I have no vices, only desires (Free for all)

[Ziro]

Det var endnu en travl aften i The Pitt. Gudskelov at stedet var bygget så dybt under jorden, støjen alene ville kunne vække guderne. Råb, skrig, lyden af trommer og metal imod metal fyldte den store sal. I den nedsænkede arena var to gladiatorer i gang med at teste deres stål. Denne kamp var næppe til døden, men tilskuerne var allerede engageret. Luften hernede var tyk af tobak og opium røg, men også elektrisk ladet. Der var noget i blodudgydelser som fik det dyriske frem i folk og det ville kun blive værre senere på natten. Det var velsagtens derfor prostituerede tjente så godt hernede.

To store og pansrede Draconians trådte ind i salen og gennede flere folk væk. Flere besøgende vendte nysgerrigt hovedet da dette måtte betyde at The Pitts ejer var på vej. Ganske rigtigt, blot et par sekunder senere kom en yderst velklædt herre frem fra skyggerne, eskorteret af to yderligere livvagter som kiggede sig mistænksomt omkring. Herren derimod så yderst afslappet ud, hans kropssprog kunne bedst sammenlignes med en veltilfreds kat. Han var på denne dag iklædt en dybrød klædedragt, dekoreret med adskillige guldkæder og andre smykker. Hans hår var sat op omkring hans gevir for at dække de afskallede pletter ved hovedbundet, alt andet blev dækket med farverige udsmykninger.

Ziros dybgrønne øjne scannede kort lokalet. Et par gæster modtog et høfligt nik fra ham før han begav sig imod VIP området. Flere folk sendte ham smil og komplimenter. Folk forsøgte altid at komme på hans gode side da dette var en hurtig billet til det højere borgerskab. Ziro sendte dem altid et kort smil, blot for at give dem illusionen at de faktisk havde en chance. Dette ville gøre dem mere modtagelige senere, hvis han nogensinde skulle handle med dem. VIP området fandt man på den anden side af en massiv stålport. I dette område, højt hævet over de normale sæder, var der smukke borde, stole, en stor bar og behagelige sofaer sat frem. Her kunne landets absolut rigeste og mest magtfulde gæster sidde i fred og nyde en aftenen i byen, langt væk fra stress og jag. Der var ikke så mange herinde endnu, men det var stadig tidligt på aftenen. Da Ziro trådte ind låste hans vagter forsvarligt den massive stålport bag ham. Flere kvinder, af flere forskellige racer, kom frem fra baglokalerne mødte ham ivrigt. Smilene, fnisende og strygende fik de hurtigt placeret Ziro i en behagelig sofa med udsigt over arenaen. Her kunne man nyde kampene i fred uden at bekymre sig om pøblen, blodsprøjt eller den modbydelige lugt. Ziro fandt sin pibe frem og kort tid efter var han indhyllet i en sød opium røg og kvindekærtegn.

[Matthew Darklighter]

Det dirrede i luften som før et tordenvejr. Spændingen blandt de larmende, højtråbende mennesker sendte små stød ud i den omgivende sal. Højt oppe var loftet buet, en beskyttende skal mod den øvre verden der ikke skulle kende til modbydelighederne i dybet. Struber gjaldede af intensitet og engagement for den forestående prøvelse mellem de modstridende parter.
Matthew havde for længst indtaget sin plads i VIP området og ladt sig selv underholde med blod fortyndet med vin. Selskabet af kvinder havde han dog ladt stå til lige til at starte med. Han var dernede for at se hvordan hans penge blev brugt, og indtil videre kunne han kun sige positive ting om synet.
Han nippede lidt til glasset og lod blikket følge ejeren, den velbeskyttede Ziro, der tog sin entré med sine tilsyneladende tonstunge bodyguards ved hver sin side. Han var et attraktivt skår at ombejle hernede i underverdenen, og en svag trækning i muskulaturen lettede på Matthews smilebånd mens øjnene blev smalle.
Han tog en dyb indånding og lod den sive ud af næseborene. Ikke at han behøvede det, men det var stadig en alt for naturlig reaktion for hans krop når han skulle tage sig sammen til noget. Med glasset i hånden rejste han sig graciøst fra sin plads og nærmede sig roligt de næsten altoverskyggende bodyguards og deres ejer. De bragte ingen frygt til ham. Kun en moderat respekt for deres størrelse og grundlaget for deres tilstedeværelse. Han kastede et kort blik til siden ned til arenaen. Blodpletterne på jorden kunne stadig duftes selvom deres varme pumpen for mange dage siden havde mødt sin ende.

[Ziro]

De to draconians som stod vagt ved Ziro tog kort vampyren i øjesyn. Ikke alene var de velbetalte, de var velinformeret. Ziro fik ikke nogen nydelse ud af at have dumme bodyguards, det gjorde dem til kedelige samtalepartnere på lange rejser. De viste udmærket hvem der havde adgang til VIP området og de viste præcis hvem Mr. Darklighter var. Alle med rødder i Portus var potentielle fjender for Ziro. Sådan gik det når man fik Inei som fjende. Dog, så var Matthew en undtagelse.

“Godaften Mr. Darklighter.” Sagde en draconian høfligt, dog uden at flytte sig væk fra sit post. Lyden af livvagtens dybe stemme fik Ziros opmærksomhed og fik ham lidt at fjerne piben fra hans mundvig. Han drejede sig lidt på sin plads i sofaen, så han kunne tage gæsten i øjesyn. “Det må jeg nok sige..” Sagde Ziro og et skævt smil gled over hans læber. Med en viftende hånd sendte han sit kvindelige selskab væk, hvorefter han nonchalant rettede på sine klæder. “Efter flere yderst generøse donationer, så viser De endelig deres ansigt, Mr. Darkligter.”

Ziro rejste sig roligt op og bukkede lavt, men høfligt, for rådsmedlemmet. “Velkommen til The Pitt, det mørke hjørne af verdenen hvor folk kan få opfyldt deres mørkeste lyster opfyldt, langt væk fra nysgerrige blikke.” Ziro lavede en gestus udover den store sal bag sig hvor skingre jubelråb afslørede at kampen nu var forbi. En opråbers myndige stemme overdøvede hurtigt støjen. “Sikke en kamp! Og det var kun begyndelsen, mine damer og herre! I har stadig det bedste til gode! Vær venlig at hente jeres gevinster, den næste kamp begynder om 15 minutter!” Ziro sukkede. Han var tydeligvis ikke tilfreds med at blive afbrudt på den måde. Han babbede en enkelt gang på hans pibe for at drukne irritationen og sendte så straks Matthew et bredt smil. “Jeg håber det er alt hvad De havde forventet..”

[Matthew Darklighter]

Det var ikke ofte Matthew smilede. Faktisk var det en begrænset bevægelse for hans ansigtsmuskulatur, og det fik altid smilet til at virke stift og karikeret. None the less var det i dette tilfælde bredere og mere oprigtigt end normalt. Måske var det omgivelsernes brutalitet, måske var det udsynet til dekadence og synd omkring ham, men det varmede ham om hjertet. Hvorfor han nogensinde havde bosat sig i Portus var ham en gåde, men en forklædning var vel en forklædning, og det modsatte af hans oprindelse var det bedste sted at starte.

"Jeg kunne ikke dy mig," svarede Matthew høfligt, den mørke stemme som altid velberegnet i dens tonefald. "Nu havde jeg jo fået beskeden om aftenens kamp, jeg ville ikke lade lejligheden gå uset hen." Han trådte lidt ud af den ene draconianers skygge og nærmere værten. De omgivende kvinder var som irriterende fluer i periferien, men mon ikke de nød at have opmærksomheden deroppe i VIP-området? Glasset i hånden vejede en smule til og han tog atter en slurk.

"Jeg må sige, at kaste penge efter et projekt jeg ikke har besigtiget før er en stor risiko, men jeg var ret glad for at jeg tog min kontakts råd for gode vare. Det er skønt hernede." Han lagde hovedet tilbage og trak vejret dybt. Selvom der ikke var meget luft at indtage så var duften alligevel gennemtrængende. Blod, sved, ånde, støv, tårer. En berigende cocktail.

[Ziro]

Selv hvis man ligesom Ziro var påvirket af dyr opium, så havde Mr. Darklighters aura en stærk påvirkning på en. Ziro ville endda gå så vidt som at sige at han faktisk næsten følte sig helt ædru igen. Det var tydeligt at vampyren var i sit rette element hernede, hvis man skulle dømme ud fra gløden i hans blik. Dyriske og blodige ting havde en klar tiltrækningskraft på natten børn. Dog, så var Darklighter tydeligvis af en anden klasse end de andre blodsugere som normalt besøgte The Pitt. “Det er godt de har så gode kontakter, Mr Darklighter, dog skal de vide at mine initiativer er altid gode investeringer.” Sagde Ziro selvsikkert før han satte sig ned i sofaen igen, med ryggen til Matthew. “Jeg ville aldrig smide en mønt efter noget som ikke kunne skabe profit eller i det mindste underholde mig en stund.” Et frydefuldt smil gled over hans læber da slaver trådte ud for at rengøre det blodige sand i arenaen under ham. Der var også et par fingre som der skulle samles op “Dette sted syntes at opfylde begge krav..”

Ziro bankede hans pibe ren før den igen forsvandt ind i en af hans mange lommer. Blot få sekunder efter kom en kvinde med et glas vin til ham, serveret på et sølvfad. Det var tydeligt at tjenestefolkene var nøje trænet til at opvarte ham. “Men hvor er mine manerer..Sæt dem ned, Mr. Darklighter, gør dem det behageligt. Dette er Deres aften..” Ziro smilte til Darklighter over skulderen og klappede så blidt i hænderne. En af hans bodyguards kom med stor polstret lænestol og satte den ved siden siden af hvor Ziro sad. Få øjeblikke efter blev Darklighters glas fyldt op igen med husets vampyr specialitet, krydet vin blandet med blod. “Ikke så sært de ville investere i dette sted, Mr. Darklighter, blod er hvert fald ikke en mangelvare..” Ziro havde vendt blikket imod arenaen igen. Hans øjne var fjerne og låst fast på pøblen under dem som alle ivrigt ventede på næste kamp. “Eller, var det den gode stemning som tiltrak dem?

[Matthew Darklighter]

"En blanding," svarede Matthew oprigtigt inden han tog imod tilbuddet og satte sig ved sin værts side. Blodet og vinen dampede let, perfekt temperatur, og han nød duften før han tog en slur og atter smilede. Måske var det vinen, det var ikke til at sige, men han kunne ikke andet end at læne sig tilbage og lade vibrationerne fra omgivelserne bundfælde sig i ham. En mental orgasme over volden, blodet og skrigene.

"De har opbygget et imperium som jeg beundrer, Ziro," sagde han som han sad henslængt i den dybe stol med perfekt udsyn til arenaen. Han måtte vare sin tunge, han kendte spillet som en dialog altid var, men hæder og beundring kunne altid starte en god samtale. Specielt med en forretningsmand som Ziro. Han var selv forretningsmand, men de var af knap så kødeligt format som Ziros varer. Matthew kendte til hemmeligheder, og de var dyrere end en luder eller al den opium man måtte kunne stoppe i kroppen.

"Jeg stoler på at The Pit er omgærdet af nok foranstaltninger til at undgå at blive lukket af myndighederne?" spurgte han med et let hævet øjenbryn og drejede hovedet for at se på Ziros skikkelse som han sad statelig i stolen, lyset aftegnede ansigtet til perfektion og det besmykkede gevir var som en glorie over hans hoved.

[Ziro]

Ziro lo lavmælt. Ikke så meget på grund komplimenten, han var mere end mættet efter den korte gåtur igennem pøblen. Nej, det var mere Matthew spørgsmål omkring sikkerhed der mindede Ziro om hvorfor han virkelig elskede han job og hvor genial han var. "Sikkerheds foranstaltninger er faktisk minimale, hvert fald i form af personale.." Sagde Ziro henkastet før han tog en tår af sin vin. Han lod blidt fingrene kærtegne glasset før han hævede hans frie hånd og pegede ned i arenaen. "Kaptajnen af byvagten, en respekteret ambassadør fra Maranos, Oberions højesterets dommer.." Han pegede rundt til de forskellige personer i takt med at hans remsede dem op. Selv med de titler var de endnu ikke velkommen i VIP området. "Og dette er blot for at nævne et par stykker.. Af andre kan nævnes selveste Kong Zean Forsyth.." Ziro vendte blikket imod Matthew. "Alle disse folk har gode familienavne og omdømme de skal bevare.. For at bevare dem, må de bevare dette sted.." Et frydefuldt smil gled over Ziros læber. "Jeg behøver ikke røre en finger.. Disse folk herunder os.. De gør alt arbejdet for mig.."

[Matthew Darklighter]

Matthew lod blikket følge Ziros finger og ud i den blægende menneskemængde og så de genkendelige ansigter. Og Zean Forsyth, Macarias mand. Matthews øjne strammedes kortvarigt mens han spekulerede over sine muligheder for at få de to adskilt inden han atter vendte opmærksomheden imod sin vært. Han var en sand forretningsmand. Han kunne have kysset ham for hans innovative tankegang.
"Jeg er imponeret," sagde han med et anerkendende nik. "Hvor mange andre sponsorater har De indtil videre? Jeg kan umuligt være den eneste med den brugerflade De har repræsenteret her til aften." Han nikkede derefter mod menneskemængden, der var begyndt at indfinde sig til næste kampscene. Der blev råbt her og der om odds for de to krigere der skulle duellere. Endnu engang var det ikke en kamp til døden, men der skulle ryge større lemmer denne gang inden kampen blev afgjort.

[Ziro]

"Et øjeblik, Mr Darklighter, arbejdet kaldet.." Ziro vinkede kort en bodyguard hen til sig og gav ham en lille pose guld. "Smid det her på, The Iron Ox, og sørg for at folk høre det er mig som vædder.. Det burde gøre kampens odds lidt mere spændende.." Den store Draconian tog imod pengene, bukkede og forsvandt så hurtigt ud af VIP området. "Det må De undskylde, jeg er bange for at dette sted ikke er morskab alene." Sagde han med et glimt i øjet. The Iron Ox ville tabe den næste kamp. Odds var imod ham og desuden var en smule aftalt spil involveret imellem to noble kvinder. Ziro havde ikke helt gennemgået detaljerne. Det var noget med at den ene kvinde ville fremføre beviser på at den anden kvinde havde en affære med hendes gladiator. Disse beviser ville komme frem hvis hun ikke tabte den næste kamp. Den slags intriger syntes at ske her omkring hele tiden. The Pitt bragte altid det bedste frem i folk på den måde. "De fleste her i VIP området er en godtgøre, på den ene eller anden måde.. Nogen med penge, andre med indflydelse.. Nogen med ..Jah, ressourcer." Hans tonelege blev blødere på de sidste par ord da en eksotisk udseende kvinde trådte frem og genfyldte hans glas. "Man bygger ikke sted som dette på blod og guld alene.. Mange små ting skal gå op i en større enhed.. Heldigvis er folk mere end villige til at bidrage så snart de ser det store billede.. "

[Matthew Darklighter]

Guld og blod var vel det stedet var bygget på? Og jord. Og et marked der efterspurgte udbud om blodsport. Det fornøjede ham at se samfundets øverste mænget med den kaotiske mængde af bønder, der glædeligt pansatte deres døtre for at kunne spille på duellerne. Moralsk forfald klædte nu de lavtstående bedst. Grådighed, dekadence og uansvarlighed. Ordene var som søde bolscher på tungen.
"Hvor henter du spillerne?" spurgte han med hovedet lidt på skrå og blikket mod gladiatorerne der stod og pustede sig op. Sved og olie dryppede af deres pumpede overkroppe og landede som store spytklatter på den beskidte jord. Ramponerede metalplader stak frem hist og her for at dække over kroppen, polstret med pels og læder for at gøre det mere behageligt, men de sparsomme rustninger var alt andet end ergonomisk korrekte. Tunge økser, forhamre, langsværd og køller stod linet op langs hver side af arenaens gærde. De bestialske gladiatorer prustede og stønnede under hjelmene, slog knytnæverne sammen og med et kort tilløb bankede de ind i hinanden til stor fryd for forsamlingen. Det første håndtryk, som de kaldte det. Råb og skrig blev højere og endte i en kakofoni af skrattende stemmer, så selv Matthew måtte stikke en finger i øret for at holde larmen ud.

[Zean Forsyth]

The Pit. For Zean var dette navn lig med morskab, et sted han kunne slappe af og se folk banke hinanden synder og sammen. Et sted han kunne nyde smerter og en god snack, uden han selv skulle løfte en finger. Det var ikke det dyriske der tiltrak ham, selv om han nød det, men mere lysten til at se folk slås, se folk bløde og mærke deres voksende smerter, der fik ham til at komme igen og igen. De to dødsengle, der sad bag ham, nød det også. Det vidste han. Dette var jo næsten paradis for dødsengle!
Selv deltog han ikke meget i den vilde stemning omkring ham. Folk råbte, buhede, hujede og fyldte i munden med samme åndedrag. Det var sjovt at se den absolut grådigste del af borgerskabet og dem, der blot ønskede at slikke røv hele tiden. Der var jo to måder at stige i rang og få magt. Der var den officielle, hvor man blev udnævnt til en nobel eller den uofficielle, i underverdenen, som en betydningsfuld figur. Zean nød godt af begge verdener. Sandheden var jo også at han med en håndbevægelse kunne slutte det hele, såfremt han ønskede det og derfor lod folk ham i fred. Folk, der genkendte ham som kongen og som var nye her, så til tider noget mystificerede ud, hvortil Zean blot kunne sende personen et ekstra stort smil. Hvilket konge ville han ikke være, hvis han ikke støttede...ting?

Han var afslappet klædt på. Et par praktiske sko, de sorte bukser og en sort skjorte, som var åben i kraven. Det brune hår, der som altid strittede lidt til alle sider, hvis det ikke var ved at stikke ham i de stålgrå øjne. I den ene hånd hvilede et glas med et brunligt indhold, tættere på tom end fuld.
Da kampen var slut og der blev annonceret en ny om 15 minutter, rejste Zean sig fra sin stol. Han havde set det. Ejerens ankomst. Det var på tide at følge efter og vise folk her præcis hvilken konge han var. Han rakte glasset til en eller anden kvinde, som uden tvivl var en tjenerinde af en slags, før han med en håndbevægelse gjorde tegn til hans engle. De fulgte ham, da han gik over mod VIP området. Han var en konge og en god gæst. Selvfølgelig ville han udnytte det til at sidde i VIP området.
Hans ene hånd gled over hans skulder, som fjernede han noget ikke-eksisterende skidt. Han stoppede op foran stålporten. Et par vagter flankerede den og lukkede de rigtige folk ind.
De vekslede kort blikke, da de åbnede døren for ham. Med et selvtilfreds smil trådte Zean ind på VIP området. Øjeblikkeligt trådte to kvinder hen til ham. Hans arme gled rundt om deres kroppe, da de gik med ham, en på hver side. Åh ja, her følte man sig nu også som en konge!
Han var ikke yderligere genert, da han satte kursen direkte mod de to snakkede mænd. Hvorfor skulle han?
"Jeg ser det er endnu en indbringende aften" lød hans forstyrrende kommentar, da han uden videre forstyrrede de to mænds samtale. Ikke at han var det mindste ked af det.
Hans to dødsengle var blevet udenfor. Der var ikke lige så meget brug for dem her.

[Ziro]

Ziro havde vendt sig for at svare Matthew, men måtte opgive da støjen tog til. Over lyden af råb, skrig og trommer, kunne man tydeligt høre Ziros varme latter. Kampenes brutalitet havde stadig havde en positiv effekt på ham. Lige præcis som Ziro havde forventet, så havde hans lille væddemål rettede lidt op på denne kamps odds. Folk ville altid gerne vædde på det samme som ham. Snart ville kampen være slut. Ziro ville tabe, men huset ville vinde. Huset vandt altid i sidste ende. Hvis ikke på gambling, så ville gæsterne altid bruge deres sidste mønter på alkohol, kvinder og stoffer. Synet af blod der begyndte at flyde var nok til at gøre hvem som helst tørstig, og det gik ikke længe før afkølet vin igen blev hældt op i Ziros glas. Heden hernede kunne på travle aftener blive ganske ulidelig. Der var noget ved kampene som fik blodet i kog på selv de mest dannede borgere og aristokrater.

Gladiatorkampe var for det meste uden fatale følger. Det var sjældent i husets eller ejernes interesse at miste slaver og krigere, de var trods alt en kostbar luksusvare. På mange måder var disse arena kampe ofte som ballet. Det handlede ofte om at stå det rigtige sted og få alting til at se dynamisk ud. I den rigtige verden ville en kamp sjældent tage mere end et par sekunder. Hernede i The Pitt betalte folk for længere forestillinger. Denne kamp ville normalt have sluttet med en afhugget hånd eller dybt så, men større kræfter var i spil på denne aften. The Iron Ox havde fået en dårlig benskinne og hans mobilitet var derfor drastisk sænket. Kampen endte brat, kun ganske få minutter inde, da The Ox ikke kunne træde væk hurtigt nok og fik sin blottet halspulsåre skåret over med et velplaceret hug fra den anden gladiator. Ren ekstase syntes at bølge igennem salen da The Iron Ox faldt til jorden, med hans hals sprøjtende som en rød en fontæne. "Ak ja.." Sukkede Ziro og tog en tår af sin vin. "Nogen skal ud og shoppe efter en ny champion.."

Lyden af Zeans karakteristiske stemme gav et svagt gib i Ziro som behændigt fik sat sit glas fra sig. Hans vagter havde fejlet i at advare ham om at kongen var dukket op. Det skulle komme til at koste dem senere. Ziro genvandt fatningen og et selviskkert smil prydede han læber da han vendte sig imod sin konge. "Indbringende er mit mellemnavn, Deres majestæt." Han bukkede høfligt for Zean. "Jeg kan se at teaterforestillingen ikke kunne holde deres opmærksomhed denne aften. Jeg havde ellers hørt at kapelmesterens fortolkning af slaget ved Maronos var.. Bevægende.. Men teaterblod er vel ikke det samme?" Han rømmede sig lavmælt og fiskede sin pibe frem fra en inderlommer. "Åh, hvor er mine manerer, tillad mig at introducere dem for Mr. Darklighter, rådsmand fra Portus." Sagde Ziro galant og pegede på Matthew med sin sølvpibe. "En af mine bedste og kæreste sponsorer.."

[Matthew Darklighter]

Matthew bed sig selv i tungen for at holde eder og spy indenbords mens han betragtede Zean Forsyth traske nonchalant op til dem, som om han ejede hele verden. Han så hvad Macaria havde set i knægten men for hans eget vedkommende var der ikke megen beundring til overs for dødsenglen. Ikke desto mindre var han skuespiller, og ikke mindst løgner, og hans afsky var ikke til at måle på ham. Da Ziro introducerede ham rejste han sig med myndig mine og bukkede ærbødigt for kongen.
"Deres Majestæt," sagde han med et smalt smil. Han var en mand af få ord når han skulle bevare fatningen. Macaria havde næppe nævnt sin skabers fulde navn. Det vidste hun bedre end at gøre. Desuden havde dæknavne altid været dem der florerede mest omkring Matthews person blandt folkemunde. Hans forretning med hemmeligheder var lukrativ, og dæknavne var hverdagskost.

[Zean Forsyth]

Hans smil voksede, da han med en håndbevægelse gjorde tegn til at de blot skulle sætte sig og genoptage deres...Hvad end de var i gang med.
Hans blik forlod Ziro og landede på denne rådsmand. Så...Portus rådsmand besøgte Vavilon, for at sidde i dens undergrund og nære sig? Åh. Det var interessant. Mere end noget andet. Noget der måske kunne bruges senere, hvis manden en dag skulle blive et problem. Pludselig følte han at aftenen havde været især indbringende. For Ziro og Zean.
"Teaterforestillingen var fin. Men når man lugter blod, er det begrænset hvor interessant folk i kostumer er" hans blik gled ud mod arenaen, som den afdøde gladiator blev hevet væk. Flere mænd om at løfte en mand væk, samt en sidste mand, der sørgede for at skurre det værste blod væk, så en ny kamp snart kunne begynde.
Larmen var øredøvende, men Zean var van til den. Og måske havde han allerede sine høreskader, efter at have deltaget i flere krige, hvortil larmen også var slem. Luften var varm, men Zean nød det blot. Den specielle odør.
Med en håndbevægelse blev en ny stol fragtet over til det lille selskab og Zean smed sig i den med velbehag. Et glas blev hentet til ham og vin blev skænket. Zean nippede afslappende til det. Det havde givet et specielt godt kuldegys, da manden havde mistet livet. Hans øjne skinnede. Han følte sig især stærk her, med al den smerte til at styrke ham. Den konstante nærvær af smerte.
"Åh, fra Portus..." Hans blik gled over til denne rådsmand igen.
"Jeg har snakket med jeres dronning. Skøn kvinde. Vores lande er i fred nu, jo. Men det var du nok alt om. Ikke at vi skal snakke om det her... Mere syntes jeg det er på sin plads at udnævne en skål. En skål til Ziro, for at sikre vi har denne underholdning. En skål til dig, hr. Rådsmand, for at støtte ham i det. Og en skål til mig, bare fordi jeg er til!" foreslog han og hævede sit glas.
Efter skålen, gled hans blik over til Ziro.
"Jeg har hørt en af mine personlige favoritter ikke skal slås i dag" kommenterede han roligt.
"Det var ærgerligt. En af de få kvinder der faktisk kan udstå de grusomme og absolut fantastiske kampe!" Han tog sig ikke videre af at han havde forstyrret deres samtale. Ydermere, kunne de jo bare fortsætte den. Lige på det punkt, var Zean en ganske afslappet mand.

[Ziro]

Efter skålen havde Ziro straks brug for at få genopfyldt sit glas. At feste med Zean var altid morsomt, men anstrengende. Og her havde han ellers håbet på en rolig aften. "Ah ja, Deres personlige favorit." Sagde Ziro med et skævt smil og fik tændt op i sin pibe. "Nej, jeg er bange for at hun ikke vil være at finde i selve arenaen de næste par uger.." Sandheden var at den kvindelige gladiator var blevet gravid. Hvem faren var, det var umuligt at sige. Hvis det var Zean, så ville det ikke forbavse ham. Der var generelt så meget testosteron og lir hernede i The Pitt- At de kvindelige adelskvinder ikke blev gravide bare ved at gå ind af døren til salen var et mirakel. Men, nu var uheldet ude og en alkymist skulle hentes ind. Den kvindelige gladiator ville være bundet til en sygeseng, bogstaveligt talt, indtil hun igen ville være klar til træning og kamp. Denne gang skulle man nok sørge for at der ikke kom flere uheld. "Jeg er dog sikker på at hun snart vil være tilbage, så god som ny." Sagde Ziro selvsikkert og gav sig til at babbe på sin pibe.

Udråberen kunne igen høres, der var godt og vel 30 minutter til den næste kamp. Dette var ,efter Ziros mening, usædvanligt længe. Det måtte betyde at noget var gået helt et sted nede i katakomberne under arenaen. Ziro ville dog ikke bekymre sig om det, det havde han folk ansat til at tage sig af. "Men mr. Darklighter, for at vende tilbage til deres spørgsmål.. Om hvor jeg hvor jeg finder min arbejdskraft." Han pustede lidt sødlig røg ud og nød fornemmelsen af hvordan den stærke opium slørede hans fysiske sanser. Nu var det kun The Pitts fantastiske atmosfære som påvirkede ham. "De fleste gladiatorer vi ser herunder os, er folk som er kommet i en livsgæld i de kriminelle lag, på den ene anden måde. Hvad jeg plejer at gøre er at jeg betaler deres gæld og så kommer de herned og arbejder for mig.. For en stund.." Han smilte bredt. "Den nu afdøde Iron Ox var vist en familiefar.. Han var ikke en af mine, så kan faktisk ikke huske hvordan han var endt hernede.." Ziro trak på skulderne og tog endnu et hiv af sin pibe. "Men det er selvfølgelig også ligegyldigt nu.."