Post by Isabel Veterano on Feb 23, 2017 15:18:10 GMT
”Jeg kan ikke lide nogen af dem,” bekendtgjorde Caleb, som han kom tilbage i køkkenet.
”Kan du overhovedet lide nogen mørkvæsner?” spurgte Isabel med hævet øjenbryn, mens han satte sig ind ved siden af hende. Han lænede sig en smule frem, så han kunne, trække sin skål med grød hen foran sig.
”Ja da! Jeg kan lide dig!” svarede han, som var det en selvfølge, og blev smilende skubbet til med skulderen af Isabel, inden de begge bøjede sig over deres morgenmad næsten synkront. ”Alvorligt dog. Vi er ved at blive for mange på et sted, og med så meget aktivitet ender det med, vi bliver fundet. Hvad skal vi overhovedet stille op med varulven ved næste fuldmåne? Saïx har ret. Han virker ny. Hvis han bliver presset nok, kan han forvandle sig på stedet, og så har vi problemer!”
”Awwww… tror du ikke, vi tre kan klare en lille hvalp?” spurgte Isabel ynkende, inden hun gestulerede med skeen mod døren, knægten var forsvundet ud af. ”Drengen er kun et barn. Forvandlet eller ej, vil selv en vampyr kunne holde ham nede. Flames… vi to ville kunne holde ham nede! Har du glemt, da vi sloges mod den varulv i-”
”- Garoth Mølle, nej det har jeg ikke. Cirklernes midte, han var stor! Har vi fortalt dig om dengang?” Caleb vendte et spørgende blik mod Saïx, mens han hvilede underarmene på bordet. ”Jeg er stadigvæk sikker på, han var en flokleder et eller andet sted, eller også en forkastet alfa. Heldigvis fangede vi ham uden en flok.”
”Jaer, men det var fuldmåne.”
”Vi vandt da!”
”Ja, så hvad bekymre du dig sådan for med den lille pjevs?! Hvis han mister kontrollen sender vi enten Drakan på ham, eller også tager vi to ham fra hver side. Om ikke andet låser vi ham inde i smedjen med Macaria, og så kan hun tæve ham til underkastelse,” forslog hun med et skuldertræk, før hun tog en mundfuld af grøden, og lod Caleb om at tygge på den ide.
En ide syntes dog at gå op for magikeren. Et ildevarslende smil endte med at trække sig op i hans ene mundvig, som han igen vendte blikket mod Saïx. Hovedet vippede en smule til siden mod Isabel.
”…jeg kunne nu godt tænke mig, at se vores egen vampyr mod en varulv,” kommenterede han sigende. ”Bare for at se, hvordan han ville klare sig.”
Skeptisk skar hun en grimasse, før hun forstod hvad Caleb var ude på. Et smørret smil dukkede op på hendes ansigt i næsten komplet spejling med hendes bror. Også hun drejede hovedet langsomt mod vampyren overfor sig, så de begge sad med øjnene fæstnet på ham.
”Åh ja. Ville være en god træning for dem begge to. Varulv mod vampyr,” bekræftede hun, og hvilede overvejende hagen ned på sin ene hånd. ”Faktisk ville det næsten være synd, at gå glip af den mulighed.”
”Enig. Alt for stor en skam,” stemte Caleb lavmælt ind.
”Nogen ville kalde det-”
”-spild. Andre-”
”-uansvarligt, hvis ikke vi præsentere dem for hinanden.”
Deres smil blev bredere så tænderne kom til syne hos dem begge. Det krævede ufattelig meget selvkontrol, ikke at falde sammen af grin.
”Kan du overhovedet lide nogen mørkvæsner?” spurgte Isabel med hævet øjenbryn, mens han satte sig ind ved siden af hende. Han lænede sig en smule frem, så han kunne, trække sin skål med grød hen foran sig.
”Ja da! Jeg kan lide dig!” svarede han, som var det en selvfølge, og blev smilende skubbet til med skulderen af Isabel, inden de begge bøjede sig over deres morgenmad næsten synkront. ”Alvorligt dog. Vi er ved at blive for mange på et sted, og med så meget aktivitet ender det med, vi bliver fundet. Hvad skal vi overhovedet stille op med varulven ved næste fuldmåne? Saïx har ret. Han virker ny. Hvis han bliver presset nok, kan han forvandle sig på stedet, og så har vi problemer!”
”Awwww… tror du ikke, vi tre kan klare en lille hvalp?” spurgte Isabel ynkende, inden hun gestulerede med skeen mod døren, knægten var forsvundet ud af. ”Drengen er kun et barn. Forvandlet eller ej, vil selv en vampyr kunne holde ham nede. Flames… vi to ville kunne holde ham nede! Har du glemt, da vi sloges mod den varulv i-”
”- Garoth Mølle, nej det har jeg ikke. Cirklernes midte, han var stor! Har vi fortalt dig om dengang?” Caleb vendte et spørgende blik mod Saïx, mens han hvilede underarmene på bordet. ”Jeg er stadigvæk sikker på, han var en flokleder et eller andet sted, eller også en forkastet alfa. Heldigvis fangede vi ham uden en flok.”
”Jaer, men det var fuldmåne.”
”Vi vandt da!”
”Ja, så hvad bekymre du dig sådan for med den lille pjevs?! Hvis han mister kontrollen sender vi enten Drakan på ham, eller også tager vi to ham fra hver side. Om ikke andet låser vi ham inde i smedjen med Macaria, og så kan hun tæve ham til underkastelse,” forslog hun med et skuldertræk, før hun tog en mundfuld af grøden, og lod Caleb om at tygge på den ide.
En ide syntes dog at gå op for magikeren. Et ildevarslende smil endte med at trække sig op i hans ene mundvig, som han igen vendte blikket mod Saïx. Hovedet vippede en smule til siden mod Isabel.
”…jeg kunne nu godt tænke mig, at se vores egen vampyr mod en varulv,” kommenterede han sigende. ”Bare for at se, hvordan han ville klare sig.”
Skeptisk skar hun en grimasse, før hun forstod hvad Caleb var ude på. Et smørret smil dukkede op på hendes ansigt i næsten komplet spejling med hendes bror. Også hun drejede hovedet langsomt mod vampyren overfor sig, så de begge sad med øjnene fæstnet på ham.
”Åh ja. Ville være en god træning for dem begge to. Varulv mod vampyr,” bekræftede hun, og hvilede overvejende hagen ned på sin ene hånd. ”Faktisk ville det næsten være synd, at gå glip af den mulighed.”
”Enig. Alt for stor en skam,” stemte Caleb lavmælt ind.
”Nogen ville kalde det-”
”-spild. Andre-”
”-uansvarligt, hvis ikke vi præsentere dem for hinanden.”
Deres smil blev bredere så tænderne kom til syne hos dem begge. Det krævede ufattelig meget selvkontrol, ikke at falde sammen af grin.