Post by Mikail Greywolf Garou on Aug 20, 2016 18:05:26 GMT
The Greywolf
Fulde navn: Mikkel Garou
Kaldenavn: Greywolf
Alder: 39 år gammel
Race: Varulv
Job: Flokleder af Ahrkaz flokken i Pandemonium.
Civilstatus: Single
Bopæl: Vavilon oprindeligt, her efter Pandemonium. Stabil økonomisk
Våben: I sin menneske skikkelse er Mikkels foretrukne våben det simpleste der findes: et spyd. Hans hurtige, adrætte form og ekspertise har gjort ham utrolig dødelig med selv så simpelt et våben. Han kan også håndtere et sværd med rimelige resultater, men en stav eller et spyd er ham ganske enkelt mere passende. Selvfølgelig er Mikkels stærkeste våben ham givet: varulve formen. I fuld ulve-form står Mikkel på størrelse med en stridshingst, hans enorme poter stærke nok til at et dask kan sende en almindelig mand på jorden. Af ulve formet ved bid standarder er han stor, for ikke at sige enorm. Hans canines og klør er en håndslængde lange og lige så fatale som knive.
Udseende: I hans menneskelige form er Mikkel bestemt ikke på den lade side. Senede, hårde muskler der løber under hans hud, hans brede skuldre og hans højde gør ham en eftersøgt han blandt hunnerne i hans flok og, på trods af hans ellers rodede udseende, også blandt andre racer. Hans hår hænger ned forbi hans øre i menneskeformen, uholdt og ofte rodet, og synet af en friskbarberet hage er sjældne hos ham. Langt det meste af tiden er hans hage og kinder dækket af et et kort skæg. Hvis det ikke var for hans velholdte fysik, ville de fleste gå udfra at manden var hjemløs. Lange ar slanger sig over hans arme, overkrop, ryg og næsen bære præg af at være brækket en til flere gange.
Yderligere, til hans tidligere beskrevede ulveform, kan det tilføjes at Mikkel i hans ulveform har lang, mørke grå pels og hans blå øjne bære over i formen.
Baggrundshistorie: Søn af en vaskekone og snedker, kan Mikkel ikke ærindre en tid fra hans barndom hvor penge ikke var et problem, og når familien endelig havde lidt ekstra, brugte hans far altid pengene på druk. Han husker at være blevet bragt med hans mor på arbejde om morgenen før solen stod op, hvor han ville sidde i et hjørne og lege en vaskebørste - lod som om den var en galloperende hest - mens hans mor arbejdede til hendes fingre blødte.
En aften kom Mikkels far, Garrett, hjem fra en særligt våd druktur og som altid bredte der sig en mørk stemning over huset det øjeblik mandens skygge ramte dørtærsklen. Ingen længe lagde han hånd på Mikkels mor – igen – og noget i Mikkel knækkede. Han angreb sin far, der vendte sine hænder mod hans søn i stedet. Det fik hans mor op fra gulvet, men Garrett holdt nemt dem begge på afstand og slog tilsidst Mikkels mor til gulvet igen og slæbte afsted med den blødende dreng.
Kun seks år gammel og alene, blev Mikkel efterladt i ulveskoven.
Han blev fundet af en ulveflok. Der var lidt ”let debat” om hvorvidt de skulle æde ham eller ej, da en kusine til en af de prominente kvinder i flokken endelig trådte frem og trak en linje i sandet. Den tævede menneske unge var hendes. Og han skulle ikke spises. Sådan gik det til at Mikkel kom under vingen – eller snarere under defensivt snerrende tænder – på Katla Garou. Adopteret som var han en af dem. Han var ti før han fik bidet og den følgende fuld måne gik gennem den tænderskærende smertefulde forvandling. Under Katlas vagtsomme øje voksede Mikkel sig stor og stærk, indtil han endda kunne tumle med de andre unge. Han var dengang ikke noget nær så stærk som de som var født til deres evner, men han var hurtig – og snarrådig. Over de følgende år arbejdede han dobbelt så hårdt som alle de andre, alt for at bevise sig værdig. Han var den første oppe, den første til at springe frem i kollisioner med andre flokke og lod sig tæve gul og blå blot for de erfaringer hans mærker ville give ham. En særligt yndet slagsbroder var hans fætter, Loup Garou, der først mest af alt tolererede hans tilstedeværelse i begyndelsen.
Da Loup overtog som leder og kortvarigt var alpha for flokken, indtil en anden varulv tog pladsen, døde Mikkel næsten i slaget. Såret, uværdig og svækket trak han hele vejen til Pandemonium for at slikke sine sår. Da alle hans sår var healede overvejede han at tage tilbage til Vavilon, men begav sig i stedet dybere ind i Pandemonium. Han holdt sig i lang tid fra de andre ulve og så i stedet noget af verden. Men ingen ulv kan holde sig fra flokken længe og fælleskabet trak i manden, så Mikkel vendte tilbage til varulvenes folder. Her fandt han plads i flere forskellige flokke.
Årerne gik og den mand der trådte ud af dem var en meget anden slags end det rystende seks årige barn ulvene havde fundet i skoven. Da hans flokleder vendte tilbage fra et nyligt møde i Vavilon med deres raceleder, fandt hun alle sine stærkeste følgere døde for hans fødder og en ny dagsorden etableret. Kampen der fulgte var lang og hård, men faldt i sidste ende ud til Mikkels fordel.
Personlighed:
Mikkel er en mand der nyder modstand, han trives ved det. Nemt bytte er kedeligt bytte, han nyder jagten mere end selve fangsten og kan finde på at fange et bytte, slippe det fri og så fange det igen, blot for at forlænge oplevelsen. At kede sig er måske den ting Mikkel hader allermest i denne verden, hvis man altså ikke tæller svæklinge med, for han hader folk der ikke kan forsvare sig selv mere ulve hader at være i bur.
Der er simpelt sagt to sider af Mikkel Gravø, den bitre, 40 årige gamle ulv, og den unge mand der aldrig blev ældre. Generallen og soldaterkammeraten. Der er dage hvor han nyder sin nye post, og tager stor glæde i at lede den frie Ahrkaz flok og andre dage hvor han har lyst til at vride halsen om på hele bundet.
Styrker: Charmerende når han vil være det, intelligent og stærk.
Svagheder: Sølv, kedsomhed og stædige kvinder.
Andet: Adopteret fætter til Loup Garou den nuværende raceleder for varulvene.
Signatur: Nikolaj Coster-Waldau
Kaldenavn: Greywolf
Alder: 39 år gammel
Race: Varulv
Job: Flokleder af Ahrkaz flokken i Pandemonium.
Civilstatus: Single
Bopæl: Vavilon oprindeligt, her efter Pandemonium. Stabil økonomisk
Våben: I sin menneske skikkelse er Mikkels foretrukne våben det simpleste der findes: et spyd. Hans hurtige, adrætte form og ekspertise har gjort ham utrolig dødelig med selv så simpelt et våben. Han kan også håndtere et sværd med rimelige resultater, men en stav eller et spyd er ham ganske enkelt mere passende. Selvfølgelig er Mikkels stærkeste våben ham givet: varulve formen. I fuld ulve-form står Mikkel på størrelse med en stridshingst, hans enorme poter stærke nok til at et dask kan sende en almindelig mand på jorden. Af ulve formet ved bid standarder er han stor, for ikke at sige enorm. Hans canines og klør er en håndslængde lange og lige så fatale som knive.
Udseende: I hans menneskelige form er Mikkel bestemt ikke på den lade side. Senede, hårde muskler der løber under hans hud, hans brede skuldre og hans højde gør ham en eftersøgt han blandt hunnerne i hans flok og, på trods af hans ellers rodede udseende, også blandt andre racer. Hans hår hænger ned forbi hans øre i menneskeformen, uholdt og ofte rodet, og synet af en friskbarberet hage er sjældne hos ham. Langt det meste af tiden er hans hage og kinder dækket af et et kort skæg. Hvis det ikke var for hans velholdte fysik, ville de fleste gå udfra at manden var hjemløs. Lange ar slanger sig over hans arme, overkrop, ryg og næsen bære præg af at være brækket en til flere gange.
Yderligere, til hans tidligere beskrevede ulveform, kan det tilføjes at Mikkel i hans ulveform har lang, mørke grå pels og hans blå øjne bære over i formen.
Baggrundshistorie: Søn af en vaskekone og snedker, kan Mikkel ikke ærindre en tid fra hans barndom hvor penge ikke var et problem, og når familien endelig havde lidt ekstra, brugte hans far altid pengene på druk. Han husker at være blevet bragt med hans mor på arbejde om morgenen før solen stod op, hvor han ville sidde i et hjørne og lege en vaskebørste - lod som om den var en galloperende hest - mens hans mor arbejdede til hendes fingre blødte.
En aften kom Mikkels far, Garrett, hjem fra en særligt våd druktur og som altid bredte der sig en mørk stemning over huset det øjeblik mandens skygge ramte dørtærsklen. Ingen længe lagde han hånd på Mikkels mor – igen – og noget i Mikkel knækkede. Han angreb sin far, der vendte sine hænder mod hans søn i stedet. Det fik hans mor op fra gulvet, men Garrett holdt nemt dem begge på afstand og slog tilsidst Mikkels mor til gulvet igen og slæbte afsted med den blødende dreng.
Kun seks år gammel og alene, blev Mikkel efterladt i ulveskoven.
Han blev fundet af en ulveflok. Der var lidt ”let debat” om hvorvidt de skulle æde ham eller ej, da en kusine til en af de prominente kvinder i flokken endelig trådte frem og trak en linje i sandet. Den tævede menneske unge var hendes. Og han skulle ikke spises. Sådan gik det til at Mikkel kom under vingen – eller snarere under defensivt snerrende tænder – på Katla Garou. Adopteret som var han en af dem. Han var ti før han fik bidet og den følgende fuld måne gik gennem den tænderskærende smertefulde forvandling. Under Katlas vagtsomme øje voksede Mikkel sig stor og stærk, indtil han endda kunne tumle med de andre unge. Han var dengang ikke noget nær så stærk som de som var født til deres evner, men han var hurtig – og snarrådig. Over de følgende år arbejdede han dobbelt så hårdt som alle de andre, alt for at bevise sig værdig. Han var den første oppe, den første til at springe frem i kollisioner med andre flokke og lod sig tæve gul og blå blot for de erfaringer hans mærker ville give ham. En særligt yndet slagsbroder var hans fætter, Loup Garou, der først mest af alt tolererede hans tilstedeværelse i begyndelsen.
Da Loup overtog som leder og kortvarigt var alpha for flokken, indtil en anden varulv tog pladsen, døde Mikkel næsten i slaget. Såret, uværdig og svækket trak han hele vejen til Pandemonium for at slikke sine sår. Da alle hans sår var healede overvejede han at tage tilbage til Vavilon, men begav sig i stedet dybere ind i Pandemonium. Han holdt sig i lang tid fra de andre ulve og så i stedet noget af verden. Men ingen ulv kan holde sig fra flokken længe og fælleskabet trak i manden, så Mikkel vendte tilbage til varulvenes folder. Her fandt han plads i flere forskellige flokke.
Årerne gik og den mand der trådte ud af dem var en meget anden slags end det rystende seks årige barn ulvene havde fundet i skoven. Da hans flokleder vendte tilbage fra et nyligt møde i Vavilon med deres raceleder, fandt hun alle sine stærkeste følgere døde for hans fødder og en ny dagsorden etableret. Kampen der fulgte var lang og hård, men faldt i sidste ende ud til Mikkels fordel.
Personlighed:
Mikkel er en mand der nyder modstand, han trives ved det. Nemt bytte er kedeligt bytte, han nyder jagten mere end selve fangsten og kan finde på at fange et bytte, slippe det fri og så fange det igen, blot for at forlænge oplevelsen. At kede sig er måske den ting Mikkel hader allermest i denne verden, hvis man altså ikke tæller svæklinge med, for han hader folk der ikke kan forsvare sig selv mere ulve hader at være i bur.
Der er simpelt sagt to sider af Mikkel Gravø, den bitre, 40 årige gamle ulv, og den unge mand der aldrig blev ældre. Generallen og soldaterkammeraten. Der er dage hvor han nyder sin nye post, og tager stor glæde i at lede den frie Ahrkaz flok og andre dage hvor han har lyst til at vride halsen om på hele bundet.
Styrker: Charmerende når han vil være det, intelligent og stærk.
Svagheder: Sølv, kedsomhed og stædige kvinder.
Andet: Adopteret fætter til Loup Garou den nuværende raceleder for varulvene.
Signatur: Nikolaj Coster-Waldau
