Post by Marcellus LaPiera Black on Oct 8, 2020 3:03:54 GMT
Den modgift Marcel havde drukket havde modarbejdet giften før kampen var færdig. Han lå klar hvis noget skulle gå galt. Dog blev han liggende og så til hvordan hans datter kæmpede og til sidste besejrede det ældgamle væsen. Han var så stolt. Hun var nøjagtig som ham selv i den alder. Hun kæmpede med næb og klør, hun brugte taktik og analyserede sin modstander. Hun skulle nok blive en god dronning en dag. Da Lilith begyndte at hoste blod op satte Marcel sig langsomt op og ømmede sig. På trods af at han havde kunne bevæge sig i lidt tid så betød det ikke at det ikke var yderest smertefuldt. Han løb over til Lilith og satte sig ned med hende i hans arme. Han sagde en stille og rolig stemme der osede af stolthed '' Godt gået ''. Marcel sukkede og sagde sorgmodigt '' healing er ikke min stærke side. Men jeg kan hjælpe dig. Det kræver at du stoler på mig. Det kommer til at lyde lidt underligt. Men min specialitet er sjæle. Hvis du skriver under på min kontrakt, ejer jeg din sjæl. Det har nogle fordele, blandt andet at ingen kan stjæle eller skade din sjæl da jeg ejer den. Du får selvfølgelig kontrakten så du kan rykke den i stykker hvis du ønsker og du vil atter eje din sjæl igen. Men hvis jeg ejer den har jeg et par tricks til at helbrede dig '' Marcel blinkede til Lilith. Det var sandhedens time, den var altid bedste når den man ønskede sandhed fra var yderest presset og det var Lilith. Meget kunne man sige om Marcel, men hans evne til at udnytte en situation fejlede intet. Han holdt sin hånd frem imod Lilith, sorte flammer dannede sig i hans hånd og blev til en kontrakt. Han klemte Lilith støttende ind til sig, kiggede hende dybt i øjnene og sagde med en beroligende stemme der stadigvæk bar en undertone af stolthed han ikke kunne skjule '' stol på mig '' Hans øjne faldt derefter på kontrakten.