Post by Zachariah Fairbairn on Jul 2, 2015 15:30:31 GMT
Fulde navn: Zachariah Fairbairn
Kælenavne: Zack, Zach (to varianter af samme kælenavne)
Alder:
56 år, udseende: 27
Race: Dødsengel
Job: Soldat. I fritiden med kriminelle tendenser.
Økonomi: Skiftende. Fast løn som soldat, der ikke er den højeste, foruden hvad man nu ellers får fingre i...
Generelt kan man vel kalde det på grænsen mellem fattig og at lige have penge nok.
Civilstatus: Single. Har dog været hos et par kvinder før, efter aftale mellem familierne.
Bopæl: Vavilon, Sethos. Født og opvokset.
Våben: Sværd og dolke. Nærkamp. Stav.
Udseende: 1.83 høj. Almindelig til muskuløs, almindelig vægt. Sort hår, mørkegrå øjne.
Baggrundshistorie:
Zach er født og opvokset i Vavilon. Han er født i Oberion, den stolte hovedstad. Han er opdraget af sin mor, da faderen lige efter fødslen forsvandt og aldrig er set siden. Om han blot levet et andet sted og ignorerer han har en familie eller om han er død, er uvist. Men med dødsenglenes evige lyst til at vokse sig større, er det også ligegyldigt. Hos dem skal man ikke gifte sig, bare fordi man har gjort kvinden gravid...Og selv om moderen var lidt ked af det, for hun kendte ingen andre dødsengle i nærheden, formåede hun at opdrage sin søn helt alene.
Familien var fattig. De levede i slummen, moren gjorde rent eller tiggede når hun kunne. Der var ingen hjælp og familiens venner var få, der var mindst lige så fattige.
Zach voksede godt til og tilvænnede sig det fattige og besværlige liv. Ham selv var en livlig dreng, der løb rundt mellem benene på de voksne. Han var en ballademager uden lige, han stjal når han kunne komme til det og lært hurtigt, af sin mor, hvordan man bedst spillede en tigger. Kunsten var jo at snyde folk, få dem til at tro man havde uhelbredelige skader og derfor ikke kunne klare sig selv. I en meget ung alder blev han indblandet i mere organiseret kriminalitet, hvor en mere erfaren tyv, der herskede i området, tog ham under sine ”vinger” og lærte ham nogle nye tricks. Alt Zach fik fingrene i, skulle han give mindst 50% til sin mester. Mesteren var ikke sød, han slog gerne Zach, når han ikke opførte sig ordenligt eller havde for lidt med hjem, når dagen var slut. Hans sorte vinger (hans mor havde lært at skjule dem) gjorde ham også genstand til daglig hån fra byens beboer og ingen stolede på ham, hvilket til tider gjorde det svære for ham at stjæle. Fra en tidlig alder vænnede han sig til at overleve, på den hårde måde. Men lige meget hvad han blev udsat for, besad han viljen til at fuldføre og fortsætte.
Da han blev større, blev hans mor syg. Han var aldrig hjemme, for han arbejdede mere end nogen sinde (både lovligt og ulovligt) for at tjene penge nok til morens medicin. Han slæbte for folk, der havde brug for musklerne, han gjorde alt han kunne blive sat til og når han endelig kom hjem, var han udmattet og træt. Men aldrig var det nok og i en hård vinter døde moren. Zach var da blot 18 år gammel.
Byens skattemester tog hus og ejendele fra ham, som betaling for morens lille begravelse. Hun blev viklet i et klæde og smidt i en grav med andre fattige, der næsten lige var døde, hvorefter en præst udtalte nogle ord. Ikke mange kom. De fleste havde ingen familie eller venner.
Zach manglede nu et sted at være. Derfor begyndte han at involverer sig endnu mere i kriminalitet. For at beskytte sig mod byens vagter, der til tider fangede ham, lærte han at bruge en dolk. Han var smidig og snød ofte vagterne, for at stikke af. Få gange blev han fanget, tæsket og smidt ud på gaden igen. Andre gange beholdte de ham i flere dage, uden mad eller vand. Men uanset hvad vendte han altid tilbage til at lave endnu mere kriminalitet og han steg i graderne inden for byens organiserede bander. Men selv om han nød smerter og drab, blev han aldrig til en lejesvend.
En dag havde byen fået en ny vagtchef. Da Zach blev fanget igen, blev han kastet i kælderen. Der var snak om at ikke bare hugge hans hænder af, men hele hans arme! Han var kun en dum dødsengel. Eller måske skulle de lade ham rådne der, i cellen? De var trætte af ham!
Men vagtchefen mente det var synd. Zach var ung, fuld af energi og kræfter. Så han gav den forvoksede dreng en chance, en mulighed. Træn med hans soldater, bare i 50 dage og tag et valg. Bliv soldat eller visne i en celle. Zach var ikke dum, så han takkede ja.
I 50 dage blev han udsat for hård militærtræning, til at blive en soldat. Han trænede dagen lang, med sværd og i nærkamp. Han blev venner med et par stykker, men de fleste undgik ham, grundet hans sorte vinger. Mange frygtede ham snart, når de trænede, for han var uden nåde, når han først kastede sig over en person. Han nød jo deres smerter og deres smerter styrkede ham, hvilket kun fik ham til at slå endnu hårdere. Ofte måtte de højere-rangede trække ham væk fra de blødende soldater og sætte ham i karantæne. Vagtchefen, der havde givet ham chancen, rystede på hovedet.
Til sidst opgav de andre ham. Vagtchefen var tæt på at opgive selv, men begyndte at træne den forvoksede dreng alene, for han så et talent de andre ikke så. Og de trænede. Vagtchefen var stor og muskuløs, det viste sig han var en af de eneste der kunne sætte dødsenglen på plads. Og snart var det dødsenglen der gik blødende i seng, med blå mærker over hele kroppen. Da lærte han sin disciplin! Efter de 50 dage blev Zach hos dem. Snart solgte han sine gamle kriminelle kammerater til vagterne, så han selv kunne stige i graderne. Og han blev en soldat.
Efter flere år faldt der mere ro på. Zach voksede ud af sin unge dumhed og ind i den voksne rolle. Han blev mere rolig og kontrolleret. Snart formåede han at være soldat til hverdag, men stjæle andre steder, når han fik muligheden, for han kunne aldrig vænne sig af med denne vane. Skrækken for at ende lige så fattig igen bed i ham. Og når værdierne lå foran ham, blinkede til ham, kunne han ikke modstå lysten til at tage dem.
En dag udbrød der krig. Zach var en soldat i krigene der kom, så sine kammerater blive slagtet ved siden af ham. Men selv om han havde nydt deres selskab, blev deres dødende smerter til en indre ild, der fik ham til at slagte sine fjender. Efter krigen havde han ingen plads mere. Folk troede den hærdeling, som han havde været del af, var død. Ham og få andre havde overlevet. Herefter blev han et hyret sværd, lejesvend for dem der var bange for at rejse alene. Og Zach så mere af verdenen, end han nogensinde havde set før.
De rygtet kom om at dødsenglene var ved at blive samlet, smed han alt han havde i sine hænder og fløj dertil. Rigtig nok. Zean forsyth, en næsvis og ung dødsengel, var blevet udnævnt til deres leder. Aldrig havde han været sammen med så mange dødsengle før! Og han følte en voksende fornemmelse af...At have et sted at høre til! Og han hjalp med at overtage deres by, Sethos. Han blev tilbudt en stilling som træner på det militære akademi, men han takket nej. Han var blot en soldat og han ville ikke have ansvaret for at lære andre op. I stedet blev han en del af vagtkorpset i Sethos, der holdte byen sikker. Snart lavede nogle familier et par aftaler med ham, om han skulle gøre deres kvinder eller døtre gravide, uden at blive gift. Derfor er Zach far til en 2-3 unger, som han til tider kan se løbe rundt i Sethos. Han har ikke særlig meget kontakt med dem.
Personlighed:
Zach er lidt speciel. Generelt er han en stille person, der godt kan lide at gå for sig selv. Samtidig kan han godt lide en god samtale eller et godt samarbejde. Han er stolt af hvad han er og sin race, men ikke så meget at han vil ofre alt for den. Han er typen der spørger først og slår ihjel bagefter. Han elsker smerter, men ikke så meget at han vil gøre alt for at opleve dem. Mere er de en ting der bare er der og han nyder dem, hver gang han støder på dem. Hans baggrund i det fattige, hårde miljø har gjort ham hård og der skal meget til at knække ham, både psykisk og fysisk. Han vil gerne snyde folk, for at opnå hvad han vil, men samtidig snyder han ikke medmindre...Ja, han faktisk har en grund. Han er måske overraskende åben af en dødsengel at være, villig til at snakke og arbejde for næsten alle. Han er normalt nysgerrig og videbegærlig, hvis det er noget der interesserer ham, foruden han har et godt øje for rigdomme.
Styrker:
-Han er hård psykisk og fysisk.
-Han har vinger og kan bruge dem og skjule dem.
-Han kan ikke styre mørket. I stedet har han udviklet sine evner til at gælde healing, så han kan heale sig selv eller sine kammerater i kamp. Til hverdag bruger han dem ikke rigtig. Det er også fordi hans mor er død af sygdom, at han følte for at udvikle sine evner til healing og hjælpe andre i samme situation.
-Han har kontakter inden for militæret og de kriminelle. Disse kan bruges til mange ting.
Svagheder:
-Han kan ikke bruge evnen til at manipulerer med mørket.
-Han er svag over for lysmagi. Foruden han ikke ved meget om magi generelt. Faktisk slet intet.
-Han er følelsesmæssig afstumpet.
-Han er under evig risiko for at blive opdaget som tyv, der kan ødelægge hans militære karrierer og fængsle ham.
Andet: Ikke lige nu.
Signatur: Tyler Hoechlin
Kælenavne: Zack, Zach (to varianter af samme kælenavne)
Alder:
56 år, udseende: 27
Race: Dødsengel
Job: Soldat. I fritiden med kriminelle tendenser.
Økonomi: Skiftende. Fast løn som soldat, der ikke er den højeste, foruden hvad man nu ellers får fingre i...
Generelt kan man vel kalde det på grænsen mellem fattig og at lige have penge nok.
Civilstatus: Single. Har dog været hos et par kvinder før, efter aftale mellem familierne.
Bopæl: Vavilon, Sethos. Født og opvokset.
Våben: Sværd og dolke. Nærkamp. Stav.
Udseende: 1.83 høj. Almindelig til muskuløs, almindelig vægt. Sort hår, mørkegrå øjne.
Baggrundshistorie:
Zach er født og opvokset i Vavilon. Han er født i Oberion, den stolte hovedstad. Han er opdraget af sin mor, da faderen lige efter fødslen forsvandt og aldrig er set siden. Om han blot levet et andet sted og ignorerer han har en familie eller om han er død, er uvist. Men med dødsenglenes evige lyst til at vokse sig større, er det også ligegyldigt. Hos dem skal man ikke gifte sig, bare fordi man har gjort kvinden gravid...Og selv om moderen var lidt ked af det, for hun kendte ingen andre dødsengle i nærheden, formåede hun at opdrage sin søn helt alene.
Familien var fattig. De levede i slummen, moren gjorde rent eller tiggede når hun kunne. Der var ingen hjælp og familiens venner var få, der var mindst lige så fattige.
Zach voksede godt til og tilvænnede sig det fattige og besværlige liv. Ham selv var en livlig dreng, der løb rundt mellem benene på de voksne. Han var en ballademager uden lige, han stjal når han kunne komme til det og lært hurtigt, af sin mor, hvordan man bedst spillede en tigger. Kunsten var jo at snyde folk, få dem til at tro man havde uhelbredelige skader og derfor ikke kunne klare sig selv. I en meget ung alder blev han indblandet i mere organiseret kriminalitet, hvor en mere erfaren tyv, der herskede i området, tog ham under sine ”vinger” og lærte ham nogle nye tricks. Alt Zach fik fingrene i, skulle han give mindst 50% til sin mester. Mesteren var ikke sød, han slog gerne Zach, når han ikke opførte sig ordenligt eller havde for lidt med hjem, når dagen var slut. Hans sorte vinger (hans mor havde lært at skjule dem) gjorde ham også genstand til daglig hån fra byens beboer og ingen stolede på ham, hvilket til tider gjorde det svære for ham at stjæle. Fra en tidlig alder vænnede han sig til at overleve, på den hårde måde. Men lige meget hvad han blev udsat for, besad han viljen til at fuldføre og fortsætte.
Da han blev større, blev hans mor syg. Han var aldrig hjemme, for han arbejdede mere end nogen sinde (både lovligt og ulovligt) for at tjene penge nok til morens medicin. Han slæbte for folk, der havde brug for musklerne, han gjorde alt han kunne blive sat til og når han endelig kom hjem, var han udmattet og træt. Men aldrig var det nok og i en hård vinter døde moren. Zach var da blot 18 år gammel.
Byens skattemester tog hus og ejendele fra ham, som betaling for morens lille begravelse. Hun blev viklet i et klæde og smidt i en grav med andre fattige, der næsten lige var døde, hvorefter en præst udtalte nogle ord. Ikke mange kom. De fleste havde ingen familie eller venner.
Zach manglede nu et sted at være. Derfor begyndte han at involverer sig endnu mere i kriminalitet. For at beskytte sig mod byens vagter, der til tider fangede ham, lærte han at bruge en dolk. Han var smidig og snød ofte vagterne, for at stikke af. Få gange blev han fanget, tæsket og smidt ud på gaden igen. Andre gange beholdte de ham i flere dage, uden mad eller vand. Men uanset hvad vendte han altid tilbage til at lave endnu mere kriminalitet og han steg i graderne inden for byens organiserede bander. Men selv om han nød smerter og drab, blev han aldrig til en lejesvend.
En dag havde byen fået en ny vagtchef. Da Zach blev fanget igen, blev han kastet i kælderen. Der var snak om at ikke bare hugge hans hænder af, men hele hans arme! Han var kun en dum dødsengel. Eller måske skulle de lade ham rådne der, i cellen? De var trætte af ham!
Men vagtchefen mente det var synd. Zach var ung, fuld af energi og kræfter. Så han gav den forvoksede dreng en chance, en mulighed. Træn med hans soldater, bare i 50 dage og tag et valg. Bliv soldat eller visne i en celle. Zach var ikke dum, så han takkede ja.
I 50 dage blev han udsat for hård militærtræning, til at blive en soldat. Han trænede dagen lang, med sværd og i nærkamp. Han blev venner med et par stykker, men de fleste undgik ham, grundet hans sorte vinger. Mange frygtede ham snart, når de trænede, for han var uden nåde, når han først kastede sig over en person. Han nød jo deres smerter og deres smerter styrkede ham, hvilket kun fik ham til at slå endnu hårdere. Ofte måtte de højere-rangede trække ham væk fra de blødende soldater og sætte ham i karantæne. Vagtchefen, der havde givet ham chancen, rystede på hovedet.
Til sidst opgav de andre ham. Vagtchefen var tæt på at opgive selv, men begyndte at træne den forvoksede dreng alene, for han så et talent de andre ikke så. Og de trænede. Vagtchefen var stor og muskuløs, det viste sig han var en af de eneste der kunne sætte dødsenglen på plads. Og snart var det dødsenglen der gik blødende i seng, med blå mærker over hele kroppen. Da lærte han sin disciplin! Efter de 50 dage blev Zach hos dem. Snart solgte han sine gamle kriminelle kammerater til vagterne, så han selv kunne stige i graderne. Og han blev en soldat.
Efter flere år faldt der mere ro på. Zach voksede ud af sin unge dumhed og ind i den voksne rolle. Han blev mere rolig og kontrolleret. Snart formåede han at være soldat til hverdag, men stjæle andre steder, når han fik muligheden, for han kunne aldrig vænne sig af med denne vane. Skrækken for at ende lige så fattig igen bed i ham. Og når værdierne lå foran ham, blinkede til ham, kunne han ikke modstå lysten til at tage dem.
En dag udbrød der krig. Zach var en soldat i krigene der kom, så sine kammerater blive slagtet ved siden af ham. Men selv om han havde nydt deres selskab, blev deres dødende smerter til en indre ild, der fik ham til at slagte sine fjender. Efter krigen havde han ingen plads mere. Folk troede den hærdeling, som han havde været del af, var død. Ham og få andre havde overlevet. Herefter blev han et hyret sværd, lejesvend for dem der var bange for at rejse alene. Og Zach så mere af verdenen, end han nogensinde havde set før.
De rygtet kom om at dødsenglene var ved at blive samlet, smed han alt han havde i sine hænder og fløj dertil. Rigtig nok. Zean forsyth, en næsvis og ung dødsengel, var blevet udnævnt til deres leder. Aldrig havde han været sammen med så mange dødsengle før! Og han følte en voksende fornemmelse af...At have et sted at høre til! Og han hjalp med at overtage deres by, Sethos. Han blev tilbudt en stilling som træner på det militære akademi, men han takket nej. Han var blot en soldat og han ville ikke have ansvaret for at lære andre op. I stedet blev han en del af vagtkorpset i Sethos, der holdte byen sikker. Snart lavede nogle familier et par aftaler med ham, om han skulle gøre deres kvinder eller døtre gravide, uden at blive gift. Derfor er Zach far til en 2-3 unger, som han til tider kan se løbe rundt i Sethos. Han har ikke særlig meget kontakt med dem.
Personlighed:
Zach er lidt speciel. Generelt er han en stille person, der godt kan lide at gå for sig selv. Samtidig kan han godt lide en god samtale eller et godt samarbejde. Han er stolt af hvad han er og sin race, men ikke så meget at han vil ofre alt for den. Han er typen der spørger først og slår ihjel bagefter. Han elsker smerter, men ikke så meget at han vil gøre alt for at opleve dem. Mere er de en ting der bare er der og han nyder dem, hver gang han støder på dem. Hans baggrund i det fattige, hårde miljø har gjort ham hård og der skal meget til at knække ham, både psykisk og fysisk. Han vil gerne snyde folk, for at opnå hvad han vil, men samtidig snyder han ikke medmindre...Ja, han faktisk har en grund. Han er måske overraskende åben af en dødsengel at være, villig til at snakke og arbejde for næsten alle. Han er normalt nysgerrig og videbegærlig, hvis det er noget der interesserer ham, foruden han har et godt øje for rigdomme.
Styrker:
-Han er hård psykisk og fysisk.
-Han har vinger og kan bruge dem og skjule dem.
-Han kan ikke styre mørket. I stedet har han udviklet sine evner til at gælde healing, så han kan heale sig selv eller sine kammerater i kamp. Til hverdag bruger han dem ikke rigtig. Det er også fordi hans mor er død af sygdom, at han følte for at udvikle sine evner til healing og hjælpe andre i samme situation.
-Han har kontakter inden for militæret og de kriminelle. Disse kan bruges til mange ting.
Svagheder:
-Han kan ikke bruge evnen til at manipulerer med mørket.
-Han er svag over for lysmagi. Foruden han ikke ved meget om magi generelt. Faktisk slet intet.
-Han er følelsesmæssig afstumpet.
-Han er under evig risiko for at blive opdaget som tyv, der kan ødelægge hans militære karrierer og fængsle ham.
Andet: Ikke lige nu.
Signatur: Tyler Hoechlin
