Home sweet home

[Marcellus LaPiera Black]

Da Eriz lå med den lille pige i sine arme kunne Marcel ikke lade være med at smile. Men han var også imponeret, han kunne føle hvordan denne lille pige bar en kræft som han aldrig havde følt før. Han lænede sig ned og kyssede hans datters pande. Derefter kyssede han Eriz på panden. Det havde været en lang fødsel. Han satte sig træt ned ved siden af Eriz og gav sig til at ae hende gennem håret. Han lagde den anden hånd på hovedet af sin datter. Det her var perfekt. Det var en velskabt og dejlig lille pige. Pludselig hørt Marcel noget fra bordet ved siden af. Han havde været så fokuseret på Eriz og fødslen at han ikke havde lagt mærke til sine omgivelser. Ægget var klækket og en lille shadow drake kravlede over hans ben, op af hans arm og lagde sig ved siden af Lilith. Den nussede sit hoved beskyttende op af hendes kind og lagde sig godt til rette ved siden af Lilith på Eriz mave. Marcel kunne ikke lade være med at grine velbehaget. De var blevet født sammen, de var forbundet på en speciel måde. Han kunne allerede se hvor specielt deres bånd var. Marcel smilede til Eriz og sagde '' Du har gjort det godt.. Du skal ikke takke for noget. Hvis der er nogen der skal takke så er det mig.. Mig der skal takke dig for at have formet så fantatisk en pige inden i dig. Eriz.. Vores lille prinsesse Lilith.. Hun vil få det godt, det er jeg sikker på nu.. Det er mig der takker dig Eriz.. Så... Tak ''. Han lænede sig ned og krammede Eriz og plantende et nænsomt og forsigtigt kys på hendes læber før han atter gav sig til at betragte hans perfekte datter. 

[Eriz LaPiera Black]

Eriz smilede til Marcellus, og lod sig blive trukket ind i hans omfavnelse, mens Lilith utilfreds beklagede sig på grund af bevægelserne omkring hende. Hun havde stadigvæk ikke åbnet øjnene, men holdte dem stædigt lukket. Den lille drake nappede Eriz blidt i armen, for at få hende til at ligge stille, og Eriz måtte grine lavmælt, men adlød alligevel sin datter og drakens befaling.
Kysset Marcellus havde givet hende, havde fået hende til at sukke af velbehag, og i lang tid lå hun bare sammen med ham, og betragtede deres lille vidunder. Eriz kunne ikke lade være med at tænke, hvordan pigens aura virkede stærk. Igennem graviditeten havde hun gjorde adskillige ting, for at sørge for, datterens kræfter ville blive forstørret, og nu kunne hun se, det havde virket. Ømt strøg hun pigen over den tykke kind.
Efter et stykke tid virkede det endelig som om pigen ikke kunne drikke mere, og hun vendte ansigtet bort fra brystet. Først da hun igen lå stille, og så ud til at være faldet i søvn, vendte Eriz igen blikket mod Marcellus.
"Vil du holde hende?" spurgte hun ham, og vippede armen en smule op, så han ville kunne få hænderne under babyen, hvis han ville løfte hende op. Lilith vejede ingenting. Man kunne høre hende trække vejret tungt ud mellem de små, truttende læber, og hendes fingre var knuget hårdt sammen ind mod hendes bryst.

[Marcellus LaPiera Black]

Marcel sad i noget tid og kiggede. Da Eriz spurgte om han ville holde hende blinkede han et par gange. han var ikke så sikker når det kom til børn. Dog nikkede han svagt og da Eriz rakte deres lille datter frem dog han hende blidt og nænsomt op i hans arme. Da han sad med hende kunne han ikke lade være med at smile og kigge stolt på Eriz. Han aede blidt Lilith over panden og sad stille med den sovende pige. Efter lidt tid kiggede han ned på Eriz og hviskede '' Vi er faktisk en familie nu. Vi har.. Skabt liv sammen ''. Meget kunne man sige om Eriz og Marcel. Alt den ondskab og sorg de to havde spredt, men nu havde de skabt noget uskyldigt og godt. Liv. Marcel lagde Lilith tilbage i Eriz arme og kiggede på lægen. Lægen nikkede lidt og sagde '' Jeg giver jer tre et par timer mere. Så skal vi have kigget lidt på den unge prinsesse. Jeg har allerede sendt bud efter den royale alkymist. Men jeg anbefaler at han først laver sine tests om en uge når den unge prinsesse er faldet lidt til ''. Marcel havde gjort så meget klar han kunne. DE måtte finde ud af hvor meget vampyr hun havde i sig, for hvis hun var afhængig af blod som han selv var så ville hun dø hvis ikke hun fik blod. Disse test skulle også se om der var noget galt fysisk med den lille pige. Marcel havde dog taget forholdsregler og sørget for at ham og Eriz ville være til stede under disse undersøgelser når de fandt sted. Marcel rejste sig op og gik over og åbnede døren og sagde til vagterne '' Ring med klokkerne. Lad verden vide at Pandemonium har fået en ny prinsesse ''. Vagterne nikkede og gik. Da lægen gik over til døren klappede Marcel ham på skulderen og sagde '' Tak for din hjælp. Det vil ikke blive glemt. Nogensinde ''. Marcel klappede igen lægen på skulderen og lukkede døren efter sig og satte sig ind til hans familie igen.