Post by Roman Hawkins on Oct 16, 2017 1:23:00 GMT
Roman Hawkins ~ Khala Riviera
Solen var stadig ikke stået helt op endnu, men lyset i horisonten indikerede at det kun var et spørgsmål om minutter før de første stråler ville strække sig over Sethos-bjergene. Vinden var stadig frisk og kølig under Romans vinger, som bar hans fugleskikkelse over himlen, så skoven suste forbi ham langt dernede på jorden.
Høgens vingeslag var hurtige, så ingen jæger skulle kunne nå at sætte en pil i ham. Normalt ville han have valgt en mindre fugl som ikke ville tiltrække sig jægernes opmærksomhed, men det var nu engang høgen som tiltalte ham mest. Vingerne blev trukket ind til kroppen da formskifternes kro tog form under ham, og han dykkede fra himlen. Et åbent vindue i kroens overetage blev hans mål.
Så snart høgen var indenfor vinduesrammen blev vingerne foldet ud for at bremse ham i sit dyk, før rovfuglen landede trygt på gulvet. Sorte, stikkende øjne kiggede rundt i rummet, kun for at fastslå at han befandt sig inde i ét af kroens soveværelser - et faktum han hurtigt kunne bedømme af lyden fra Ronnies snorken. Roman vred en smule på kroppen, som snart begyndte at forandre sig. Fugleskikkelsen voksede sig højere og bredere, og hud erstattede fjer. Kløerne på hans fødder strakte sig ud i de nøgne tæer, og det skarpe næb tog form af en let kroget næseryg. Indenfor et kort minut var høgen blevet erstattet af Romans fuldstændig nøgne skikkelse, som roligt begav sig over til Ronnies sovende skikkelse og gav ham et let spark i siden. Med et grynt satte Ronnie sig op.
"Hva-... Rom? Rom!" Et smil bredte sig over hans læber, mens Roman satte en finger for munden. Ronnie var ikke den eneste sovende i rummet. Et legende smil trak i Romans mundvige.
"Vi kan tage velkomstfesten ved morgenmaden, Ron, ikke? Jeg kom faktisk for at tale med din søster. Er hun hjemme?"
"Ikke endnu." Ronnie hviskede mens han satte sig mere op. "Hun tog ud i går eftermiddags. Et vigtigt møde, sagde hun, men hun sagde hun ville være tilbage i tide til morgenmaden. Du er velkommen til at vente, men... måske vil du låne noget tøj?" Roman rynkede en smule på brynene, før han så ned af sig selv, og smilet igen bredte sig over hans læber. Nå ja. Dén mindre detalje.
Iført et sæt tøj han havde lånt af Ronnie havde Roman placeret sig selv på Khalas kroværelse. Han lå behageligt i hendes seng, mens han tyggede i sin ene fingernegl. Overvejende så han ud i luften. Han havde ikke opsnappet noget som helst om et møde mellem formskifternes leder og nogen anden den nat - og han havde en vane med at kende til den slags. Det overraskede ham at Khala havde fundet en måde at holde den information fra ham, men mere end noget andet gjorde det ham nysgerrig. De nøgne fødder vippede tålmodigt ved sengekanten, mens han med jævne mellemrum så mod det åbne vindue. Han kunne se solopgangen gennem det.
Høgens vingeslag var hurtige, så ingen jæger skulle kunne nå at sætte en pil i ham. Normalt ville han have valgt en mindre fugl som ikke ville tiltrække sig jægernes opmærksomhed, men det var nu engang høgen som tiltalte ham mest. Vingerne blev trukket ind til kroppen da formskifternes kro tog form under ham, og han dykkede fra himlen. Et åbent vindue i kroens overetage blev hans mål.
Så snart høgen var indenfor vinduesrammen blev vingerne foldet ud for at bremse ham i sit dyk, før rovfuglen landede trygt på gulvet. Sorte, stikkende øjne kiggede rundt i rummet, kun for at fastslå at han befandt sig inde i ét af kroens soveværelser - et faktum han hurtigt kunne bedømme af lyden fra Ronnies snorken. Roman vred en smule på kroppen, som snart begyndte at forandre sig. Fugleskikkelsen voksede sig højere og bredere, og hud erstattede fjer. Kløerne på hans fødder strakte sig ud i de nøgne tæer, og det skarpe næb tog form af en let kroget næseryg. Indenfor et kort minut var høgen blevet erstattet af Romans fuldstændig nøgne skikkelse, som roligt begav sig over til Ronnies sovende skikkelse og gav ham et let spark i siden. Med et grynt satte Ronnie sig op.
"Hva-... Rom? Rom!" Et smil bredte sig over hans læber, mens Roman satte en finger for munden. Ronnie var ikke den eneste sovende i rummet. Et legende smil trak i Romans mundvige.
"Vi kan tage velkomstfesten ved morgenmaden, Ron, ikke? Jeg kom faktisk for at tale med din søster. Er hun hjemme?"
"Ikke endnu." Ronnie hviskede mens han satte sig mere op. "Hun tog ud i går eftermiddags. Et vigtigt møde, sagde hun, men hun sagde hun ville være tilbage i tide til morgenmaden. Du er velkommen til at vente, men... måske vil du låne noget tøj?" Roman rynkede en smule på brynene, før han så ned af sig selv, og smilet igen bredte sig over hans læber. Nå ja. Dén mindre detalje.
Iført et sæt tøj han havde lånt af Ronnie havde Roman placeret sig selv på Khalas kroværelse. Han lå behageligt i hendes seng, mens han tyggede i sin ene fingernegl. Overvejende så han ud i luften. Han havde ikke opsnappet noget som helst om et møde mellem formskifternes leder og nogen anden den nat - og han havde en vane med at kende til den slags. Det overraskede ham at Khala havde fundet en måde at holde den information fra ham, men mere end noget andet gjorde det ham nysgerrig. De nøgne fødder vippede tålmodigt ved sengekanten, mens han med jævne mellemrum så mod det åbne vindue. Han kunne se solopgangen gennem det.