Post by Deleted on Nov 4, 2016 23:19:18 GMT
Fulde navn: Oliver Witt
Alder: 13
Race: Varulv - forhenværende menneske
Job: Arbejdsløs, dårlig økonomi
Civilstatus: Singel
Bopæl: Født i Fagail, er for øjeblikket hjemløs og er en vandrer
Våben: Oliver har ingen træning med våben overhovedet, og i sin menneskelige form er han ikke langt fra at være fuldstændig forsvarsløs. Som varulv lader han instinkterne råde, og angriber og forsvarer sig selv med sine tænder og kløer.
Udseende: I sin menneskelige form ser Oliver ud som enhver anden teenage-dreng. Han er en smule høj for alderen med sine 1,70 meter, og er en smule ranglet i det. Men lang tid med hårdt gårdsarbejde har alligevel sat sine spor i form af markante skuldre og overarme – dog langt fra noget så imponerende som fuldvoksne mænd eller andre unge i hans alder som har trænet aktivt hele livet. Han har brune øjne og gyldenbrunt kort hår. Hans højre skulder er præget af bidemærker fra en varulv.
Som varulv er Oliver stadig markeret af sin unge alder. Han er ikke lige så stor, hverken i højde eller støbning, som en fuldvoksen varulv, men han er stadig langt stærkere og hurtigere end han er som menneske. Hans pels er gyldenbrun præcist som hans hår, men de brune øjne er blevet fuldstændig sorte.
Baggrundshistorie: Før han blev bidt af varulven voksede Oliver op som et ganske normalt menneske på en lille gård en times rejse fra Fagail. Hans familie bestod i hans far, en tredje generations bonde, hans mor og to ældre søstre. På grund af arbejdet der følger med en gård, hjalp hele familien til med alle de forskellige arbejdsopgaver, om det så bestod i at dyrke jorden eller tage sig af dyrene de havde. Mens Olivers søstre passede dyrene og hjalp deres mor med de kvindelige opgaver, tilbragte Oliver meget mere af sin tid enten med at hjælpe sin far med at høste afgrøderne eller jage til maden.
Det var et hårdt liv, men det var et godt liv. Oliver havde i en tidlig alder lært vigtigheden af ærligt arbejde, men først og fremmest lærte han vigtigheden af at leve under Inei. Som menneske var deres art måske ikke skabt af Hende, men familien tilbad hende i lige så stor grad som vampyrerne eller højelverne til lands gjorde. Hvert måltid blev indledt med en tak til Hende, og familien tog ofte til templerne i Istus for at rense sig selv.
Ikke desto mindre var Oliver trods alt en dreng i udvikling, som stadig ville udforske den store verden omkring sig. Det var i et anfald af ungdommelig dumdristighed at han en nat valgte at snige sig ud, til trods for at fuldmånen stod højt på himlen. Han ville jo bare se skovens dyreliv i månelyset!
Han så aldrig uhyret før det var for sent. Hans skrig fyldte natten, og da hans far kom til skoven med en lanterne i den ene hånd og en økse i den anden, fandt han sin eneste søn liggende på jorden med en hånd klamret mod en blødende skulder. Hvad der end havde angrebet ham var allerede langt væk, og Oliver var i for meget af et chok til at gøre andet end at skrige.
Da solen stod op lå Oliver stadig i sin seng. Hans mor var ved hans side, i gang med at rense såret så godt hun kunne. Da alt blodet var vasket væk, kunne man se de dybe tandmærker fra dyret som havde angrebet ham.
Over den næste måned begyndte Oliver at forandre sig. Til måltiderne spiste han større portioner og mere grådigt – han kunne dårligt nå at fuldføre bønnen til Inei før han rev maden til sig og slugte det næsten uden at tygge. Han blev mere aggressiv, både overfor sine forældre og sine søstre, som alle måtte se hjælpeløst til mens han oftere og oftere trak sig tilbage til sit eget værelse med døren smækket i. Begge forældre bad hver aften til Inei om at bæstet der havde angrebet ham havde været en normal ulv. Ved Cirklerne, lad det være en normal ulv!
Næste fuldmåne afslørede at Inei ikke havde hørt deres bønner. Hvilken far ville kunne slå sin eneste søn ihjel, selv om at uhyret han blev havde hans mors og søstres blod på hænderne?
Personlighed: Oliver er ufattelig skyldbetynget over hvad han har gjort. Han er dybt troende, og er overbevist om at Inei straffer ham for at have sneget sig ud om natten, ved at lade ham blive til et monster ved hver fuldmåne.
Under normale omstændigheder er Oliver en stille, men velopdragen ung mand. Han respekterer hårdt arbejde, og taler sjældent ned om nogen. Men på grund af varulvens bid har han det med at finde en mørkere side frem i sig selv, specielt når han kan mærke fuldmånen nærme sig. Han bliver mere aggressiv, utålmodig og rapkæftet. Han foretrækker at holde sig fra andre, i frygten for at skade andre, men behovet for social omgang kan til tider tvinge ham ud i offentligheden, så han ikke føler sig helt alene i verden.
Styrker:
- Styrken og andre fordele når han er varulv
- Sund respekt for andre
- Ungdommelig nysgerrighed
Svagheder:
- Manglende kontrol over sine nye kræfter
- Frygten for hvad han er i stand til
- Utålmodig
- Traumerne efter at have slået sin familie ihjel
Andet: -
Signatur: Thomas Brodie-Sangster
Alder: 13
Race: Varulv - forhenværende menneske
Job: Arbejdsløs, dårlig økonomi
Civilstatus: Singel
Bopæl: Født i Fagail, er for øjeblikket hjemløs og er en vandrer
Våben: Oliver har ingen træning med våben overhovedet, og i sin menneskelige form er han ikke langt fra at være fuldstændig forsvarsløs. Som varulv lader han instinkterne råde, og angriber og forsvarer sig selv med sine tænder og kløer.
Udseende: I sin menneskelige form ser Oliver ud som enhver anden teenage-dreng. Han er en smule høj for alderen med sine 1,70 meter, og er en smule ranglet i det. Men lang tid med hårdt gårdsarbejde har alligevel sat sine spor i form af markante skuldre og overarme – dog langt fra noget så imponerende som fuldvoksne mænd eller andre unge i hans alder som har trænet aktivt hele livet. Han har brune øjne og gyldenbrunt kort hår. Hans højre skulder er præget af bidemærker fra en varulv.
Som varulv er Oliver stadig markeret af sin unge alder. Han er ikke lige så stor, hverken i højde eller støbning, som en fuldvoksen varulv, men han er stadig langt stærkere og hurtigere end han er som menneske. Hans pels er gyldenbrun præcist som hans hår, men de brune øjne er blevet fuldstændig sorte.
Baggrundshistorie: Før han blev bidt af varulven voksede Oliver op som et ganske normalt menneske på en lille gård en times rejse fra Fagail. Hans familie bestod i hans far, en tredje generations bonde, hans mor og to ældre søstre. På grund af arbejdet der følger med en gård, hjalp hele familien til med alle de forskellige arbejdsopgaver, om det så bestod i at dyrke jorden eller tage sig af dyrene de havde. Mens Olivers søstre passede dyrene og hjalp deres mor med de kvindelige opgaver, tilbragte Oliver meget mere af sin tid enten med at hjælpe sin far med at høste afgrøderne eller jage til maden.
Det var et hårdt liv, men det var et godt liv. Oliver havde i en tidlig alder lært vigtigheden af ærligt arbejde, men først og fremmest lærte han vigtigheden af at leve under Inei. Som menneske var deres art måske ikke skabt af Hende, men familien tilbad hende i lige så stor grad som vampyrerne eller højelverne til lands gjorde. Hvert måltid blev indledt med en tak til Hende, og familien tog ofte til templerne i Istus for at rense sig selv.
Ikke desto mindre var Oliver trods alt en dreng i udvikling, som stadig ville udforske den store verden omkring sig. Det var i et anfald af ungdommelig dumdristighed at han en nat valgte at snige sig ud, til trods for at fuldmånen stod højt på himlen. Han ville jo bare se skovens dyreliv i månelyset!
Han så aldrig uhyret før det var for sent. Hans skrig fyldte natten, og da hans far kom til skoven med en lanterne i den ene hånd og en økse i den anden, fandt han sin eneste søn liggende på jorden med en hånd klamret mod en blødende skulder. Hvad der end havde angrebet ham var allerede langt væk, og Oliver var i for meget af et chok til at gøre andet end at skrige.
Da solen stod op lå Oliver stadig i sin seng. Hans mor var ved hans side, i gang med at rense såret så godt hun kunne. Da alt blodet var vasket væk, kunne man se de dybe tandmærker fra dyret som havde angrebet ham.
Over den næste måned begyndte Oliver at forandre sig. Til måltiderne spiste han større portioner og mere grådigt – han kunne dårligt nå at fuldføre bønnen til Inei før han rev maden til sig og slugte det næsten uden at tygge. Han blev mere aggressiv, både overfor sine forældre og sine søstre, som alle måtte se hjælpeløst til mens han oftere og oftere trak sig tilbage til sit eget værelse med døren smækket i. Begge forældre bad hver aften til Inei om at bæstet der havde angrebet ham havde været en normal ulv. Ved Cirklerne, lad det være en normal ulv!
Næste fuldmåne afslørede at Inei ikke havde hørt deres bønner. Hvilken far ville kunne slå sin eneste søn ihjel, selv om at uhyret han blev havde hans mors og søstres blod på hænderne?
Personlighed: Oliver er ufattelig skyldbetynget over hvad han har gjort. Han er dybt troende, og er overbevist om at Inei straffer ham for at have sneget sig ud om natten, ved at lade ham blive til et monster ved hver fuldmåne.
Under normale omstændigheder er Oliver en stille, men velopdragen ung mand. Han respekterer hårdt arbejde, og taler sjældent ned om nogen. Men på grund af varulvens bid har han det med at finde en mørkere side frem i sig selv, specielt når han kan mærke fuldmånen nærme sig. Han bliver mere aggressiv, utålmodig og rapkæftet. Han foretrækker at holde sig fra andre, i frygten for at skade andre, men behovet for social omgang kan til tider tvinge ham ud i offentligheden, så han ikke føler sig helt alene i verden.
Styrker:
- Styrken og andre fordele når han er varulv
- Sund respekt for andre
- Ungdommelig nysgerrighed
Svagheder:
- Manglende kontrol over sine nye kræfter
- Frygten for hvad han er i stand til
- Utålmodig
- Traumerne efter at have slået sin familie ihjel
Andet: -
Signatur: Thomas Brodie-Sangster
