Post by Saïx Veterano on Sept 15, 2017 9:49:49 GMT
Ligesom Isabel og Caleb havde Saïx overrasket løftet hovedet, da Moria pludselig forlod bordet for at stikke af ud af døren. Han åbnede munden for at råbe efter hende, men Caleb kom ham i forkøbet. Han endte i stedet med at stå og se efter den løbende djinn, mens Caleb og Isabel havde deres skænderi. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv i det øjeblik. Han var hurtigere end Caleb, så måske skulle han løbe efter Moria? I hvert fald så længe det så ud til at Isabel ikke selv havde lyst til at løbe efter h-
Enhver tanke gik i stå før han nogensinde kunne fuldføre den, og Saïx’ blik vendte sig omgående tilbage mod de to søskende. Det fæstede sig på Caleb. Hvad… havde han lige sagt? Selv da Caleb var fulgt efter Moria, stirrede Saïx stadig på det sted hvor han havde stået, mens lyden af Calebs ord rungede i hans hoved. Tænk på hvor svært du får det, når du bliver dronning… hvor svært du får det, når du bliver dronning… du får det, når du bliver dronning… når du bliver dronning… dronning…
Det var først da Isabel henvendte sig direkte til ham, at det lykkedes ham at løsrive sig fra sin egen tankestrøm, men det havde ikke fået chokket til at forlade ham. Han placerede hænderne på bordpladen, mens han forsøgte at finde hoved og hale i det hele. Og Isabel virkede slet ikke til at have lagt mærke til noget!
”Hvad snakkede Cal om?” spurgte han hende, uden på nogen måde at give respons på hvad hun selv havde sagt til ham. Blikket som landede på hende var afventende. Måden Cal havde sagt det på… det lød som noget de allerede havde planlagt. Når hun blev dronning. Ikke hvis. Og dronning af hvad? Åbenbart noget som ville medføre en ny livsstil, men… det kunne ikke være en rigtig dronningetitel de snakkede om. Det ville hun have fortalt ham om! ”Hvad er det, du skal være dronning af?” Noget hårdt havde sneget sig over hans tunge, og gjort hans ord til et bid. For øjeblikket skænkede han hverken Moria eller Cal en tanke. Magikeren ville indhente sin hustru og berolige hende og få hende hjem, selvfølgelig ville han det. Men det her kunne han ikke ignorere. Ikke hvis Cal faktisk havde ment det på dén måde han frygtede.
Enhver tanke gik i stå før han nogensinde kunne fuldføre den, og Saïx’ blik vendte sig omgående tilbage mod de to søskende. Det fæstede sig på Caleb. Hvad… havde han lige sagt? Selv da Caleb var fulgt efter Moria, stirrede Saïx stadig på det sted hvor han havde stået, mens lyden af Calebs ord rungede i hans hoved. Tænk på hvor svært du får det, når du bliver dronning… hvor svært du får det, når du bliver dronning… du får det, når du bliver dronning… når du bliver dronning… dronning…
Det var først da Isabel henvendte sig direkte til ham, at det lykkedes ham at løsrive sig fra sin egen tankestrøm, men det havde ikke fået chokket til at forlade ham. Han placerede hænderne på bordpladen, mens han forsøgte at finde hoved og hale i det hele. Og Isabel virkede slet ikke til at have lagt mærke til noget!
”Hvad snakkede Cal om?” spurgte han hende, uden på nogen måde at give respons på hvad hun selv havde sagt til ham. Blikket som landede på hende var afventende. Måden Cal havde sagt det på… det lød som noget de allerede havde planlagt. Når hun blev dronning. Ikke hvis. Og dronning af hvad? Åbenbart noget som ville medføre en ny livsstil, men… det kunne ikke være en rigtig dronningetitel de snakkede om. Det ville hun have fortalt ham om! ”Hvad er det, du skal være dronning af?” Noget hårdt havde sneget sig over hans tunge, og gjort hans ord til et bid. For øjeblikket skænkede han hverken Moria eller Cal en tanke. Magikeren ville indhente sin hustru og berolige hende og få hende hjem, selvfølgelig ville han det. Men det her kunne han ikke ignorere. Ikke hvis Cal faktisk havde ment det på dén måde han frygtede.