Post by Shaiin McGivens on Jun 22, 2017 6:50:52 GMT
Han sank selv, en eller anden hård klump. Det var som om hans krop slet ikke ville det samme som hans hjerne. Salem havde haft succes i at skubbe ham ud af den boble af selvkontrol han altid gik i og nu stod han presset op af døren, som ville han falde uden den. Han hadede sig selv for at stoppe det og Sals ord gjorde det kun svære. Han bed hårdt sammen. Det VAR den bedste beslutning! Han gentog det i sit sind flere gange, i håb om faktisk at overbevise sig selv om det. Der var så stort et spænd mellem lyst og...Resten.
Han havde lyst til at sige noget mere. Hans blik gled hen over Sals krop og ansigt. Det gjorde ondt, som manden trak sig væk fra ham. Bare en gang mere, ikke? Bare en gang...
Hans krop havde automatisk taget et skridt fremefter. Han havde jo lyst til Sal, havde savnet ham.
I stedet fandt hans ene svedige hånd dørhåndtaget og svang døren åben. Han skyndte sig ud, kun med et let nik både til bekræftelse og hilsen. Døren gled langsomt i bag ham og han gik hurtigt lidt op af gangen, før han stoppede med en hånd mod væggen. Han lukkede øjnene og måtte kæmpe mod sin egen krop.
Slap nu af...Slap nu af...
Han trak vejret dybt og prøvede at tvinge sin puls ned. Tvinge det hele ned.
Han stod der et stykke tid, før han rettede på sit tøj. Han rettede sig op og lod hænderne glide glattende ned over sin jakke og skjorte. Han rømmede sig svagt.
Ikke i aften. Han ville nok snart tage hjem, der var sket mere end nok til at han ikke havde overskud mere til denne fest. Han havde meget at tænke på og nu skulle han finde et tidspunkt at bringe emnet på banen, over for Zia...
Han havde en fornemmelse af hun næppe blev lykkelig ved forslaget. Selv om deres ægteskab var bundet af fornuft og Shaiin aldrig havde vist tegn på følelsesmæssigt tilknytning andet end i form af venskab, virkede det ofte som om Zia var mere dybt i dette ægteskab selv. Nogle gange kunne han ikke få sig selv til at undgå tanken om, hvorvidt Zia et eller andet sted havde forelsket sig lidt i ham.
Han gik tilbage til festen.
Snart. Måtte Nostamus være med ham.
Selv om han havde rimelig kontrol over sin krop, ville hans hjerte ikke stoppe med at slå hårdt. På en måde der ligefrem gjorde ondt.
//Out
Han havde lyst til at sige noget mere. Hans blik gled hen over Sals krop og ansigt. Det gjorde ondt, som manden trak sig væk fra ham. Bare en gang mere, ikke? Bare en gang...
Hans krop havde automatisk taget et skridt fremefter. Han havde jo lyst til Sal, havde savnet ham.
I stedet fandt hans ene svedige hånd dørhåndtaget og svang døren åben. Han skyndte sig ud, kun med et let nik både til bekræftelse og hilsen. Døren gled langsomt i bag ham og han gik hurtigt lidt op af gangen, før han stoppede med en hånd mod væggen. Han lukkede øjnene og måtte kæmpe mod sin egen krop.
Slap nu af...Slap nu af...
Han trak vejret dybt og prøvede at tvinge sin puls ned. Tvinge det hele ned.
Han stod der et stykke tid, før han rettede på sit tøj. Han rettede sig op og lod hænderne glide glattende ned over sin jakke og skjorte. Han rømmede sig svagt.
Ikke i aften. Han ville nok snart tage hjem, der var sket mere end nok til at han ikke havde overskud mere til denne fest. Han havde meget at tænke på og nu skulle han finde et tidspunkt at bringe emnet på banen, over for Zia...
Han havde en fornemmelse af hun næppe blev lykkelig ved forslaget. Selv om deres ægteskab var bundet af fornuft og Shaiin aldrig havde vist tegn på følelsesmæssigt tilknytning andet end i form af venskab, virkede det ofte som om Zia var mere dybt i dette ægteskab selv. Nogle gange kunne han ikke få sig selv til at undgå tanken om, hvorvidt Zia et eller andet sted havde forelsket sig lidt i ham.
Han gik tilbage til festen.
Snart. Måtte Nostamus være med ham.
Selv om han havde rimelig kontrol over sin krop, ville hans hjerte ikke stoppe med at slå hårdt. På en måde der ligefrem gjorde ondt.
//Out