstræk. Hans mange års arbejde i en smedje har givet ham en markeret kropsbygning, med muskuløse arme og overkrop. Eftersom han tilbringer meget af sin tid i sin smedje, er Saïx som regel beskidt, som resultat af de beskidte omgivelser han arbejder i, men han fremstår alligevel som præsentabel, og tager stolthed i at vise at han ikke er bange for at få jord under neglene. Han er klædt i simple klæder, bestående af uldtrøjer dubletter i jordfarver, både for ikke at skille sig så meget ud, men også fordi det er nemmere at skjule snavset i sådanne klæder – foruden det faktum at Saïx aldrig har brudt sig om at pynte sig op. Han har et ar over sin venstre kind, og flere ar fra en pisk over sin overkrop, som et resultat af en oplevelse i Forsyth-parrets fangekælder. Hans højre hånd er bundet ind efter at have fået fingrene knust af en hammer. Mest fremtrædende er et brændemærke på hans brystkasse, i form af Vavilons symbol.
Baggrundshistorie: Saïx blev født i en landsby af ganske ordinære mennesker, i et land omgivet af langt farligere og stærkere væsner. Som sådan var han tvunget til at begynde at arbejde i en ung alder for at hjælpe til med at forsørge familien, og i en alder af ni blev han taget ind som lærling i en smedje. Hans pligter gik i første omgang ud på at forberede bålet til hærdning af stål og jern, men hans mester lod ham i tide og utide forsøge at smede selv. Saïx begyndte i det simple: hestesko, nagler og en gang eller to fik han til opgave at lave en nøgle.
Hans sande test var da hans mester lod ham forsøge at smede sin egen dolk, da Saïx havde været hans lærling i fire år. Spændt på den nye udfordring gik Saïx omgående i gang med at starte bålet og varme det op, og hamrede stålet. Det tog ham flere timer, men da han var færdig og fremviste sit resultat til sin mester, var smeden tilfreds, og forudsagde at Saïx, med nok øvelse, ville kunne udføre arbejdet meget hurtigere i fremtiden.
Siden den dag blev Saïx hyppigere og hyppigere testet, og med kontinuerlig opmuntring fra sin mester blev Saïx gradvist en bedre og bedre smed. Hans evner udviklede sig, og han gik fra dolke til sværd, rustninger, skjolde og hjelme. Han fremstillede snart beskyttelse til stridsheste og kongelige vagter, og mærkede hvert af sine værker med sit eget mærke, sådan som hans mester havde lært ham. Da Saïx nåede en alder af sytten, havde hans mester ikke mere han kunne lære ham, og gav ham nok penge til at starte en egen smed i et naboland som sårt havde brug for en smed, eftersom han selv ikke var ung nok til at kunne rejse frem og tilbage mellem landene mere. Saïx tog opgaven til sig, og rejste straks til Vavilon og byggede sin egen smedje.
I en årrække drev Saïx sin smedje i Vavilon, og fik hurtig erfaring med at stå overfor mange variationer af kunder, på godt og ondt. Mange af kunderne blev han gode venner med, blandt andet de to Veterano-søskende, som han forsynede med våben og runer af diverse slag i deres kamp mod mørkevæsnerne. Særlig begyndte der at opstå et bånd mellem ham og den ældste af Veterano’erne, Isabel.
På grund af sit bekendtskab med Veterano’erne blev Saïx bragt til Forsyth-parrets fangehul, hvor han blev udspurgt om hvad han vidste om dem. Til trods for torturen de udsatte ham for, som resulterede i flere piskeslag over kroppen, et bidemærke over brystet og en knust hånd, fortalte han dem intet, og blev derfor placeret tilbage i smedjen som lokkemad. Da Veterano’erne igen ankom, dræbte de soldaterne som var blevet placeret for at fange dem, og fik Saïx med sig væk fra Vavilon og i sikkerhed. På vej til Portus blev båndet mellem ham og Isabel tættere og tættere, og da de endelig var fremme i Portus kunne de indrømme for hinanden at der var opstået følelser mellem dem. Det var dog ikke et forhold de nåede at opleve længe. Isabel kom en dag til Saïx og fortalte ham at det var en fejltagelse, og at hun elskede en anden. Macaria Forsyth var blevet kidnappet til Portus, hvor hun blev udsat for tortur for sine handlinger, og Isabel, af grunde ukendte for Saïx, reddede hende derfra, på bekostning af sit eget liv. Siden nyheden har Saïx vandret rundt uden nogen rigtig mål eller mening, og er stadig enormt påvirket af sit tab. Der gik dog ikke længe før Macaria fangede ham igen, og i deres fælles søgen efter hævn mod Marcellus, bed hun ham og gjorde ham til en vampyr, og bruger ham som sin spion i Pandemonium.
Personlighed: Da han arbejdede som smed, var Saïx mere end klar over at han var et udsat offer for de fleste af sine kunder, eftersom han var et menneske, og han gjorde godt for det ved at være et godt salgsmenneske. Han har indset at han må gøre sig nyttig i samfundet for at overleve, og tager stor stolthed i altid at udføre sit arbejde med stor indsats. Han bryder sig ikke om at blive snydt, og er ikke bange for at tale fra sig, så det er et hyppigt syn at se ham forhandle med dem der mener at han er urimelig. Han er vokset op med handel og salg, og ved hvordan han skal præsentere en vare for at få prisen op, men han er alligevel hæderlig, og vil ikke udnytte sine kunder.
Som person er Saïx en selskabelig mand, der ikke har det mindste imod folk, så længe de ikke er et forstyrrende element. Han er generelt et loyalt menneske uden noget særligt tilhørsforhold, hvis man ser bort fra det faktum at han efter sine oplevelser i Vavilon har fået et ondt øje til alle væsner han anser som ”mørkevæsner”, og i særdeleshed vampyrer og dødsengle.
Følelsesmæssigt er Saïx forkrøblet. Efter sin oplevelse med Isabel, og nyheden om hendes død, har han været en forandret mand. Han smiler sjældent længere, og opholder sig meget for sig selv.
Styrker:
- Han er et handelsmenneske
- Han er opfindsom
- Han er selvsikker
- Fysisk stærk efter mange års arbejde i smedjen, i tillæg til sin vampyriske styrke
Svagheder:
- Tendens til at tage beslutninger ud fra profit
- Kan være en arbejdsnarkoman
- Noget uerfaren når det kommer til social omgang udenfor forretning
- Følelsesmæssigt forkrøblet
- Moralske kvaler med hensyn til de liv han må tage for at overleve
Andet:
Signatur: Joe Dempsie
