Post by Adrian Storm on Feb 8, 2017 16:46:56 GMT
Hendes fingerspidser over hans nakke, legende så nonchalant som var det helt almindelige mellem dem igen. Han forsøgte at holde sit ansigt passivt, som en kildende fornemmelse løb op og ned langs hans ryg, som hendes fingre strøg over hans nakke. Stilhed lagde sig over dem igen. Han lagde slet ikke mærke til at musikken skiftede til et andet pandemonsk valse nummer, end det, de var trådt ud på gulvet til i første omgang. Hun var så tæt på. Det ville kun kræve et lille ryk i den arm han havde om hendes talje, at bringe hende helt ind til ham og et øjeblik strammede fingrene ved hendes side. Des længere han stod her badet i duften af hendes parfume med hendes hånd i sin, des sværere blev det at huske hvorfor det ville være forkert. Hendes mund bevægede sig, formede ord og et øjeblik fangede hans øjne ved hendes læber - han blev revet tilbage til virkeligheden da hun rettede sin hånd i hans greb. Han havde ikke hørt de første ord hun havde sagt. Han blinkede flere gange, som for at ryste en drøm af sig. "Det er altid godt at have hjælp," svarede han tamt og rettede sig op. Han havde lænet sig en smule frem over hende, uden at ligge mærke til det - hans blik gled kort rundt i salen. De havde flere stirrende blikke på dem igen. Han rømmede sig og vendte tilbage til hende, så hans blik fandt hendes igen. Han rystede let på hovedet. "Det skal du ikke undskylde for. Jeg forstår." Han kunne ikke benægte det chok hendes søn først havde været, men hun kunne have bragt et helt sportshold af sønner og døtre frem og det ville ikke have rørt ham. Ikke rigtig. Hans læber pressede sig sammen. Han burde være mere reserveret med sine følelser - der burde være en grænse et sted, noget hun kunne gøre eller sige som ville ryste hans følelser for hende. Det burde der virkelig. Men som han så på hendes ansigt, høje kindben, en lille fin næse, indbydende læber og blå, blå øjne, kunne han ikke finde den grænse. "Han virker som en..." Han så over mod bordet, hvor drengen sad ved siden af en anden sort klædt ung mand. De kastede ærter efter en dames hat. "Interessant ung mand."