Post by Era Garou on Nov 27, 2016 14:07:38 GMT
Godvilligt fulgte Era med Zach rundt i krostuen. Kun et par gange var hun ved at gå ind i noget, før hun tog fra sig med hænderne. Heldigvis gjorde hendes blindhed, at folk undervurdere hende, hvilket var en stor, stor fejltagelse.
Hun satte sig sammen med Zach ved et bord, hvor hun ret målbevidst, fandt frem til sit krus med øl. Duften kærtegnede hendes næsebor, men inden hun fik taget en slurk, hørte hun døren gå op. Soldaterne på hesteryg. Opmærksomt lyttede hun til, hvor de satte sig i forhold til dem. Lyden af våben, der klirrede mod deres lår, fortalte hende de var bevæbnet. Morsomt.
Med et skævt smil hævede hun sit krus, og mærkede Zach slå sit imod det.
”Skål! For gamle dage og fremtidige eventyr!” udbrød hun, inden hun lagde hovedet tilbage, og tog nogle solide mundfulde. Det var ikke godt øl, men heller ikke noget af det slemme, som man fik i Pandemonium.
”Ahhhh!” sukkede hun, og slog kruset ned i bordet. Hun tørrede sig over munden med bagsiden af sin hånd. ”Jeg er så glad for du kom forbi! Det her er meget bedre, end at skulle samle brænde eller mase bær!”
De snakkede mere frit og højt end de andre i kroen, men hun var ligeglad med, hvem der hørte dem. Uden tvivl holdte folk øje med dem. Specielt fordi man pinligt hurtigt, kunne gætte sig til hvilken racer de var. Hvis de derudover også fandt ud af hvem de faktisk var… oh oh, det kunne betyde en masse sjov!
”Hvordan går det egentligt med dit ben? Driller det stadigvæk?” Hun løftede kruset op til sine smilende læber, mens hun halvt om halvt havde opmærksomheden rettet omkring dem. Hvis nogle rejse sig fra deres pladser, ville hun høre dem.
Hun satte sig sammen med Zach ved et bord, hvor hun ret målbevidst, fandt frem til sit krus med øl. Duften kærtegnede hendes næsebor, men inden hun fik taget en slurk, hørte hun døren gå op. Soldaterne på hesteryg. Opmærksomt lyttede hun til, hvor de satte sig i forhold til dem. Lyden af våben, der klirrede mod deres lår, fortalte hende de var bevæbnet. Morsomt.
Med et skævt smil hævede hun sit krus, og mærkede Zach slå sit imod det.
”Skål! For gamle dage og fremtidige eventyr!” udbrød hun, inden hun lagde hovedet tilbage, og tog nogle solide mundfulde. Det var ikke godt øl, men heller ikke noget af det slemme, som man fik i Pandemonium.
”Ahhhh!” sukkede hun, og slog kruset ned i bordet. Hun tørrede sig over munden med bagsiden af sin hånd. ”Jeg er så glad for du kom forbi! Det her er meget bedre, end at skulle samle brænde eller mase bær!”
De snakkede mere frit og højt end de andre i kroen, men hun var ligeglad med, hvem der hørte dem. Uden tvivl holdte folk øje med dem. Specielt fordi man pinligt hurtigt, kunne gætte sig til hvilken racer de var. Hvis de derudover også fandt ud af hvem de faktisk var… oh oh, det kunne betyde en masse sjov!
”Hvordan går det egentligt med dit ben? Driller det stadigvæk?” Hun løftede kruset op til sine smilende læber, mens hun halvt om halvt havde opmærksomheden rettet omkring dem. Hvis nogle rejse sig fra deres pladser, ville hun høre dem.