Post by Corvuz Strigoi on Oct 19, 2020 12:41:56 GMT
Corvuz blev varm i sit bryst som han fangede de varme gestus mod Lilith fra Eriz og Marcellus, der var så rart at se selv så magtfulde og komplekse individer kunne komme sammen og mødes om noget med oprigtig affektion. Den arrede mand lyttede og slugte hvert et ord der kom fra hans niece og han kunne ikke holde fra at blive rigtig glad for den unge pige, han ønskede det absolut bedste for hende og han var allerede ved at gøre sig tanker om hvilke aktiviteter, bøger, studie-emner og meget mere han kunne anbefale hende. Han private tanker faldt på hvor heldige Eriz og Marcellus var for at være forældre… Det var noget han næste kunne ønske sig selv…
”Ah det er vidunderligt at høre om min lille niece, jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at du gør din mor og far stolt!” Hans stemme faldt væk da hans øjne faldt på Marcellus tallerken…. Urørt. Et stik og en ætsende varme bredte sig i hans bryst og splitsekundet senere var hans blik faldet på den tjener der havde serveret for hans fætter. Corvuz noterede sig tjenerens ansigt og et sted i et af husets mørke kamre rørte en beboer på sig – sulten og ensom... Men ikke længe.
Hans blik vendte tilbage til hans gæster, agten havde ikke været så subtil som han kunne tænke sig, men nu var det trods alt meget lang tid siden Corvuz havde skulle spille for galleriet. Den ætsende følelse lagde sig langsomt tilbage hvor den havde rejst sig fra og smilet vendte tilbage til hans læber.
”Marcellus mit blod, jeg synes du virker noget ubekvemt..” Han lænede sig en smule frem, Corvuz var ikke meget for at indrømme det men inden for et par år skulle han nok bruge briller hele tiden, ”Du ser også en kende vejrbidt ud. Jeg kan arrangere et vidunderligt ophold i de royale pøler i mit badehus, et par dage med daglige behandlinger vil få dig til at føle dig som en ny mand!”
”Ah det er vidunderligt at høre om min lille niece, jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at du gør din mor og far stolt!” Hans stemme faldt væk da hans øjne faldt på Marcellus tallerken…. Urørt. Et stik og en ætsende varme bredte sig i hans bryst og splitsekundet senere var hans blik faldet på den tjener der havde serveret for hans fætter. Corvuz noterede sig tjenerens ansigt og et sted i et af husets mørke kamre rørte en beboer på sig – sulten og ensom... Men ikke længe.
Hans blik vendte tilbage til hans gæster, agten havde ikke været så subtil som han kunne tænke sig, men nu var det trods alt meget lang tid siden Corvuz havde skulle spille for galleriet. Den ætsende følelse lagde sig langsomt tilbage hvor den havde rejst sig fra og smilet vendte tilbage til hans læber.
”Marcellus mit blod, jeg synes du virker noget ubekvemt..” Han lænede sig en smule frem, Corvuz var ikke meget for at indrømme det men inden for et par år skulle han nok bruge briller hele tiden, ”Du ser også en kende vejrbidt ud. Jeg kan arrangere et vidunderligt ophold i de royale pøler i mit badehus, et par dage med daglige behandlinger vil få dig til at føle dig som en ny mand!”