Post by Elphin Udall Black on Apr 10, 2015 15:01:17 GMT
Fulde navn: Elphin Udall Black.
Alder: Han er 21 år.
Race: Hybrid. Blanding mellem Cerunno og vampyr.
Job: Han er skrædder – en dygtig én af slagsen. Hans økonomi er ganske udmærket.
Civilstatus: Single.
Bopæl: Vavilon, Oberion.
Våben:
Han er i besiddelse af et kortsværd og en flot langbue af mørkt træ. Han har et pilekogger med pile af forskellige arter og har for eksempel nogle med en spids af sølv, da han ved at nogle racer svækkes af dette metal, ligesom han må indrømme at han også selv til dels gør. De normale pile han bruger har dog en spids af sten eller jern. Han er en utrolig dygtig bueskytte og vil til hver en tid foretrække at benytte denne – også på tæt klods, selvom han ved det nok ikke helt er hensigtsmæssigt. Han trækker sjældent sit sværd, men er dog også i stand til at bruge det med en vis sikkerhed og elegance.
Det er sjældent at han bærer våben på sig, med mindre han har et formål med det, eller skal på længere rejser, men han har stort set altid en saks på sig, som han da også en enkelt gang har brugt som et våben og stykket en mand i låret med den.
Han har en vampyrs hurtighed og forstærkede sanser – men han kan hverken hypnotisere andre, heale hurtigere og har langt fra en vampyrs styrke. Han er nødt til at trække vejret, ligesom alle andre dødelige væsner, men til gengæld kan han bevæge sig i sollys uden problemer.
Udseende:
Elphin ligner rent fysisk sin mor – i den forstand at han ligner hendes race. Skulle man dømme ham udelukkende ud fra hans udseende, ville man bare tro at han var cerunno. Det eneste der afslører at han er en hybrid, er de, noget længere end normalt, sylespidse hjørnetænder han har siddende i overmunden.
Elphin måler omkring 1,75. Han er spinkel af bygning og nogle vil nok rettere kalde ham for tynd. Hans spinkle bygning får ham også til at se en anelse ranglet ud. Man kan se antydningen af hans ribben når han har bar overkrop, og hofterne er en smule udstående, men værre er det nu heller ikke. Mange undervurderer ham på grund af hans bygning, men dette er lidt en fejl. Han kan klare og stå imod langt mere end man umiddelbart skulle tro.
Hans hud er let solbrændt og den vestre side af hans krop er udsmykket med sorte tatoveringer i smukke snirklede mønstre som strækker sig helt fra hans kraveben og går hele vejen ned til hans hofte.
Håret er mørkebrunt og kraftigt og går ham et stykke ned ad ryggen –og det er ikek sjældent at han binder det op . Hans hage og overlæbe er beklædt med stridt skæg i samme nuance som hans lokker.
Hans øjne er store, milde og kuglerunde, og hans pupiller er så store, at man ikke lægger mærke til hans iris. Hans øjne er derved meget mørke at se på. Hans iris er grågrønne og ligger som en tynd streg omkring pupillerne. Øjnene er indrammet af et sæt lange, mørke – næsten sorte, øjenvipper, og hans buskede bryn er af samme farve.
Fra toppen af hans hoved, en smule over hans hårgrænse, udstikker der noget der engang har været et stort prægtigt gevir, men som nu er noget mere sølle af udseende. Mens det højre horn endnu står i alt sin storhed og pragt, er det venstre faktisk stort set ikke-eksisterende, da det er skåret af næsten nede ved hovedbunden, så der kun er en lille stump tilbage, der er mindre end de små horn kvindlige cerunnos har. Dette, sammen med hans tatoveringer, gør hans udseende og udtryk meget asymmetrisk og uligevægtigt.
Baggrundshistorie:
Halvsøskende: Marcellus LaPiera Black, Judas Belmir Black, Erica Black samt en sidste søster.
Elphins mor var en cerunno, og faren en fuldblodsvampyr – dog kendte han ikke til farens eksistens de mange første år af sin levetid. Han er født i én af de få endnu eksisterende skove i Pandemonium, under hvad resten af flokken ville kalde ”mystiske omstændigheder.” Hans mor kom tilbage fra hendes ”pilgrimsfærd” blot syv måneder forinden hun fødte Elphin, og da hun på dette tidspunkt ikke havde nogen partner, kunne de fleste godt lægge to og to sammen. Til Elphin og sikkert også hans mors held, var morens far den ældste i flokken og havde derved det sidste ord – de fik lov til at blive.
Det blev hurtigt klart for enhver, at Elphin ikke var som de andre. Skønt han mere eller mindre har en cerunnos udseende, har han på ingen måde nogen spirituel kobling til naturen, og er derfor ikke i stand til at beherske plantemagi. Med andre ord – var han egentlig ikke til meget nytte i et lille samfund hvis vigtigste formål var at passe på planterne ved hjælp af magi. Mange var vist også begyndt at opdage hans hang til blod, og at det var ham der gik og drænede harerne i skoven, så da hans morfar døde, gik der ikke mange øjeblikke før flokken blev enige om, at han måtte væk.
Han var ikke meget mere end 13 år, da han første gang kom til Agares – og det var første gang han færdedes i en rigtig by, med andre racer end cerunnos. Èn af hans første oplevelser her, var at han, grundet sin manglende viden om alkohol – ligesom hans manglende viden om stort set alt andet, blev drukket godt og grundigt fuld af to yngre varulve, og han vågnede op dagen derpå med en dundrende hovedpine – og et gevir mindre end da han faldt i søvn. Af denne grund kan han stadig den dag i dag, ikke lide varulve.
Ikke mange uger derefter opsøgte en vampyr, der hævdede at være hans far, ham, og der skulle ikke meget overtalelse til, for at få Elphin til at tage med ham, tilbage til hans slot. Her mødte Elphin for første gang sine fire halvsøskende – 2 ældre brødre og 2 søstre, som han meget hurtigt fik knyttet stærkt bånd til – og det var også her, at han tog efternavnet Black til sig. De næste par år gik godt – Elphin lærte ikke blot en hel del mere om civilisationer og deres konventioner, men lærte også at betjene diverse våben, og særligt buen blev han dygtig med – det virkede næsten for godt til at kunne være sandt, hvilket det også var, da deres far annoncerede sin plan om at lade de 5 søskende kæmpe til døden og lade vinderen arve ham. Han var ikke mindre end grædefærdig over den nyhed, men dagen inden den planlagte kamp, fik hans ældste bror, dem alle med ud.
Han har ikke set sine søskende siden da, og har stort set opholdt sig i Vavilon lige siden. Han begyndte dér at arbejde for en lille teatertrup hvor han lappede deres kostumer sammen – og selvom han var fuldkommen grøn indenfor faget til at begynde med, fandt han hurtigt ud af, at han havde flair for at sy. Efter omkring et år begyndte han at sy og lave sine egne klæder og kreationer, hvilket han har levet af siden. Han har, indtil nu, nærmest kun lige kunnet få det til at køre rundt, da han er ekstrem perfektionistisk omkring sit arbejde og derfor går op i kvalitet, men efter at han lavede en kjole for en adelsfrøken som hun bar ved et eller andet fint selskab, er der kommet skub i sagerne. Han har ikke nogen egentlig forretning, som sådan, men sælger gerne sin klæder på markeder, og ellers foregår hans lille forretning hjemme hos ham, eller hos hans kunder, hvis der skal tages mål og lignende.
Selvom han er fuldstændigt forelsket i Vavilon og alt hvad landet står for, har han, siden nyheden om at Marcellus indtog tronen i Pandemonium, haft planer om at rejse tilbage til sit hjemland og slå sig ned dér – det er bare endnu ikke sket.
Personlighed:
Elphin er lidt en pudsig mand. På trods af at han har været en del igennem, er han stadig lige nysgerrig og åben overfor verden, og som udgangspunkt tror han på det bedste i alle. Som oftest, medmindre han finder grund til andet, er han en venlig, positiv mand der har let til smil. Han er stædig – og når han først har sat sig for noget, så vil han sørme også få det gjort på den ene eller anden manér – på grund af hans stædighed er han også typen der er meget dårlig til at indrømme, når han tager fejl.
Han er generelt en smule forvirret og distræt og forlægger sine ejendele alle mulig besynderlige steder. Han har ingen forstand på kvinder… eller kærlighed – overhovedet. Han ved slet ikke hvad han skal gøre af sig selv, de gange hvor han rent faktisk opdager at nogen flirter med ham eller hentyder noget med seksuelle undertoner – for det meste, er han faktisk fuldstændigt blind overfor, når han rent faktisk bliver flirtet med. Det tætteste han har været på en kvinde, er når han har taget mål for at sy kjoler – hvilket ikke er meget af prale af.
Styrker:
- Han er loyal og har man hans ord på noget, kan man bide sig spids på, at han vil overholde det.
- Han bevæger sig hurtigt, smidigt og elegant
- Han er utrolig nysgerrig (hvilket selvfølgelig også kan ses som en svaghed) ~ og nærmest videbegærlig.
- Han er perfektionist til fingerspidserne – især når det omhandler hans arbejde.
Svagheder:
- Han tåler ikke alkohol i store mængder, og bliver i hvert fald meget let påvirket. På trods af dette er han alligevel ret pjattet med de dulmende væsker, og drikker ofte.
- Det falder ham på ingen måde naturligt at lyve.
- Han er håbløst uerfaren hvad angår kvinder og kærlighed i det hele taget, og han virker på nogle punkter helt aseksuel.
- Rent fysisk, er han ikke voldsomt stærk.
Signatur: Ben Barnes
