My Time.. Is Over

[Deleted]

Damian Cainos

Langsomt rejste hun sig fra sengen, før hun gik med tunge skridt, samt et tungt hjerte, hen til vinduet og kiggede ud. Hun så mod byen, mod dens skønhed, mod dens folk. Hun vendte sig langsomt om, i det hun så mod sit værelse. Dette havde været hendes værelse, siden barnsben. Hun var nået de 498 år. Hun kunne ikke fatte at hun havde levet her så længe.  
Klokken var nær de 23:43. 

Vinden kunne svagt høres. En blid aften vind, der varslede sommer var på vej. Hun lukkede kort sine øjne, i det hun lod minderne bølge igennem hende. Hun huskede Licca der havde fundet hendes bue, skældt hende ud og sagt at sådan opførte en dame sig ikke, især ikke dronningen af Portus. Hun huskede da hun mødte råds medlemmerne.. Inei´s temple.. hun åbnede langsomt sine øjne, i det hun så rundt i rummet, før hun gik hen mod sin seng og lagde brevet hun havde i sin hånd. Portus havde ikke mere brug for hende.. det havde et råd.. 
Hun kunne ikke mere bo i dette land.. hun vidste denne dag ville komme, fordi hun havde sin mors hjerte, sin fars vilje.. begge stædige væsner, der ikke fandt sig i forskels behandling. Hun sukkede tungt, i det hun forsigtigt, iført en lang kongeblå kjole, rev den i stykker nede ved benene. Hun flettede sit hår, tog sin kappe over sig, efterfulgt af bue og pilkogger over ryggen. Hun trak hætten ned over sit hoved, som så mange andre gange, før hun skrev under på papiret og gav det et voks stemple. 

Jeg Valencia DéLacure Volkan
fratræder fra tronen samt pladsen og retten til den. 
Må det blive set, som en ny æra for Portus og dets folk.
Jeg gir hermed magten til mine råds medlemmer.. der fremover vil bestemme
Portus skæbne


              Valencia DéLacure Volkan            
Underskrift

Hendes hånd rystede en smule, da hun skrev under på brevet, før hun stemplede det. Hun så tøvende på det, i det hun lagde det på sin pude, før hun listede ud af døren. Hun mærkede tåre glide ned af kinderne på sig. Hun mærkede det klemme om sit hjerte, i det hun gik hen til Licca og åbnede døren forsigtigt. Licca lå og sov.. hun gik forsigtigt hen til hende og lagde et brev, hvor hun takkede for hendes hjælp samt opdragelse. Hun trådte derefter hen og placerede et kys på panden af Licca, før hun forsigtigt smuttede ud der fra. Hun gik derefter hen til Damian´s værelse, i det hun skulle til at banke på, men stoppede... 
Hun vidste at vis hun vækkede ham, ville han sikkert stoppe hende. Hun holde sig for munden, for at undgå at slippe et hulk frem, i det hun skubbede et brev ind under brevsprækken. Hun takkede for hans hjælpsomhed. Hun havde skrevet et ekstra brev, som han skulle vise, vis han valgte at blive boende i Portus.. et brev der ville gør, at han sagtens ville kunne leve der, rig og uden hende vis han ville.. ellers kunne han finde hende ved skoven. Alene. 
Hun gik ud af slottet, i det hun vendte sig rundt og kiggede op mod det. Hun havde været ved Inei´s temple idag.. ja, faktisk havde hun gået rundt over alt, tjekket alt igennem.. været ekstra omhyggelig. Hun knugede sin daggert, den der havde gået i arv, i hendes familie. 
Hun vendte sig langsomt rundt.. og så sig ikke tilbage, i det hun forlod slottet.. gik igennem gaderne i Portus, indtil... hun nåede ud af byen Istus.. ud af Portus hjerte. 

Hun kom hen til skoven.. hvor hun satte sig på en stor rod, fra et træ.. mens hun stirrede tomt ud i luften og fjernede sine tåre. Hun trak forsigtigt hætten væk, i det hun så op mod den smukke natte himmel. Portus havde ikke brug for en dronning. 
Inei´s ord gjorde ondt.. urene væsner. 
Hun sukkede med tungt hjerte, i det hun kiggede rundt.. ventende. Ville Damian komme.. 

' På slottet ' 
Brevet lå så smukt over den store konge seng, direkte på puden. 
Tjeneste folk havde samlet sig, i det Licca trådte indenfor og kiggede rundt.
Hun vidste allerede hvad der var sket.. 
Hun trådte hen og samlede brevet op, i det der havde stået i hendes brev, om hun ville give dette, til rådet.
Licca tog sit overtøj på, i det hun begyndte at gå mod rådets bygning.. 
Da hun nåede frem,.. gik hun direkte indenfor. 
Licca trådte indenfor, i det hun holde brevet oppe.
Uden et eneste ord, lagde hun brevet fra sig, foran dem alle..
i det hun nejede kort, inden hun vendte rundt og gik. 

[Damian Cainos]

Damian sad i køkkenet og spiste. Kokken som altid lavede noget særligt mad til ham stod og smilede. Hun satte en tallerken med kød foran ham. Damian smilede kort og sagde '' Tak ''. Han nød at være her, nød hvordan folk acceptede ham. Dette føltes godt. Da folk skulle samles og der blev fortalt hvad der var sket, sukkede ham. Det var som altid. For godt til at være sandt. Et hjem var åbenbart ikke noget han skulle være velsignet med. Hvorfor havde Valencia overhovedet taget ham til sig hvis hun gjorde dette. Hun kunne ikke være dette bekendt overfor ham og hendes folk. Damian rystede på hovedet. Hun havde stort set nægtet Zean at låne ham og derved bringe Portus i stor fare, og nu forlod hun det. Damian forstod det ikke. Han rystede på hovedet og gik ind på sit værelse for at pakke sine ting. Licca stod i døren da han var på vej ud. Hun sagde bekymret '' Hvor skal du hen Damian ''. Damian kiggede roligt på hende '' Til Vavilon. Jeg vil sørge for at Portus ikke kommer i fare. Det er det mindste jeg kan gøre som tak for den gode behandling her ''. Licca sukkede lidt og sagde '' Hvad så med Valencia. Du er den eneste der kan finde hende Damian. Finde ud af hvorfor.. Du må være der for hende, det har du lovet mig hvis du husker ''. Damian havde fotografisk hukommelse, så han huskede det godt. Han sukkede '' Jeg vil sikre mig at hun har det fint, før jeg tager til Vavilon ''. Damian samlede sine ting op og gik forbi Licca. Han var ikke sur, mere skuffet. Han kom virkelig til at savne det her sted.

Lige da Valencia tænkte på ham kom Damian ud af skyggerne. Han stod i sit assasin outfit med mundstykke og baggie tøj. Han satte sig på roden ved siden af Valencia og sagde '' Du har det med at gøre store ting Valencia, uden at tænke over konsekvenserne. Alle på slottet vil være arbejdsløse til en ny kongelig er valgt. Hvis ikke Pandemonium eller Vavilon angriber og gør det til deres. Men jeg er ikke kommet for at skælde ud. Det var dit valg. Jeg er kommet for at spørge, hvorfor sagde du intet til mig før du gik. Du er godt klar over at hvis du havde gjort det, så var jeg taget med dig ''. I hans logiske hjerne var det klart et tegn på at hun ikke ville have ham med eftersom hun var taget afsted alene.

[Deleted]

Hun sad i sine egne tanker, med tåre glidende ned af kinderne, strøg hver enkelt tåre, blidt væk. " Fffh.. ". Hun snøftede kort, i det hun pludselig opfangede en duft og rejste sig brat op. " igh! ". Hun gav et helt spring fra sig, i det han kom ud af skyggerne og hun fandt sig selv læggende ned på jorden, fugtige kinder, der glinsede af tårerne, samt rødelig om øjnene. " Damian.. ". Hun rejste sig forsigtigt op og betragtede ham en lille smule, i det han begyndte at belære hende, om hendes gøren. De havde gået op og ned af hinanden som lovet, i noget der føltes som uger.
De blanke safir grønne øjne betragtede Damian. Hun sprang direkte mod ham, så vis han ikke holde imod, ville de muligvis begge ende med at lægge nede på jorden, eftersom hun nærmest taklede Damian i et kram. Hun krammede sig blidt og tæt ind til ham, begravede sit ansigt mod hans skulder. Hans duft.. den velkendte duft. Hun begyndte ligeså stille at hulke, i det hun blot klemte sig ind til ham, uden at sige et eneste ord.

Flere minutter efter.. lod hun sig forsigtigt sige få ord, men holde stadig om ham, selv vis de var endt med at lægge ned, med hende læggende over ham. " Jeg vidste du ville finde mig.. ". Hun snøftede forsigtigt, i det hun sagde " Jeg vidste du ville komme.. tag med mig. Væk fra alle disse folk.. dette forfærdelige land ". Det var gået op for hende, at PORTUS var et alt FOR religiøst land. Rådsmedlemmerne.. det var blot et spørgsmål om tid, før hendes folk ville vende sig mod hende. Hun ville ikke bringe dem skade, ulykkelighed eller det hårde valg, at afskaffe hende. Inei.. umoden gudinde, der gik op i renhed.. men ikke af hjerte, blot race.. så kunne folk være forurenet indeni. " Jeg kan ikke lede et land.. jeg kan ej være dronning for noget.. jeg end ikke selv mere tror på ". Forsigtigt slap hun ham, i det hun sagde " Tag med mig.. væk her fra. Folkene vil finde ny arbejde og rådet vil overtage Portus, ligesom før.. Jeg kan ikke klare et land, så forblændet.. af had og urenhed ". Hun så afventende på Damian og sagde " Jeg vidste du ville finde mig.. ". Hun ville til ar rejse sig op, i det hun svarede " Lad os forlade Portus i nat, finde et sted VI kan kalde vores, hvor vi ikke er bundet af regler og guder.. folk og forventninger ". Hun ville ikke tilbage til Portus, det smertede hende, men det land.. var gået tabt for år tilbage. Renhed.. største joke nogensinde.

[Damian Cainos]

Da Damian væltede lukkede han sine øjne og lyttede til hende. Tagevæk, finde et sted der var deres. Damain rejste sig langsomt op og drejede sit hoved på skrå '' Det lyder alt sammen meget rart. Men det er lagt fra så simpelt. Bare fordi du frasiger dig din trone, gør det dig ikke fri Valencia. Hvor skal vi flygte hen, Vavilon?. Til det land hvor du afviste og truede kongen?. Til Pandemonium som ønsker mine tjenester. Deres konge er kendt for at tage hvad han vil have. Rygterne om de ting han har gjort ved folk der har sagt nej til ham er ikke små. Portus var det eneste sikre sted. Nu er det det farligste for dig. Selv om du har frasagt dig tronen er dit blod nobelt. Rådet vil forsøge at få dig dræbt så du ikke kan vende tilbage på tronen ''. Damian sukkede og rystede på hovedet '' Der er kun en ting jeg kan gøre nu, opsøge Zean og udføre hans job. Så vil han måske holde hånden over os og lade os flygte til Vavilon. Det er den eneste logiske mulighed ''. Han havde haft en snert af håb om at han kunne undslippe sit liv som Assasin i Portus. Nu var det håb væk. Han var tilbage. Damian trådte et skridt frem og lagde sin hånd på Valencias kind og sagde '' Du viste mig din verden, nu bliver jeg nød til at vise dig min. Ser du, her ude, udenfor slottet murer og uden din titel. Der bliver man nød til at kæmpe. Jeg vil tage med dig, hvis du lytter til mig for en gangs skyld. Enter flygter vi til Vavilon og udfører Zeans job, eller så flygter vi til Pandemonium og så vil kong Black have os til at gøre ting for ham. Jeg lader dig vælge. Hvor tager vi så hen? ''. Damian vidste at de ikke var frie, de ville aldrig blive frie. Hun var af nobel blod og så længe hun var i live ville folk udnytte hende. Han var en verdensklasse Assasin, folk ville gå gennem meget for at få ham til at udføre et job. Selv skade dem han holdt kær. De havde ingen valg og nu havde de ingen frihed.

[Deleted]

Hun så chokeret på Damian, i det han fortalte om deres muligheder. Ja, hun var af nobelt blod, men hun havde heldigvis den fordel, at de fleste ikke vidste hvordan hun så ud. Black ville ikke vide hvem hun var, men Zean derimod.. Hun så tøvende på Damian, i det hun rødmede en smule over sine kinder, da han strøg hende over kinden, før han sagde, at hun skulle vælge. Hun bed sig i underlæben, i det hun rejste sig op og knugede om sin daggert, der sad i en læderstrop, rundt om hendes hofte. " Nej.. please Damian. Vi kan sagtens leve i skjul. Vavilon er stor.. Zean ville.. ville aldrig opdage det ". Hun så tøvende på Damian og sagde" Lad os flygte til Vavilon.. så bliver du ide mindste ikke UDNYTTET af en fyr med BLACK som efternavn.. samt et forfærdeligt rygte ". Hun sukkede tungt. " Caleb er min ven Damian.. du kan ikke dræbe ham, så.. så kan du ligeså godt dræbe mig ". Hun sukkede tungt og tog blidt hans hånd, i det hun så på ham med et alvorligt men ligeså trist blik. " Please.. lad os vente det ud. Vis Zean finder os.. eller nogen genkender os, så.. så lover jeg, at så følger jeg dig, uanset hvad du end måtte se passende, men please... stop med at tænke på mord.. som om det den eneste løsning på alting ".

Hun klemte blidt Damian´s hånd, i det hun så bestemt på ham, før hun sagde " Jeg kan farve mit hår.. eller.. eller få det klippet?. Gå med tung makeup, folk ville aldrig opdage mig.. måske udgive mig for en mand, gå i mandeklæder og sådan.. please Damian ". Hun tog blidt om ham og sagde " Jeg vil bare væk fra Portus. Dette er IKKE mit folk mere eller mit land.. jeg kan ikke klare folk og deres magt kampe mere.. deres grådige sjæle og forurenede sind ". Hun sukkede tungt og sagde " Please.. lad os søge hen til et sted.. måske ulve skoven?. Vi kan bygge os en hytte eller.. måske finde en grotte.. ".

[Damian Cainos]

Damian smilede en smule og aede hendes kind og trådte et skridt tilbage '' Du lytter ikke. Du har været beskyttet bag en hær af vagter hele dit liv. Den virkelige verden fungere ikke sådan der. Vi kan ikke bare gemme os og leve vores liv der. Der er besværgelser, folk der vil se eller høre om os. Zean har set dig, men han er langtfra den eneste. hvad tror du der sker når de fanger Licca?. Hvad tror du der sker når de fanger dine tjenestefolk der har set dig?. Valencia. Du har ingen magt mere, men der har vil ikke stoppe før de får hvad de vil have. Folk som Forsyth og Black. Vi kan ikke gemme os for evigt ''. Damian nikkede '' Hvis vi tager til Vavilon bliver jeg nød til at udfører Zeans job ''. Dette var det eneste logiske at gøre '' Vi bliver nød til at købe vores frihed, nu hvor vi intet magt har. Dette er den eneste måde. Hvis vi tager til Vavilon bliver jeg nød til at udfører Zeans mission ''. Damian vendte ryggen til Valencia '' Som jeg sagde, dit valg om at forlade tronen havde mange konsekvenser. En af dem var at jeg ikke længere har noget valg. Det er Pandemonium eller Vavilon og begge lande kræver noget af mig.... Og af dig ''. Damian sukkede en smule '' Vi lever ikke i et eventyr hvor vi kan flygte for vores skæbne, det er ikke logisk. Vi må tænke logisk. Nu er tiden inde til at vi tænker på min måde ''. Han vendte sig om igen og bar et sørgmodigt blik i hans sorte reptiløjne '' Du har taget et stort valg som vi alle bliver påvirket af, men vigtigst af alt dig selv. Hvis vi gemmer os vinder de dig, de vil bruge og udnytte dig. Den eneste måde jeg kan rede dig på er hvis vi laver en aftale med Zean eller Marcellus. Spørgsmålet er bare, hvem af dem? ''.

[Deleted]

Hun så såret på Damian, i det hun sagde " Licca og de andre er IKKE fanger. Licca vil give dem besked og de vil få penge, så de kan starte på en frisk med hva end de ønsker... jeg har tænkt det igenem Damian ". Hun begyndte så småt at gå, i det hun sagde " Du kan følge med, men uanset hvad, så vælger jeg INGEN af delene! ". Hun var stædig. Hun ville IKKE ha at Caleb døde. " Vis Caleb dør, så vil jeg ikke kendes ved dig mere.. uanset hvorfor du gjorde det og jeg vil IKKE ha at du bliver brugt af MR black.. så blot tie stille og følg med ". Hun ville ikke lægge en hel plan for sin rejse. Hun trak hætten over sit ansigt og begyndte så småt at gå, dog gik hun ikke med den almindelig sti, men tog stier igennem skovene. Hun ville ikke risikere noget. Mr Black.. tsk, det pissede hende af.. vis Damian skulle arbejde for ham. Et liv for et liv.

Hun hadet virkelig alle disse byer, måske derfor hun så gerne ville være ude af dem. Hvem skulle dog PLUDSELIG KOMME og OVERFALDE hende eller udnytte hende. Det var latterligt. Damian gik al for langt frem i sine tanker og burde tænke sig mere om, på en anden måde. " Du alt for anspændt Damian. Se dette som en rejse, bare dig og mig mod hele verden. Folket er ikke fanget i Portus, ingen vil blive straffet okay.. desuden, så kan de ANDRE konger, slås om Portus vis de vil.. men de skal stadig stå imod kloge rådsmedlemmer, der IKKE vil finde sig i dette. At ha mig som dronning, gir INGEN forskel.. jeg blot en af mange ansigter, der har gemt sig i skyggen af det forbandet slot og dets hvide mure, samt under hånden af en IKKE eksisterende UMODEN gudinde, der ser renhed som helracer.. om de så er badet i børneblod og er kendt for at hore.. så længe de blot er helracet.. tsk, latterligt ". Hun var vred, meget vred.. men hun ville ligeså også blot komme over dette.. komme videre i teksten. Hun vendte sig forsigtigt om mod Damian, i det hun sagde " Så please.. blot bliv ved min side, indtil.. indtil en finder os så.. please Damian ". Hun gik hen og tog blidt hans hænder, i det hun så på ham med håbfulde øjne, før hun sagde " Jeg IKKE bange for dem.. jeg ikke bange for døden. De kan komme, men jeg vil kæmpe til sidste dråbe.. hellere det, end at være en fugl igen, spæret inde for vægge. Hvad tror du de vil ha mig til.. sælge min krop for beskyttelse.. give fødsel til en NY arving.. en af deres blod. Damian, please.. lad mig være fri fra lænker.. indtil.. vores held løber ud ".

[Damian Cainos]

Damian lod sin hånd glide ud af hendes greb. Han rystede let på hovedet '' Jeg har lyttet til dig, været dig loyal hele vejen. Når jeg beder dig om at lytte til mig blot den her ene gang. Du ser det ikke. Folk som Black og Forsyth er ligeglade med penge, dem har de nok af. Du indser slet ikke hvad de kan bruge Licca til. Information om dig, mig, rådet, Portus. De vil finde dig. Og faktisk tror jeg ikke du er meget ved siden af. Hvis du nægter at samarbejde er chancen for at de bruger dig til avl og tager dit barn og gør dronning af Portus under deres komando meget stor Valencia. Han vidste han havde ret. Han havde set det mange gange før, faktisk havde han selv været jageren en gang eller to. Han rystede på hovedet og trådte et skridt tilbage '' Jeg er ikke anspændt, jeg er realistisk. Tror du det her er en leg?. Tror du at du kan træde af og bare forsvinde for søgelyser. Valencia, tilgiv mig for at sige dette. Men din tankegang på dette punkt er naiv. Du bliver ikke fri før du køber din frihed, kun Black eller Forsyth kan give dig den ''. Damian rystede på hovedet, der var kun en måde han kunne redde hende på så. Udfører Zeans job og tigge om hendes sikkerhed i Vavilon. Konsekvensen ville være at hun aldrig ville se ham mere. Det var så den pris han måtte betale for hendes sikkerhed. Han vendte sig om og sagde med en sorgmodig stemme '' Hvis du ikke vil lytte til mig, til fornuft. Løse det her problem sammen med mig. Så må jeg løse problemet alene, som jeg har gjort i over 400 år '' Valencia var stædig og lyttede ikke til fornuft. Hendes tankegang var naiv og havde intet med virkeligheden at gøre. Men han ville gøre alt i hans magt for at sørge for hendes tankegang blev virkelighed. Han vidste at det betød at han selv ville blive en tjener for enten Forsyth eller Black. Men sådan måtte det så være. Han havde lovet Licca at snakke med Valencia og det havde han gjort. Men hun nægtede at lytte til ham, så var der ikke mere han kunne gøre. Han sukkede en sidste gang uden at kigge tilbage på Valencia og sagde '' Undskyld for hvad jeg bliver nød til at gøre ''. Med disse ord begyndte han langsomt at gå med bestemte skridt.

[Deleted]

Hun spærrede sine øjne op, i det hun hørte hans ord. Det kunne ikke passe, var han virkelig så dum, så.. så!. Hun knugede sin hånd, i det hun tog fat om sin daggert og satte den hen over hvor hendes hjerte var, i det hun så mod Damian og sagde " SÅ VIL JEG HELLERE DØ! ". Hun mærkede de salte tåre glide ned af kinderne på hende, atter engang. Hun ville ikke være en af deres sikkerheds dyr.. de skulle ikke stå for HENDES sikkerhed. Hun ville bare gerne leve et normalt liv, i skoven.. i en by. Væk fra lænker af folk og deres forventninger, deres tankespil. " Vis du går til Vavilon.. sætter du en af mine venners LIV direkte til døden, hvilket betyder at det blod er på MINE hænder. Vis jeg DØD.. behøves du hverken at slå Caleb ihjel, samt du behøves IKKE at sælge dig selv til Black ". Hun lukkede kort sine øjne, i det hun sagde" Undskyld Damian.. jeg troede virkelig at du ville forstå ". Han måtte vel også ha følt sig fanget.. hun huskede ham fortælle om sig selv...

Ud af alle, burde han forstå, hvor meget hun ønskede at folk så hende som stærk og selvstændig. Han gjorde hende svag.. ved at handle sådan, svag i hans øjne og i andres. Hun udviste, at hun ikke havde brug for beskyttelse, at hun ikke ønskede blod på hans hænder igen. " Du meget mere end en morder.. men gør du det.. kan du ligeså godt slå mig ihjel. Jeg vil aldrig nogensinde LEVE under nogen af disse magtgale sindssyge kongers BESKYTTELSE, der i sidste ende IKKE er mere sikkert, end vis jeg selv tog en kniv og stak i mig en nat.. ". Hun lukkede sine øjne og førte kniven ud, før hun gjorde klar til at føre det skarpe blad, direkte ind i sit bryst.

[Damian Cainos]

Damian stod og så til. Hørte hendes lille tale. Han rystede på hovedet men da hun stak kniven imod sit hjerte trådte han ind og stoppede hende. Han satte sin egen hånd ind foran så hun stak lige igennem dem. Han drejede i samme bevægelse sin hånd og hamrede den imod hans lår så kniven satte sig fast i det. Han tog sin frie hånd og satte den ovenpå den hånd Valencia holdt kniven med hvis ikke hun slap den. Han knurrede lidt og sagde '' Du tror du kommer nogen veje med at true mig med at dræbe dig selv. Du må virkelig lære at se længere frem ''. Han knep øjnene sammen i smerte '' Valencia. Hvis du dræber dig selv. Så er det da først jeg tager imod Zeans tilbud og dræber Caleb, men jeg stopper ikke der. Jeg fortsætter med at dræbe. Black ønskede min tilstedeværelse før jeg mødte dig. Så tager jeg hen til ham efter jeg har dræbt Caleb.. Så vil jeg dræbe for Black og sådan vil cirklen fortsætte til jeg en dag dør. Der er kun en person der har prøvet at ændre på det og den person er dig. Uden dig vil jeg gøre alt det du så hårdt kæmper for jeg ikke skal gøre.. Men det.. Er på tide du ''. Damians øjne blev dybere og hans stemme blev dyb og bar en ryst af som en stor drages '' LYTTER TIL MIG ''. Han fnøs lidt og rystede på hovedet '' Hvorfor mig Valencia?. Jeg er intet for dig. Hvorfor prøver du så hårdt at kæmpe for jeg ikke skal dræbe. Jeg er en assasin, jeg er ingen vigtig person. Men lyt til mig. Hvis vi flygter vil Licca og alle andre i dit hof blive tortureret og dræbt. Der vil blive sendt folk efter os vi vil blive nød til at dræbe. Hvis du virkelig vil redde liv, så gør du det ikke ved at dræbe dig selv. Så vil Licca og de andre dø forgæves. Den eneste måde du kan redde dem på er ved at sørge for ingen leder efter dig. Den eneste måde du kan gøre det på er ved at lave en aftale med Black eller Forsyth. Jeg siger ikke vi skal være deres slaver. jeg siger VI TO.. Sætter os ned og finder på en plan. Du skal stoppe med at reagere så irrationelt.. Jeg beder dig!''. 

[Deleted]

Da Damian´s øjne blev mørkere i farven og hans ryst blev stærkere, i det han sagde hun skulle lytte, nikkede hun forsigtigt og så mod kniven og slap den hurtigt, før hun stirrede direkte på ham. Hun havde aldrig set Damian være sådan. " J-Jeg kunne spørge dig om det samme.. hvorfor insistere du på at beskytte mig, blot på grund af min stemme. Vis jeg ikke kunne synge som jeg kan, hvad.. hvad ville du så gør? ". Hun så tøvende på Damian, før hun så ned mod græsset og tog sig en smule til brystet, mens hun mærkede en smerte indeni..

Hun blev siddende stille og tavs i flere minutter. Licca og de andre var sikkert flygtet. Hvorfor skulle tjeneste folket dræbes?. Damian vidste slet ikke hvordan Portus var. De ville blot være der, arbejde for rådsmedlemmerne.. eller finde nyt arbejde. " Portus er helved selv.. badet i lyset af forfærdelige grådige folk som Black og Zean ". Hun havde ikke lyst til at tigge og be.. Hun mærkede sine tåre glide ned igen og så forsigtigt op mod Damian, før hun rejste sig op og gik hen til ham, som ville hun til at slå ham, men gik blot ned på knæ og tog sin daggert ud, vis han ikke havde gjort det, før hun ville begynde af finde noget, som hun kunne stoppe blødningen med.. rive et stykke luns af sit tøj af. " Jeg forstår dig virkelig ikke.. måske har du taget mere skade end gavn, ved at gå op af mig alle de dage.. ". Hun sukkede tungt, før hun rejste sig op og tog daggerten tilbage i læderstroppen, før hun så mod Damian, i det hun sagde " Fint.. Black. Vælg Black ". Zean ville nødig tag imod dem med åbne arme. " MEN.. hvad er din plan så ". Hun krydsede sine arme og så en smule koldt mod ham. Hun hadet det allerede inderligt.. hun følte sig allerede fanget igen.

[Damian Cainos]

Damian knurrede da hun træk kniven ud. Han tog sig til sit ben men sin raske hånd. Da hun stoppede blødningerne satte han sig ned og sagde '' I starten var det din stemme.. Nu ''. Han havde fotografisk hukommelse og kunne huske hvert et ord hun havde sagt til ham. Han så ned '' Det er ligemeget, hvad der er vigtigt er at du ikke er alene. Du har mig.. Jeg vil beskytte dig så længe jeg kan.. Også imod dig selv ''. Damian smilede svagt og så op på hende. Ahh ja hans plan. Han lagde sin raske hånd over den sårede og sagde roligt '' Jeg får dig ind i slottet. Så kan du selv snakke med Black. Du ved jeg ikke er god med ord. Hvis du så gerne vil gøre det her på din måde og være fri så må du jo lave en aftale for os begge to med Black ''. Damian kiggede advarende på hende '' Men pas på Valencia. Vi kender begge to rygterne om Black den ubesejrede. Han er klog og stærk. Han vil prøve at komme ind under huden på dig.. Men han er kendt for at skade folk der ikke viser ham respekt og gør som han siger.. Du må være klog, du har igen magt. Så du kan ikke behandle ham som du gjorde ved Zean. Du bliver nød til at behandle ham med respekt og tilbyde ham noget vigtigt for ham. Du bliver nød til at komme ind på hans gode side og forblive der. Valencia, det er vigtigt at du laver en god aftale med ham og det kan du kun gøre hvis du er diplomatisk og respektfuld. Den hybrid er af en styrke som rivalisere min egen. Disuden har han et helt land under sig. Lige nu er vi kun os to. VI har ikke råd til at begå en fejl mod Black. Men vi har heller ikke råd til at blive her og vente. Vi må tage imod Pandemonium med det samme ''. Damian rejste sig og rakte en arm ud imod Valencia for at støtte sig op af hende.

[Deleted]

Valencia sukkede tungt, i det hun stoppede op og bed sig i håndledet, før hun rakte sit håndled blødende mod Damian. " Den skade der.. drik ". Hun så bestemt på ham. " Vis jeg skal i nærheden af Mr Black.. så drik, så du healer hurtigt.. du vil blot sænke os, skadet og sårbar ". Hun så kort væk. Hun var faktisk mest bekymret for ham, hvilket var derfor.. at hun ville ha ham til at drikke, så han ikke mere skulle være i smerte. Hun så tøvende på ham. Vis han valgte at drikke, ville hun lade ham, før hun ville tag sin arm til sig, ellers ville hun hjælpe med at støtte ham, vis han nægtede.

Pandemonium.. det var et rædselsfuldt sted. Byen og skyerne.. tunge tunge skyer. Hun sukkede tungt. Hun begyndte så småt at gå, i det hun så forsigtigt mod Damian og sagde tøvende " Men vis du siger jeg intet har at byde af.. hvad skal jeg så forhandle med. Jeg har afgivet min trone og status.. jeg intet mere Damian.. der kun mig, mit blod.. der intet andet ". Hun gøs ved tanken om at blive en eller anden harem pige for ham eller.. tjener... ugh!.. aldrig i livet. Hun sukkede tungt. Hun havde intet at byde med. Hun så forsigtigt mod Damian og stoppede op efter flere timers gå tur, i det hun sagde " Jeg går ikke når det lyst.. ". Hun så tøvende mod ham, i det hun gik hen af en side vej.. hen mod en sø med et lille vandfald og grotte ligene system. " Jeg bliver her.. jeg vil ikke dræbe en uskyldig ". Hun gik ind i den grotte ligene tunnel og satte sig, i det hun stirrede mod Damian og sagde " Du sagde.. at i starten var det min stemme, men.. men nu? ". Hun så på ham, afventende med de safir grønne øjne.

[Damian Cainos]

Damian lyttede og gik med. Først da hun satte sig i grotten gik han hen og satte sig ved siden af hende og begyndte at snakke. Han sagde med sin stille og blide stemme '' Du har hemmeligheder. Dit blod er rent og nobelt. Hvis du slutter dig under Pandemoniums banner, vil dem der er dig tro slutte sig til dig i Pandemonium. Du vil altså have givet dem sikkerhed. Du vil sørge for at dem der er dig loyale ikke kommer i problemer når en ny regent tager over. Men der er også ulemper ved det Valencia. Black vil sikkert bruge dit og dit navn til hans fordel på alle tænkelige måder. Han ved du er trænet i etikette, i at styre et land og du er en person der kender et hav af hemmeligheder om Portus. Du sagde selv at det ikke var dit folk længere, at du ikke ønskede at kæmpe for dem og Inei. Så må du jo give den information videre der kan styrke Black. Du har en masse at handle med. Dog ville jeg se det klogt hvis du ikke tager mig med ind til selve forhandlingerne. Hvis jeg står bagved dig, vil det virke som en trussel. Det vil virke som om du er kommet for at kræve noget og ikke for at søge asyl. Denne opgave er også en for en diplomat og ikke en asssasin som mig. Jeg frygter at jeg vil komme til at sige noget forkert ''. Damian lagde en hånd på Valencias skulder og sagde roligt '' Først var det din stemme Valencia, nu er det dig der betyder noget for mig. Du er en god ven. Du gav mig i en kort tid en hjem jeg faktisk var glad for. Sådan et hjem har jeg ikke haft, nogensinde før. Folk accepterede og smilede faktisk til mig. Nogle af den talte en da til mig. Du fik mig til at føle mig værdsat og anstændig. Det er noget jeg aldrig vil glemme min ven ''. Damian nikkede en smule og kiggede så imod det rislende vand og sagde '' Så venter vi her til natten falder på ''.

[Deleted]

Valencia holde godt øje med Damian og hans mindste bevægelse. Pandemonium... Vavilon... det kunne umuligt være de eneste verdener der var derude. Hun fik pludselig en ide, en grum en. Damian ville ikke syntes om den, men det var blot så klart i hendes tanker, hvorfor havde hun aldrig nogensinde tænkt over det før. Havet.. det måtte bære på andre verdener, en hel ny verden, hvor man ikke var fanget mellem disse to grådige konger og folks racisme. Hun rejste sig forsigtigt op, i det hun så mod Damian, før hun svarede " Jeg tager hverken til Pandemonium eller Vavilon ". Hun så beslutsom ud, i det hun svarede " Jeg vil skaffe mig et skib samt besætning. Jeg vil drage ud på det åbne hav og finde en NY verden. Det kan ikke passe at der kun findes Pandemonium samt Vavilon og Portus.. vis jeg intet finder, vil jeg dog stadig være i sikkerhed fra disse mænd og folk.. ". Hun så kort mod Damian og sagde " Det eneste jeg kan bede dig om nu.. er dit selskab på rejsen, men vis du nægter eller nævner Vavilon eller Pandemonium.. så det her vi skilles. Hvad end du gør.. vedkommer ikke mig. Caleb er blot en lille ting.... slå ham ihjel vis du lyster, jeg egentlig ligeglad.. jeg vil aldrig bukke eller søge asyl ved nogen af disse konger, samt jeg vil ALDRIG vise svaghed! ".

Hun knugede sine hænder og de safir grønne øjne viste sig i form af blodrød nuance. Hun var ikke mere Valencia den svage dronning. Hun ville vise verden, hvor stærk en fuldblods vampyr egentlig kunne være, hvor stærk HUN var... DéLacure Volkan... hendes forfædre havde båret dette med stolthed, ligeså ville hun. " Jeg vil aldrig bukke knæet for nogen af disse uværdige folk ". Hun så derefter mod det rinsende vand og hvordan solen så småt var ved at gå ned, i det hun strakte sig og sagde " Kommer du.. eller er det her vi siger farvel.. ". Hun så kort over mod Damian og ventede. DETTE VAR IKKE TIL DISKUTION.

Det ville ikke give mening, vis Damian opsøgte Black eller Forsyth, eftersom Valencia ikke ville være i nogen af landene, samt vis han alligevel tog hen til en af dem og spurgte, i hendes navn.. ville han vanære hende, ligeså hendes navn. Bringe skam ned over hende, noget der var LANGT værre end døden, for Valencia. Hun så på ham med et bestemt blik, som at dette var det eneste valg tilbage.