Post by Adelaide Veterano on Oct 24, 2018 11:49:20 GMT
Adelaide rystede på hovedet. "Det finder vi aldrig ud af nu," svarede hun blot. Det havde været bedre hvis djinnen selv var kommet ud med det. Det havde skabt en begyndende tillid mellem ham og Veteranoerne. Bare en smule. ".. I sidste ende er han også den mest intimt bekendte med Eriz' planer. Dylan ved også noget, men ved med garanti mere." Hvor meget mere anede hun ikke. Han havde vist sig ikke at vide noget om Dylans kidnapning. "Han kunne blive en vigtig ressource." Hendes krop føltes tung og skreg efter søvn.
Flint bed sig i tungen ved Isabels hidsige hvæsen. Han gjorde kun hvad hans Mistress ønskede. Han havde intet valg, efter han havde bundet sig til hende. Og så var der det faktum at Marcellus ikke var død. Han havde slet ikke været på slottet. Der havde blot været en enorm familiar. Han forblev tavs. Han havde lovet Eriz ikke at afsløre den hemmelighed, og hvor han havde brudt sin slags regler før, føltes det forkert at gøre, når han gjorde det.
"Aye, cherie, men jeg tror Adelaide har ret, der er måder at bruge en kniv mod den som holder den." svarede Maddox Isabel, som han langsomt slentrede de sidste skridt op til forsamlingen, så han stod i blandt dem. Først nu viftede han sin hånd ganske let, så krydsbuerne blev sænket. Ingen pakkede deres våben helt væk, men de var ikke længere peget mod dem. Djinnens øjne blev dækket til igen. "Godt så," der var næsten en tone af morsomhed i Maddox stemme, selvom der ikke helt var et smil om hans læber. "Det lyder som en aftale. Caleb vil holde øje med djinnen og Macaria. Og jeg er sikker på at hvis noget går galt, vil Adelaide gerne hjælpe med vampyr problemet." Han syntes ikke kun at mene Macaria. Adelaide så ukomfortabel ud og hev sine arme op om sig selv som om hun frøs. "Lad os gå tilbage mod lejren. Alle har smidt deres bånd nu alligevel, men det kan vi tale om senere." Maddox gestikulerede tilbage mod lejren og folk begyndte at bevæge sig i den retning, bortset fra de vagter der skulle blive på posten.
Khalas hånd var gledet fra daggerten ved hendes ryg igen. "Lad os bare sige jeg har en interesse i at holde Damian i live," svarede hun kryptisk. "Og humie her fulgte med for at hjælpe med Macaria. Hun kunne ikke jage i dén der tilstand, så vi gav hende blod fra ham," hun begyndte at slentre med processionen tilbage mod hvad hun antog var deres lejr. Maddox så ud til at godtage forklaringen, mere ad manglende interesse end at forklaringen var god nok, og så tilbage mod Adelaide, der også fulgte med. "Cherie, har du nok i dig til at vi kan få en samtale med Macaria tilbage i lejren?"
"Jeg --" Hun gned en hånd mod sin pande. Hun manglede et bad. Hun stank af sved, skovbund, hendes hår var filtret og hendes muskler så ømme at enhver bevægelse fik nye områder af hendes krop til at gøre ondt. Hun manglede flere dages søvn. Maddox løftede et øjenbryn. Hun pressede sine læber sammen. "Ja."
"Godt så." Han nikkede let og førte så an for processionen. Der var en lille gåtur mellem mødestedet og lejren i sig selv. Der var hverken latter eller musik at høre, som de nærmede sig den. Ordet om en feral vampyr og fjendtlige væsner måtte have spredt sig hurtigt og der sad kun vagter tilbage om lejr bålet da de kom tilbage ind i lejren. "Lad os gå ned i hulerne under jorden," foreslog Maddox mod gruppen og uden rigtigt at vente på om folk var enige, ledte han an ned i mine skakten. Han ledte dem dybere ned end han havde gjort første gang Macaria havde besøgt lejren. Der var koldt og fugtigt i minen og rummet de kom ind i havde ingen møbler, blot nogle planker der var faldet ned fra loft konstruktionen. Khala fandt øjeblikkeligt et en væg at læne sig op af, hvor hun havde overblik over hele lokalet og stadig var behageligt tæt på udgangen. "Nå. Lad os så få historien. Adelaide."
Englen gik op til hvor Cal havde sat Macaria ned på jordgulvet, satte sig bag vampyren og lagde hænderne på begge sider af vampyrens tindinger. Hendes fingre lyste op. Magien søbede ind og ledte efter tråde af godhed i det ferale bæst foran hende.
Flint bed sig i tungen ved Isabels hidsige hvæsen. Han gjorde kun hvad hans Mistress ønskede. Han havde intet valg, efter han havde bundet sig til hende. Og så var der det faktum at Marcellus ikke var død. Han havde slet ikke været på slottet. Der havde blot været en enorm familiar. Han forblev tavs. Han havde lovet Eriz ikke at afsløre den hemmelighed, og hvor han havde brudt sin slags regler før, føltes det forkert at gøre, når han gjorde det.
"Aye, cherie, men jeg tror Adelaide har ret, der er måder at bruge en kniv mod den som holder den." svarede Maddox Isabel, som han langsomt slentrede de sidste skridt op til forsamlingen, så han stod i blandt dem. Først nu viftede han sin hånd ganske let, så krydsbuerne blev sænket. Ingen pakkede deres våben helt væk, men de var ikke længere peget mod dem. Djinnens øjne blev dækket til igen. "Godt så," der var næsten en tone af morsomhed i Maddox stemme, selvom der ikke helt var et smil om hans læber. "Det lyder som en aftale. Caleb vil holde øje med djinnen og Macaria. Og jeg er sikker på at hvis noget går galt, vil Adelaide gerne hjælpe med vampyr problemet." Han syntes ikke kun at mene Macaria. Adelaide så ukomfortabel ud og hev sine arme op om sig selv som om hun frøs. "Lad os gå tilbage mod lejren. Alle har smidt deres bånd nu alligevel, men det kan vi tale om senere." Maddox gestikulerede tilbage mod lejren og folk begyndte at bevæge sig i den retning, bortset fra de vagter der skulle blive på posten.
Khalas hånd var gledet fra daggerten ved hendes ryg igen. "Lad os bare sige jeg har en interesse i at holde Damian i live," svarede hun kryptisk. "Og humie her fulgte med for at hjælpe med Macaria. Hun kunne ikke jage i dén der tilstand, så vi gav hende blod fra ham," hun begyndte at slentre med processionen tilbage mod hvad hun antog var deres lejr. Maddox så ud til at godtage forklaringen, mere ad manglende interesse end at forklaringen var god nok, og så tilbage mod Adelaide, der også fulgte med. "Cherie, har du nok i dig til at vi kan få en samtale med Macaria tilbage i lejren?"
"Jeg --" Hun gned en hånd mod sin pande. Hun manglede et bad. Hun stank af sved, skovbund, hendes hår var filtret og hendes muskler så ømme at enhver bevægelse fik nye områder af hendes krop til at gøre ondt. Hun manglede flere dages søvn. Maddox løftede et øjenbryn. Hun pressede sine læber sammen. "Ja."
"Godt så." Han nikkede let og førte så an for processionen. Der var en lille gåtur mellem mødestedet og lejren i sig selv. Der var hverken latter eller musik at høre, som de nærmede sig den. Ordet om en feral vampyr og fjendtlige væsner måtte have spredt sig hurtigt og der sad kun vagter tilbage om lejr bålet da de kom tilbage ind i lejren. "Lad os gå ned i hulerne under jorden," foreslog Maddox mod gruppen og uden rigtigt at vente på om folk var enige, ledte han an ned i mine skakten. Han ledte dem dybere ned end han havde gjort første gang Macaria havde besøgt lejren. Der var koldt og fugtigt i minen og rummet de kom ind i havde ingen møbler, blot nogle planker der var faldet ned fra loft konstruktionen. Khala fandt øjeblikkeligt et en væg at læne sig op af, hvor hun havde overblik over hele lokalet og stadig var behageligt tæt på udgangen. "Nå. Lad os så få historien. Adelaide."
Englen gik op til hvor Cal havde sat Macaria ned på jordgulvet, satte sig bag vampyren og lagde hænderne på begge sider af vampyrens tindinger. Hendes fingre lyste op. Magien søbede ind og ledte efter tråde af godhed i det ferale bæst foran hende.